Sådan kan du lave din egen bog:
1. Find din genre og dit særlige emne
2. Sæt ord på din idé eller dit emne
3. Overbevis læseren med en professionel tekst
4. Hvilket BoD-produkt passer til min udgivelse?
5. Giv dine ord et æstetisk og tidssvarende udtryk
6. Udgivelse – alle ydelser under samme tag
7. Din bogs vej til læseren

1. Find din genre og dit særlige emne

Allerførste trin i processen, når du vil lave en bog, er at få styr på dit emne. Du kan begynde med at stille dig selv følgende spørgsmål for bedre at danne dig et overblik: Hvilken genre vil jeg skrive i? I hvilken tid og i hvilket miljø skal min historie foregå? Hvad er den røde tråd i min fortælling? Hvilke karakterer skal optræde? Hvilke plot og sidekonflikter er der? Har jeg en passende titel til min bog, hvad med en undertitel? Ønsker jeg at udgive bogen i eget navn eller hellere under et pseudonym? Hvem er mine læsere? Alt efter hvilken genre, du laver din bog indenfor, er der forskellige relevante spørgsmål.

Hvis du skriver en fagbog, bør du have fokus på at udvælge den information, som du ønsker at formidle. Samtidig skal du indhente rettighederne til grafiske illustrationer, billeder, citater eller andet kildemateriale. Derudover er det vigtigt at skabe en overordnet struktur med afsnit og underafsnit og have for øje, hvordan du bedst formidler din viden til dine kommende læsere.

Hvis du ønsker at skrive en skønlitterær roman, fx en spændingsroman, er det snarere relevant at arbejde med plottet til din tekst.

2. Sæt ord på din idé eller dit emne

Når du har indkredset dit emne, kommer du til den egentlige skrivefase. Hvis du først er begyndt på at skrive, finder du hurtigt ud af, at din fortælling kan få sit eget liv. Den handling, som du har overvejet på forhånd, giver måske slet ikke mening længere fremme i skriveforløbet.

Hvis du skriver en fagbog kan det også være, at du undervejs i skriveprocessen må tilpasse din overordnede plan.

Din tekst er en dynamisk størrelse, så vær åben i forhold til din plan og hav mod til at ændre og skifte kurs undervejs. Har du brug for yderligere hjælp til at komme i gang, har vi samlet 5 tips til, hvordan du kommer i gang med at skrive.

3. Overbevis læseren med en professionel tekst

Når du har skrevet den første version af dit manuskript, er en vigtig del af arbejdet med teksten, at du får andre til at læse den igennem. Lige meget, hvilken genre du skriver indenfor, bør du få andre øjne til at læse din tekst igennem, da man let stirrer sig blind på sin egen tekst.

En vigtig del af arbejdet med en udgivelse på et traditionelt forlag ligger netop i denne gennemarbejdning af teksten. At få en professionel redaktør og korrekturlæser til også at arbejde med din tekst giver et meget bedre slutprodukt.

Når du laver din bog med BoD, tilbyder vi i forbindelse med vores forfatterservices både professionel redigering og korrektur af dit manuskript. Du kan bestille lige præcist den service, som passer til dit manuskript. Vi laver et pristilbud til dig samt finder den rette til at gennemarbejde din tekst alt efter emne. I et andet blogindlæg beskriver vi vigtigheden af korrekturlæsning.

4. Hvilket BoD-produkt passer til min udgivelse?

Når dit manuskript er færdigt, er du endelig klar til at få din bog udgivet! Til din bogudgivelse kan du vælge mellem vores tre udgivelsespakker Publish, Publish Plus og Publish Premium. Derudover har vi produktet Print, som udelukkende er til privat brug. Publish eller Publish Plus anbefales, hvis du ønsker en nem og hurtig udgivelse i boghandlen, som du selv står for: Første skridt er at tilmelde dig vores udgivelsesplatform myBoD.

myBoD

I myBoD kan du oprette, lave og administrere dine bogprojekter samt følge med i salget af din bog. Hvis du vil oprette et nyt bogprojekt, skal du blot klikke på “Nyt bogprojekt” nederst i menuen til venstre. Derefter vælger du trin for trin et passende produkt, tilføjer oplysninger om bogen og uploader dine bogfiler. Det er nemt at komme igennem projektet, men vi har alligevel sørget for lidt ekstra hjælp til dig med myBoD Starthjælp med tips og råd til at lave din bog klar online.

Lav din bog med det passende produkt

Print: Dette produkt er online-løsningen til dig, der ønsker at lave din egen bog udelukkende til privat brug. Bogen bliver dermed sagt ikke udgivet i boghandlen, og er en ren trykservice. Dog er der mulighed for at opgradere til Publish, hvis du på et senere tidspunkt vil udgive bogen. Du får her mulighed for at lave din bog gratis i myBoD. Først i det øjeblik den er klar, og du bestiller et lille oplag, betaler du for tryk og forsendelse af bøgerne.

Publish: Med produktet Publish kan du gennem myBoD udgive din bog i den danske boghandel. Du kan gratis tilvælge at udgive den som e-bog også. BoD tager sig af aflevering af pligteksemplarer til hhv. Det Kongelige Bibliotek og Dansk Bibliotekscenter. Du har mulighed for at tilkøbe et prøveeksemplar af bogen inden udgivelse (369 kr.).

Publish Plus: Hvis du ønsker at udgive din bog med et unikt, professionelt cover (Coverdesign Plus, vælg mellem mange genrespecifikke designs), samt at se et prøveeksemplar af bogen inden udgivelse, er dette produkt det helt rigtige for dig. Med Publish Plus får du, inkluderet i prisen, også tilsendt 3 eksemplarer af din færdige bog efter udgivelse.

Publish Premium: Dette produkt er pakkeløsningen til dig, der ønsker at udgive din bog med vores eksperter – hvilket inkluderer et unikt designet omslag til netop din bog (Coverdesign Premium) samt proffesionel opsætning af bogens indre sider (Bogblokdesign Standard, vælg mellem flere genrespecifikke layouts). Inkluderet i prisen er her også 3 eksemplarer af den færdige bog.

Du finder nærmere beskrivelser af vores produkter på vores hjemmeside, i blogindlægget BoDs produkter eller i videoen nedenfor.

5. Giv dine ord et æstetisk og tidssvarende udtryk

Hardcover eller paperback, format, papirtype, indbindingstype? Du kan som forfatter helt selv bestemme, hvordan netop din bog skal se ud. For at du kan danne dig et overblik over dine muligheder, finder du detaljer og billeder af, hvordan bogen kan se ud på vores hjemmeside. Du finder også oplysninger om forskellige værktøjer, farvestyring, kolofon og eksempler på, hvordan du kan opbygge bogens indmad og omslag. Læs mere om BoDs bogudstyr i denne blogartikel.

Vi anbefaler, at du laver den trykte bog sammen med en e-bog. Dels er e-bogen med i prisen og dels tager vi os af at konvertere dine bogfiler til de gængse e-bogsvarianter, så din e-bog efterfølgende kan læses på alle relevante e-bogslæsere.

Bogblokdesign

Der findes forskellige måder at lave opsætningen af en bog på, og du behøver ikke nødvendigvis at have et professionelt program til det. Det kan også lade sig gøre med Microsoft Word. På vores hjemmeside finder du både Word-skabeloner i forskellige formater og tips til at lave din bogopsætning med forskellige programmer.

Endvidere er blogblokdesign en del af vores forfatterservices. Du kan vælge imellem ydelserne Standard, Plus og Premium.

Bogblokdesign Standard egner sig godt til ren tekst med enkle kapitelopdelinger, fx en roman eller novellesamling. Bogblokdesign Standard er inkluderet i produktet Publish Premium.

Bogblokdesign Plus egner sig til manuskripter med en særlig struktur (fx underoverskrifter, fodnoter, lister, enkelte billeder (15 stk. inkl.).

Bogblokdesign Premium er en skræddersyet løsning til netop din bog. Premium er et oplagt valg, hvis der er tale om avancerede bogprojekter som fx komplekse fagbøger, lyrik eller specialdesignede børnebøger.

Du kan læse mere og bestille ydelserne her.

Omslagsdesign

Når man som forfatter laver sin første bog, har man måske kun en vag idé om, hvordan bogens forside skal se ud. Omslaget er noget af det første dine læsere ser og derfor en meget vigtig del af din bog. En stor del af bogsalget foregår online. Dine læsere står ikke nødvendigvis med din bog i hænderne og kan bladre lidt rundt i den og læse bagsideteksten.

Hos BoD har vi forskellige services, der hjælper dig med at få lavet det bedste omslag til din bog. Vores forfatterservices tilbyder dig Coverdesign Plus og Coverdesign Premium.

Coverdesign Plus tager udgangspunkt i et design, som du vælger i easyCover i myBoD. Herefter bliver designet tilpasset din bogs format og bogudstyr. Designet er unikt, så når du har valgt det, fjernes det fra platformen – således er der ingen anden bog, der ser ud som din.

Coverdesign Premium er en skræddersyet service til netop din bog. Med vores grafiker skaber vi et unikt designet omslag til din bog ud fra dine idéer. Du får tilsendt to udkast, hvor vi arbejder videre med den ene, til du er tilfreds.

Hvis du laver din bog i myBoD, kan du med værktøjet easyCover vælge mellem flere gratis skabeloner til din bogs omslag. Skabelonerne ideholder forskellige farvevarianter samt mulighed for at indsætte billeder. Når du vælger en skabelon, bliver den automatisk tilpasset din bogs format, så du er sikker på, at filen har den helt rigtige størrelse.

Omslagets mål udregnes på baggrund af bl.a. bogens format og sideantallet i bogen. Med BoDs omslagsberegner kan du udregne de nøjagtige mål for dit omslag.

6. Udgivelse – alle ydelser under samme tag

Det sidste trin i udgivelsesprocessen frem mod at lave din egen bog er selve udgivelsen. BoD – Books on Demand er en full service-partner for alle uafhængige forfattere. Du kan både henvende dig til BoD, hvis du blot ønsker at lave din bog til eget brug, og hvis du vil udgive din bog og sælge den i boghandlen. BoD har specialiseret sig i både print-on-demand, salg og distribution og kan derfor tilbyde dig alle nødvendige ydelser i forbindelse med en professionel bogudgivelse.

Alle bøger udgivet med BoD bliver tilgængelige i hele den danske boghandel, samt i alle relevante online boghandlere. Vi sørger samtidig for, at sende pligteksemplarer af din bog til DKB og DBC, med henblik på at komme i betragtning til en lektørudtalelse.

7. Din bogs vej til læseren

Når du har været igennem hele processen og endelig står med din bog i hånden, er det et stort øjeblik. Du har gjort et stort stykke arbejde og har været igennem en spændende proces. Din bog er blevet til virkelighed!

Har du valgt at lave din bog med BoD, har du den fordel, at du hverken behøver at stå for katalogiseringen i boghandlernes bestillingssystemer eller salg eller levering til læserne – BoD tager sig af alt det for dig. Vi katalogiserer din bog i boghandlerne både i Danmark og internationalt – såvel den trykte bog som e-bogen. Når læseren bestiller din bog i boghandlen, sørger vi for, at din bog bliver trykt og sendt af sted til kunden. Vi tilbyder desuden gratis pligt- og anmeldereksemplarer.

Når din bog er udgivet, kan du selvfølgelig også selv løbende og efter behov bestille små oplag til eget brug. Du kan følge med i salgsstatistikken for din bog direkte i din myBoD-konto og fokusere på markedsføringen – og på at lave din næste bog.

Rigtig god fornøjelse med dit bogprojekt!

Hvis du har spørgsmål eller andet, når du går i gang med at lave din bog, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 33 37 87 77 mandag-torsdag: 9.30–16.00, fredag: 9.30–12.00 eller på mail info@bod.dk.

Forfatter

Lisbeth Jensen

Lisbeth brænder for at formidle mulighederne med digital udgivelse og står for samarbejdet med forlag og distributionspartnere samt for PR og forskellige events. Hun har været med fra begyndelsen af BoDs rejse i Danmark og ved rigtig meget om udgivelse samt bogmarkedet som sådan. På bloggen deler hun tips og artikler relateret til bogudgivelse, bogindustrien samt PR og marketing.

Flere artikler

13 hurtige skriveøvelser
1. Færdiggør sætningen – og skriv så løs i 5 min
2. Skriv 5 sætninger – med et twist!
3. Tre ord – én tekst
4. Skriv en lille tekst om at vinde en konkurrence
5. Kan du finde alle 7 fejl?
6. (Om)skriv din egen bagsidetekst
7. Forestil dig din udgivelsesdag!
8. Skriv en mikro-historie på præcis 50 ord
9. Den alternative afslutning
10. Fortsæt sætningen…
11. Skriv en lille historie
12. Fuldfør historien…
13. Skriv en kort historie

Skriveøvelse 1: Færdiggør sætningen – og skriv så løs i 5 min:

“Fortvivlet kiggede jeg rundt en sidste gang, hev min slidte jakke ned fra knagen, og skyndte mig…”

Skriveøvelse 2: Skriv 5 sætninger… med et twist! 

Skriv i alt 5 sammenhængende sætninger, så du ender med en lille historie. Start sætningerne med nedenstående sætningsstartere.

1. Ud af ingenting…
2. Aldrig før…
3. Pludselig…
4. Forfulgt af…
5. Endelig…

Skriveøvelse 3: Tre ord – én tekst

Skriv ud fra nedenstående tre ord en kort scene. Tema og stemning er helt op til din fantasi! Sææææt i gang!

🕯️Lys
📦Pakke
⏳Hemmelighed

Skriveøvelse 4: Skriv en lille tekst om at vinde en konkurrence

Skriv 5-7 linjer, hvor du beskriver netop det øjeblik, hvor nogen vinder en konkurrence.

Prøv at opfylde følgende krav:

• Start midt i øjeblikket – fx lige som navnet bliver råbt op.
• Inkludér mindst én sans – hvad mærker, hører eller ser personen?
• Slut med én sætning, der antyder, hvordan situationen ændrer noget for dem.

Hvis du vil udfordres yderligere, så skriv din tekst i jeg-form og nævn ikke ordet “konkurrence” 😄

Skriveøvelse 5: Kan du finde alle 7 fejl?

Den ne skriveøvelse er nok nærmere en staveøvelse: I nedenstående tekst har der sneget sig 7 stavefejl ind. Kan du finde dem alle sammen?

“Birgitte er fast overbevist om, at hun har fået den aller bedste bogidé i verden! Hun har skrevet på hendes manuskript i månedsvis, og idag er hun endelig klar til at ligge det fra sig. Det er vidst noget med, at det er godt at holde pause, inden redigeringsrunden starter. Selvom hun tænker, at der ihvertfald ikke er nogle fejl i teksten, er det nok alligevel en god idé at tjekke efter.”

✨Løsningen finder du nederst i denne blogartikel.

Skriveøvelse 6: (Om)skriv din egen bagsidetekst

I blogindlægget om at skrive den perfekte bagsidetekst kan du blive ekspert på området! Ud fra din (måske) nye viden kan du prøve at bruge nogle af de værktøjer, du har lært, og overføre dem til din egen bog. Uanset om den er færdig eller ej, kan du skrive en skarp indledning til din bagsidetekst. Har du mod på mere, så prøv at skrive både indledning, midte og afslutning!

Ekstraopgave: Få nogen til at læse din bagsidetekst igennem, som ikke kender din bog, og bed dem fortælle, hvilke forventninger teksten skaber. Virker den, som den skal?

Skriveøvelse 7: Forestil dig din udgivelsesdag!

Hvordan ser det ud, når du udgiver din bog? Prøv at skrive en lille scene (5-10 linjer) fra den dag din bog bliver udgivet. Hvis din bog allerede er udgivet, så vær kreativ: Beskriv udgivelsesdagen ud fra et bestemt perspektiv, sæt særligt fokus på dine følelser eller beskriv omgivelserne ekstra farverigt. Sæt dig en ramme, og gå med den!

Overvej fx:

• Hvor er du?
• Hvem fejrer dagen med dig?
• Hvordan ser din bog ud?
• Hvordan føles det?

Skriveøvelse 8: Skriv en mikro-historie på præcis 50 ord

Skriv en komplet historie på nøjagtig 50 ord (ikke mere, ikke mindre!). Din historie skal have en begyndelse, en midte og en slutning. Vælg et tema, der inspirerer dig – det kan fx være eventyr, kærlighed eller hverdagsliv. Fokusér på at skabe en fængende åbning, et spændende vendepunkt og en afslutning.

Tip: Der er ikke plads til lange sætninger😉

Skriveøvelse 9: Den alternative afslutning

Tag den sidste scene fra din yndlingsbog og omskriv den med en helt anderledes slutning. Hvordan påvirker det historien og karaktererne?
Du bestemmer selv længden på teksten!

Skriveøvelse 10: Fortsæt sætningen…

“Pludselig forstod jeg, hvor jeg var – midt i…”

Skriv videre på historien. Du bestemmer selv længde, genre og tema.

Skriveøvelse 11: Skriv en lille historie

Din hovedperson befinder sig pludselig på Bogforum – omgivet af bøger, stemmevirvar og bogforelskede mennesker. Hvad sker der?

Ekstra spændende er det selvfølgelig, hvis din hovedperson normalt befinder sig i en helt anden verden! Du kan også selv udtænke en person eller figur, der normalt optræder i en helt anden sammenhæng. Længde og genre er helt op til dig🤗

Skriveøvelse 12: Fuldfør historien…

“Døren smækkede i.” – og hvad skete der så?

Skriv en kort tekst, der bygger videre på denne spændende start. Måske du kan trække på dine egne karakterer? Eller opfinde et helt nyt univers? Kun fantasien sætter grænser!

Skriveøvelse 13: Skriv en kort historie

Din hovedperson møder i juleindkøbenes hektiske travlhed en person, som h*n aldrig ønskede at se igen. Hvad sker der? Se andre forfatteres svar på vores Instagram, fra da vi delte skriveøvelsen der. Det er heller aldrig for sent, at skrive din egen historie som kommentar til opslaget!

Flere tips til din skrivning

Hvis du er på udkig efter flere skriveøvelser eller andre tips til at skrive, så tag et kig på nogle af vores andre blogindlæg.

5 tips til at blive i den gode skriveproces på uinspirerede dage

3 skriveøvelser til at lukke munden på din indre kritiker

Kreativ skrivning: Sådan kan du træne det

Har du et manuskript, der er klar til udgivelse?

Hvis du drømmer om at udgive din bog og allerede har en tekst klar, så opret dig gratis i myBoD og kom i gang med dit første bogprojekt! Hvis du har brug for hjælp, har vi en lang række services, som fx korrekturlæsning, redigering og omslagsdesign.

Forfatter

Liv Grønborg

Liv er ansvarlig for BoDs online markedsføring og kommunikation i Danmark og har bl.a. fokus på BoDs sociale medier, nyhedsbreve og blog. Liv er en passioneret fotograf og kommunikatør, der elsker at inspirere forfattere gennem både billeder og tekst.

Flere artikler

Løsning på skriveøvelse 5: Tekst med 7 fejl

Birgitte er fast overbevist om, at hun har fået den aller bedste bogidé i verden! Hun har skrevet på hendes manuskript i månedsvis, og idag er hun endelig klar til at ligge det fra sig. Det er vidst noget med, at det er godt at holde pause, inden redigeringsrunden starter. Selvom hun tænker, at der ihvertfald ikke er nogle fejl i teksten, er det nok alligevel en god idé at tjekke efter.

Rigtige svar:
Aller bedste ➔ allerbedste (skal skrives i ét ord)
Hendes ➔ sin (der er tale om Birgitte og ikke en anden person)
Idag ➔ i dag (skrives altid i to ord)
Ligge ➔ lægge (der er tale om en bevægelse)
Vidst ➔ vist (vistnok)
Ihvertfald ➔ i hvert fald (skrives i tre ord)
Nogle ➔ nogen (der er tale om en ubestemt mængde)

Fik du alle rigtige?😃

Vil du have direkte besked om nye blogindlæg? Så tilmeld dig BoD nyhedsbrev.

Hvorfor gode sætningsstartere er afgørende

De bestemmer tempoet i din tekst, de former overgangene mellem de enkelte sætninger, de præger din skrivestil og kan sørge for, at din bog ganske enkelt bliver læst med et godt flow. Sætningsstartere spiller en central rolle i tekster – uden at man rigtig tænker over det. De færreste læsere vil senere kunne se, hvordan sætningsbegyndelserne i en bog er udformet, men de kan bedømme, om en tekst opfattes som spændende eller kedelig. Hvis man formår at bruge sætningsstartere på bedste vis, har læseren slet ikke lyst til at lægge bogen fra sig igen – de vil allerhelst bare sluge den ene sætning efter den anden!

Hvordan lægger du mærke til sætningsbegyndelser i bøger?

Selv om du nu har lært, at sætningsstarterne spiller en vigtig rolle, skal du dog ikke overveje den perfekte begyndelse i hver eneste sætning, når du skriver en bog. Det vil forhindre dig i at komme ind i skriveflowet, og i værste fald kan overdreven perfektionisme med sætningsstartere føre til skriveblokering. Derfor giver det god mening at sætte sig ind i de vigtigste grundprincipper for en god sætningsstart, før du begynder at skrive. Samtidig skal du også give dig selv lov til at lave gentagelser eller bare vælge den sætningsstart, der falder dig ind i nuet.

Du kan altid finjustere det, du har skrevet, når du læser det igennem senere. Der opdager du måske, at du har startet mange sætninger i træk med det samme ord (eksempel: »Anna gik hen til døren og kiggede ud. Anna opdagede, at der ikke stod nogen, selv om det lige havde ringet på døren. Anna undrede sig: Havde hun bare forestillet sig lyden?”) Den gode nyhed: Du kan nemt tilpasse sætningsbegyndelserne i en korrekturrunde og gøre din tekst meget mere levende og lettere at læse. (Varierede sætningsstartere kan fx se sådan ud: »Anna gik hen til døren og kiggede ud. Overrasket opdagede hun, at der ikke stod nogen, selv om det lige havde ringet på døren. Usikkerheden steg i hende: Havde hun bare forestillet sig lyden?”)

Hvad hvis intet virker? Alle forfattere får skriveblokering på et tidspunkt, men heldigvis er der gode strategier, der kan hjælpe.
Læs vores artikel Skriveblokering: er du gået i stå midt i dit manuskript?

Gode sætningsstartere i hhv. romaner og fagbøger

Ovenstående lille eksempel viser, hvilken effekt det har at tilpasse starten af sætningerne: Teksten læses pludselig meget mere flydende, hver sætning flyder ind i den næste, spændingen opbygges, og der er ingen gentagelser, som læserne snubler over. Hvordan du som forfatter skaber gode sætningsstartere, afhænger også af, hvilken slags bog du skriver. Har du en god idé til en historie og er ved at skrive en roman? Så kan du bruge gode sætningsbegyndelser til at formidle følelser, skabe spænding eller give overraskelser. (Flere eksempler på forskellige genrer finder du nedenfor).

Fagbøger er en anden historie. Her er skrivestilen som regel mere neutral; det handler som regel ikke om spænding og følelser, men snarere om at formidle viden eller forklare, hvor velbegrundede de udsagn, du kommer med, er. Uanset genren er det vigtigt, at du sørger for at bruge forskellige sætningsstartere og skabe variation. Selv i en sagligt formuleret tekst hæmmer det læseflowet, hvis du starter tre sætninger i træk med »Denne undersøgelse viste«. I stedet kan du også her introducere variation: »Denne undersøgelse viste, at…«, »Med hensyn til klimaforandringer betyder det…«, »Afslutningsvis kan det siges, at…«

Eksempler på gode sætningsstartere

Du skal bruge hundredvis af sætningsstartere til din bog (hvis ikke endda tusindvis, afhængigt af antallet af sider), men hvor får du dem fra, og hvordan ved du, at du har valgt nogle gode sætningsstartere? Meget af det handler om din egen intuition og din erfaring som forfatter – eller du kan gennem testlæsere finde ud af, om de føler sig draget ind i din tekst, sætning for sætning. En stor hjælp kan også være, hvis du har en liste med gode sætningsstartere, som gentagne gange kan inspirere dig. Nedenfor finder du inspiration til gode sætningsstartere. Du kan selv tilføje eller fjerne ord, så det passer til dig og din skrivestil, eller lave din egen liste, hvis du skriver i en anden genre.

Disse eksempler kan du som sagt bruge som inspiration. Hvordan du rent faktisk strukturerer dine sætningsstartere, afhænger meget af din personlige skrivestil. Notér gerne de udtryk, der tiltaler dig og som kunne fungere godt i din bog, og fortsæt i den retning – så får du hurtigt en fornemmelse af, hvordan du formulerer gode sætningsbegyndelser i din egen stil, og tænker mindre og mindre over det, mens du skriver.

Tips til gode sætningsstartere

Vi har allerede nævnt det vigtigste tip flere gange: undgå gentagelser! Læsere bliver trætte af sætningsstartere, der altid er ens, så det er ekstremt vigtigt, at du sørger for variation. Men selv om du altid bruger nye ord i begyndelsen af en sætning, er der nogle, der har en ekstra stærk effekt – og andre, der er mere distraherende. De følgende tips hjælper dig med at ramme den rigtige tone i begyndelsen af en sætning.

• Brug konkrete ord for at komme hurtigt til sagen. (»Denne erkendelse ændrede alt« i stedet for »Det viste sig, at de nye omstændigheder …«)
• Aktive verber tilføjer bevægelse til dine tekster. (»Han løb« eller »Hun skreg«)
• Så lidt »det« som muligt i begyndelsen af en sætning. (»Klokken var 12, da…«, »Det ringede på døren«, »Det var koldt« – du kan finde en mere aktiv beskrivelse til hver af disse sætningsstartere).
• Billedsprog skaber atmosfære. (I stedet for »Hun åbnede døren, da…«, så brug »Med svedige hænder trykkede hun håndtaget ned, da…«).
• Start med spørgsmål, hvis det passer. (“Hvor kom den lyd fra, som …?« »Hvad var det for en lugt, der…?«, ›Hvad havde Paul gang i, da han…?‹)

Læs, læs, læs!

Et andet tip, som er vigtigt for alle aspekter af skrivning: Læs selv så mange bøger som muligt. Her kan du bevidst lægge mærke til, hvilke sætningsstartere der tiltaler dig, og hvilke stilistiske virkemidler du kan lide. Brug dem til din egen liste over de sætningsbegyndelser, der inspirerer dig i bøger. Hvis du går i stå med din egen bog, kan du vende tilbage til denne liste med idéer til, hvordan du kan gøre dine sætningsstartere overbevisende.

Hvordan kan AI hjælpe dig med gode sætningsstartere?

Som forfatter kan du gøre brug af de mange muligheder, som AI-værktøjer tilbyder i dag – det gælder også for sætningsstartere. Bed ChatGPT eller det værktøj, du bruger, om at give dig en liste med sætningsstartere til din bog, og du vil få en masse inspiration med det samme. Jo mere du fortæller om dit emne, din målgruppe eller din skrivestil, jo mere skræddersyede bliver forslagene.

Virker det? Vi fik ChatGPT til at lave de eksempellister for kærlighedsromaner og krimier, du finder længere oppe – og testede mange andre genrer også. Selvom det ikke er alle ordene, der passer til din egen skrivestil, vil du alligevel få masser af idéer til, hvordan du kan variere begyndelsen af dine sætninger.

En anden anvendelsesmulighed: Du kan få et AI-værktøj til at kigge en hel tekst igennem og gøre dig opmærksom på stærke gentagelser i begyndelsen af en sætning. Teksten skal selvfølgelig stadig lyde som dig og ikke som om, den er skabt af en maskine – men du kan sagtens bruge disse muligheder til at gøre din bog endnu bedre.

Konklusion: Træn igen og igen

Hvis det at skrive er et håndværk, er det at formulere gode sætningsstartere også en teknik, du kan lære. Som et første skridt hjælper det at være bevidst om emnet (hvilket du har gjort ved at læse denne artikel). Hvis du som læser også fokuserer på gode sætningsbegyndelser, kan du hele tiden få ny inspiration og skærpe dit blik for svage og stærke sætningsstartere.

For hver tekst og hvert kapitel, du skriver med denne nye viden, vil dine sætningsstartere helt sikkert blive mere varierede og gribende. Og hvis det ikke fungerer, så fortvivl ikke: Når resten af teksten er på plads, kan du nemt udskifte enkelte ord i begyndelsen af sætningen – indtil du til sidst er helt overbevist om dit arbejde.

Læs videre: Flere tips til din skrivning!

Kreativ skrivning: Sådan kan du træne det

5 tips til at blive i den gode skriveproces på uinspirerede dage

3 skriveøvelser til at lukke munden på din indre kritiker

Forfatter

Julia Allmann

er freelancejournalist og bogforfatter. Hun elsker gode tekster og historier, især dem, der kan gøre en forskel. Hun bor i Köln med to børn og nyder at skrive om bæredygtighed, sociale spørgsmål og kvindelig empowerment – og om at skrive i sig selv. Privat læser hun gerne fagbøger om personlig udvikling og underholdende romaner for at skabe balance i tilværelsen.

Hvad er kreativ skrivning?

Det handler om at udtrykke sig, det handler om fantasi, det handler om unikke ideer: Gennem kreativ skrivning opstår tekster, der skal kunne vække følelser og bliver hængende i hukommelsen. Kreativ skrivning er vigtig inden for mange områder: i fiktive romaner, i poesi, i manuskriptskrivning eller essays – og mange andre. Det handler altid om at fortælle historier, dele tanker, skabe følelsesmæssige reaktioner eller udvikle stærke karakterer.
Der er ingen klare regler, man skal følge som forfatter, og man har helt selv friheden til at bestemme over skrivningen. Hvilket fortælleperspektiv vælger du, hvilke stilistiske virkemidler bruger du, hvordan er dit sprog, hvor meget personlig erfaring flyder ind i dine tekster? Alt dette er helt op til dig! Med kreativ skrivning finder du selv ud af, hvad der passer til dig, og hvad du især kan og vil inspirere dine læsere med.

Hvem egner kreativ skrivning sig til?

Lige så stor friheden ved at skrive er, lige så mangfoldig er gruppen af mennesker, som kreativ skrivning passer til. Du behøver ikke at tilhøre en bestemt faggruppe, aldersgruppe eller at have erfaring som forfatter. Alle kan skrive kreativt – enten for sig selv eller med det formål at nå ud til et stort antal læsere.

Her er nogle eksempler på situationer, hvordan andre bruger kreativ skrivning:

Forfattere: Det siger vist lidt sig selv – alle, der skriver en roman eller udgiver digte, bruger kreativ skrivning.

Kunstnere og kreative sjæle: Kreativ skrivning er også en god måde at stimulere fantasien på og komme i en kreativ sindstilstand uden at være forfatter. Derfor kan nogle malere og billedkunstnere også godt lide at bruge kreativ skrivning.

Elever og studerende: Selv i begyndelsen af din egen (karriere)vej er kreativ skrivning en god mulighed for at teste dine egne evner, udtrykke dig selv og øve dig i at skrive.

Dem, der er interesserede i personlig udvikling: Begrebet »journaling« (dagbogsskrivning) bruges til at beskrive fri og kreativ skrivning som et redskab til at udtrykke tanker og følelser – og ideelt set til at opnå større klarhed over dem i sidste ende.

Annoncører eller marketingeksperter: Hvis du vil sælge produkter, har du brug for gode tekster. Kreativ skrivning er en færdighed, der er afgørende for succes i denne branche.

Folk, der vil af med stress: At slippe det hele ud gennem ord er en vidunderlig måde at slappe af på. Kreativ skrivning er også et godt afløb for stress.

Som du kan se, kan kreativ skrivning bruges på rigtig mange måder. Og hvis du drømmer om atskrive din egen bog, har du måske endda en passion for det.

Hvordan lærer man at skrive kreativt?

Skriv igen og igen og igen

Det hjælper meget, hvis du etablerer regelmæssige skrivevaner. Måske kan du planlægge at skrive i mindst et par minutter hver dag? Selv små sessioner vil hjælpe dig med at komme ind i flowet og overvinde din frygt for skriveblokering. Det er nemlig tit det største problem hos mange mennesker: overhovedet atkomme i gang med at skrive. Og netop dét bliver helt sikkert bedre, jo mere man øver sig. Derudover kan det også være en god måde bare at lade tankerne flyde, mens man skriver dagbog. Det fremmer den frie skrivning og hjælper dig med at finde din egen stil.

Læs for at lære

Jo flere tekster du læser, jo mere inspiration får du til din egen skrivning. I bøger af andre forfattere kan du lægge mærke til, hvilke sproglige og stilistiske virkemidler du særligt godt kan lide, og du kan selv afprøve dem i din næste skrivesession. Det er godt at læse en blanding af klassisk litteratur, moderne romaner og poesi. Det udvider din horisont og giver dig en bred vifte af inspiration.

Workshops og skriveværksteder

Der er mange mennesker, der allerede er professionelle skribenter – og du kan lære af dem. Du kan deltage i kurser i (kreativ) skrivning eller prøve kræfter med workshops og dele dine erfaringer med andre forfattere. Det vil helt sikkert gavne dig og måske skabe et netværk, som vil følge dig på din videre vej som forfatter.

Øvelser til kreativ skrivning

Du bliver en sand ekspert, hvis du øver dig i at skrive – på en lang række forskellige opgaver. Giv dig selv opgaver, hvor du fx sætter dig for at beskrive en bestemt situation – og giv dig regelmæssigt nye opgaver med nye situationer. Måske med forskellige årstider, tidspunkter, stemninger og/eller personer og omsæt dem til kreative tekster. En idé til en opgave kunne være: “Skriv om en lun forårsnat i midtbyen”. Du kan også skrive en dialog den ene dag og en historie med skiftende fortælleperspektiver den næste. Jo flere opgaver du gennemfører, jo bedre bliver dit håndværk.

Forståelse af teknikken

Apropos håndværk: Kreativ skrivning handler ikke kun om følelser, der er også nogle tekniske aspekter, som du bør kende og kan øve dig på. For eksempel konceptet »show, don’t tell«: Det indebærer, at man ikke fortæller læseren, at en person har bestemte følelser, men i stedet skildrer dem visuelt. Det hjælper også, hvis man lærer, hvordan en god historie er opbygget, og hvad man skal være opmærksom på i forskellige genre. Kurser eller udvekslinger med andre forfattere kan også hjælpe med dette.

Vær tålmodig

Har du en fornemmelse af, at du ikke gør fremskridt, mens andre gør det meget hurtigere og har meget større succes med deres kreative skrivning? Så giv dig selv tid. Hvis du skriver regelmæssigt og bliver ved med at øve dig, vil fremskridtene komme med tiden – med garanti. Og så er du snart klar til din første kreative roman!

Hvad kræver kreativ skrivning?

Skriver du kreativt midt i en proppet bus eller ved et rodet køkkenbord? Det kan måske fungere for nogle forfattere – men for de fleste er disse forhold ikke ideelle. For om man kan komme ind i et godt skrive-flow, hvor der opstår gode kreative tekster, afhænger typisk også af omgivelserne. Hvad der er optimalt for den kreative skrivning, vil selvfølgelig variere fra person til person, men følgende punkter kan hjælpe.

• Skab et stimulerende miljø: Hvor føler du dig godt tilpas uden at blive distraheret? Hvilket sted tænker du mindre på andre gøremål og kan fordybe dig helt i teksten? Måske er et ryddeligt bord med udsigt over landskabet det rigtige sted for dig, mens andre bedre kan lide at skrive på en café med inspirerende omgivelser. Prøv dig frem med, hvad der fungerer for dig.
• Lad musikken hjælpe dig: Mange forfattere lytter til musik, mens de skriver deres kreative tekster. Også her er præferencerne meget forskellige. Mens nogle forfattere elsker klassisk musik, skriver andre bedst til rockmusik – eller i fuldstændig stilhed med støjreducerende hovedtelefoner.
• Hvilket format passer til dig? Nogle forfattere foretrækker en bestemt skrifttype. Nogle har brug for en stor skærm til at skrive på, mens andre foretrækker at skrive på en lille bærbar computer. Og jo mere du skriver på computeren, jo mere vil du opdage, at du foretrækker en bestemt tastaturstørrelse. Skab et miljø, der støtter dig og ikke hæmmer din kreative skrivning.

Din struktur for den kreative skrivning

Måske kan det ved første øjekast lyde, som om kreativ skrivning er en ustruktureret og potentielt kaotisk proces. Dog har du her i indlægget set, at det ikke helt er tilfældet – faktisk er det sådan, at jo mere struktureret din tilgang er, jo bedre kan du lære kreativ skrivning.
Så find ud af, i hvilket miljø du skriver bedst, og skab så din egen skriverutine, hvor du kombinerer fri skrivning med konkrete øvelser i kreativ skrivning og skriveimpulser. Så vil du inden længe mærke dine evner forbedre sig markant, så du kan bruge den kreative skrivning til mange spændende projekter.

Går du med drømmen om at udgive din tekst?

Hvis du allerede ligger inde med kreative tekster, som du drømmer om at samle til en bog, hvorfor så ikke udgive den? Med BoD kan du udgive dine tekster som en bog på dine helt egne præmisser, og hvis du har brug for hjælp til fx korrekturlæsning eller et professionelt bogomslag, så hjælper vi selvfølgelig også med det. Kontakt også gerne vores kundeservice på info@bod.dk, hvis du har spørgsmål.

Din checkliste til redigering af manuskript
1. Hovedpersonens mål og modstand
2. Scenernes relevans
3. Visning kontra fortælling
4. Værdiladede tillægsord

Mens forestillingen om korrekturlæsere og forlagsindsendelse begynder at tage form, står redigeringen som den uundgåelige nøgle. Lad ikke dit dyrebare arbejde falde for utålmodighedens skyld.

Men hvordan går du bedst til redigeringen? Før du involverer eksterne kræfter som betalæsere og professionel korrektur, kan du opnå betydeligt ved først at påtage dig redaktørrollen selv. Her er det afgørende at bevare roen og et overblik over din proces – så, hvad med at bevæbne dig med en effektiv checkliste til redigering af manuskript? Lad os udforske nøglepunkterne, der vil guide dig igennem en vigtig første redigering og give dit manuskript den opmærksomhed, det fortjener.

Før du redigerer, er det dog en rigtig god idé, at give dig selv et par uger helt uden at se på manuskriptet. På den måde kan du se på teksten med friske øjne og læse, hvad der faktisk står, frem for at huske det, du gerne ville fortælle.

For mange fungerer det også rigtig godt at se på manuskriptet i en printet version og skrive noter i hånden.

Giv dit manuskript et markant løft med denne checkliste til redigering

1. Hovedpersonens mål og modstand

• Gør hovedpersonens mål tydeligt. Skal modstanden skrues op? Er der nok på spil?
• Ifølge James Scott Bell skal døden (fysisk eller mentalt) være på spil, hvis hovedpersonens mål ikke nås. Overvej intensiteten af modstanden.

2. Scenernes relevans

• Gennemgå hver scene og spørg dig selv: Hvorfor er denne scene vigtig? Hvad bidrager den med i forhold til karakterudvikling, relationer eller læserens viden?
• Hvis en scene ikke har klar relevans, overvej om den kan udelades.

3. Visning kontra fortælling

• Skeln mellem steder, hvor handlingen vises (med sanseindtryk, mimik, gestik, replikker) og steder, hvor den blot fortælles.
• For scener, der kun fortælles:  Genovervej og tilføj sanseindtryk for at engagere læseren – medmindre scenerne vitterligt kun er til for at flytte os fra a til b.

4. Værdiladede tillægsord

• Identificér værdiladede tillægsord (dejlig, smuk, ondskabsfuld) og oversæt dem til konkrete sansninger.
• Erstat f.eks. “smuk have” med “vildtvoksende have fyldt med engblomster og summende bier.”

Din egen redigering er afgørende for at maksimere værdien af andres feedback. Brug disse fokuspunkter som din guide til at give dit manuskript den opmærksomhed, det fortjener, før det når læsernes og forlagenes hænder. Held og lykke med redigeringsprocessen!

Psst! Vil du have flere gode skrivetips fra Anna?

Så tjek disse to tidligere blogindlæg:
3 skriveøvelser til at lukke munden på din indre kritiker
5 tips til at blive i den gode skriveproces på uinspirerede dage

Forfatter

Anna Klahn

Anna Klahn er forfatter, skrivelærer og manuskriptvejleder. Som forfatter arbejder hun – gennem borgerinddragende kunstneriske projekter – med at give ord til de stemmer og fortællinger, der ikke bliver hørt normalt. I virksomheden skrivskrivskriv.dk brænder hun for at hjælpe forfatterspirer godt på vej med deres skrivedrøm og at blive klar til udgivelse – både gennem skrivekurser og manuskriptvejledning.

Læs også tidligere blogindlæg fra Anna Klahn: 3 skriveøvelser til at lukke munden på din indre kritiker

5 tips til den gode skriveproces
1. Læsning i samme åndedrag
2. Inspireret hurtigskrivning
3. Ordlege med betydning
4. Print og reflekter
5. Naturlig refleksion

Du er endelig kommet i gang med at skrive det, du har drømt om. Stort tillykke – du har taget det største og vigtigste skridt!

Alligevel er det ikke let – og indimellem bliver du i tvivl om du kan gennemføre. For selvom du afsætter skrivetiden og måske endda har indrettet dig det perfekte skrivehjørne med udsigt over skoven, en god stol og lune tæpper, er det ikke altid, der sker ret meget, når du sætter dig for at skrive.

Og det er du ikke den eneste, der oplever. Langt de fleste, der skriver, har et liv fyldt med masser af andre aktiviteter. Så det er helt naturligt at både arbejde, børn og mange andre ting rumsterer i bevidstheden, når du ellers har afsat tiden til at skrive.

Men det er for mange af os enormt frustrerende!

For at du kan bruge den tid, du har afsat til at skrive, godt, har jeg samlet fem metoder, du kan bruge, når koncentrationen og kreativiteten svigter.

5 tips til din skriveproces

1. Læsning i samme åndedrag

Læs bøger, der i tema eller stil minder om det, du selv arbejder på. Det er en måde at holde fast i det positive fokus på dit projekt – selv når du føler dig ude af stand til at få ord ned på papir. Måske er det ikke tydeligt for dig i situationen, men på den måde giver du også næring til nye idéer – før eller siden.

2. Inspireret hurtigskrivning

Vælg en bog, der i tema eller stil minder om det, du selv arbejder på. Vælg nu en enkelt inspirerende sætning og skriv med udgangspunkt i den en hurtigskrivning på bare et kvarter. Uden at holde pauser eller redigere skriver du – med afsæt i den ene sætning. Måske kan dele af din tekst bruges senere i dit eget projekt. Under alle omstændigheder åbner du din bevidsthed for nye idéer på længere sigt!

3. Ordlege med betydning

Tag en kopi af en side fra en bog, som på én eller anden måde har sammenhæng til dit eget projekt. Med en sort tusch streger du nu alle de ord ud, du har lyst til, indtil du har skabt din egen nye tekst af de ord, der er tilbage.

4. Print og reflekter

Print det, du allerede har skrevet, og sæt dig med en god kop varmt og genlæs. Hvad lægger du mærke til? Hvilke idéer dukker op? Husk at skrive dine observationer ned.

5. Naturlig refleksion

Gå en tur i naturen – uden musik, podcasts eller medbragte venner – og tænk på din tekst, mens du bevæger dig. Bevægelsen flytter tankerne. Når du kommer hjem, skal du bruge fem til ti minutter på at notere, hvilke tanker, der dukkede op undervejs.

God arbejdslyst – hver dag!

Læs også forrige blogindlæg fra Anna Klahn: 3 skriveøvelser til at lukke munden på din indre kritiker

Forfatter

Anna Klahn

Anna Klahn er forfatter, skrivelærer og manuskriptvejleder. Som forfatter arbejder hun – gennem borgerinddragende kunstneriske projekter – med at give ord til de stemmer og fortællinger, der ikke bliver hørt normalt. I virksomheden skrivskrivskriv.dk brænder hun for at hjælpe forfatterspirer godt på vej med deres skrivedrøm og at blive klar til udgivelse – både gennem skrivekurser og manuskriptvejledning.

3 skriveøvelser til dig
Skriveøvelse 1: Kompostskrivning – fx hurtigskrivning
Skriveøvelse 2: Skriv med sanserne
Skriveøvelse 3: Skriv om det, der gør ondt

Hvad er det vigtigste, hvis forfatterdrømmen skal blive til virkelighed? En indgående forståelse af litteraturhistorien? Komplicerede plotmodeller? Udvidet genrekendskab?

Ingen af delene, hvis du spørger mig!

Gennem mine år som skrivelærer, har jeg opdaget én bestemt fællesnævner mellem de kursister, der finder en stor skriveglæde og får skrevet tekster af høj kvalitet.

Fællesnævneren er at skrive rigtig meget. På gode OG dårlige dage!

Umiddelbart kan det lyde lidt letkøbt – men sandheden er at det ofte er langt fra let.

Når du står i vejen for dig selv – den indre kritiker

Langt de fleste af os døjer ofte –  eller af og til – med en indre kritiker, der ikke er særlig venlig over for det, vi får skrevet, når vi først går i gang. Måske ligner de første tre linjer slet ikke det, vi drømte om at skrive. Så vi sletter det hele – igen og igen. Eller vi stivner ved tanken om hvad vores mor/onkel/venner ville sige til, at vi skriver lige præcis det og det – og så dropper vi idéen.

Den indre kritiker står altså ofte i vejen for den simple regel om at skrive meget helt generelt.

Derfor er noget af det vigtigste, du kan gøre, for at komme i gang med at forvandle drøm til bog, at finde en masse veje ind forbi den indre kritiker og helt derind, hvor dine vigtigste fortællinger gemmer sig.

Mine tre bedste skriveøvelser til at lukke munden på din indre kritiker

Skriveøvelse 1: Kompostskrivning

Den amerikanske forfatter og skrivelærer Natalie Goldberg beskriver den gode skrivevane, som at vi bygger en kompostbunke – for det meste af det vi skriver, skal kun bruges til at gøde jorden for den gode tekst! En god måde at kompostskrive er at hurtigskrive i ti minutter – uden pauser eller redigering – ud fra denne simple sætning: “Jeg skriver fordi…” Du må skrive store grunde eller små, lange eller korte, fjollede eller gravalvorlige. Det eneste du ikke må, er at holde pause i de ti minutter.

Skriveøvelse 2: Skriv med sanserne

At bruge alle fem sanser er helt essentielt for at skrive en levende og indbydende tekst for læseren – men især for at åbne tekstens rum for dig selv, så du glemmer din indre kritiker. Du kan for eksempel bruge et kvarter på at skrive med alle fem sanser om et sted, du savner. Måske fra dengang, du var barn. Inden du skriver brug da to minutter med lukkede øjne på at huske stedet. Hvordan lugtede der? Hvad kunne du høre – og se? Kunne du mærke noget? Smage noget? Du må lade teksten føre dig lige derhen, hvor du vil, men hvis du løber tør for ord så brug sanserne som anker i processen.

Skriveøvelse 3: Skriv om det, der gør ondt

Måske er det ikke lige det du drømmer om, men det er en genvej, der bringer dig tættere på dine vigtigste fortællinger. For alle vigtige fortællinger indeholder et element af mørke og smerte. Samtidig giver du dig selv plads til at sætte ord på noget, som du måske ikke sætter ord på i hverdagen, så skriveprocessen bliver et pusterum. Det får dig som bonus til at skrive mere! Prøv for eksempel denne øvelse: Skriv i ti minutter ud fra sætningen: “Det jeg ikke vil fortælle jer, er…” Du bestemmer, hvem du (ikke) fortæller til. Lad tankerne løbe frit ned på papiret.

Alle øvelserne kan bruges mange gange, når du har brug for at tysse godt og grundigt på din indre kritiker! Rigtig god skrivelyst!

Forfatter

Anna Klahn

Anna Klahn er forfatter, skrivelærer og manuskriptvejleder. Som forfatter arbejder hun – gennem borgerinddragende kunstneriske projekter – med at give ord til de stemmer og fortællinger, der ikke bliver hørt normalt. I virksomheden skrivskrivskriv.dk brænder hun for at hjælpe forfatterspirer godt på vej med deres skrivedrøm og at blive klar til udgivelse – både gennem skrivekurser og manuskriptvejledning.

Vil du have direkte besked om nye blogindlæg? Så tilmeld dig BoD nyhedsbrev.

Hvad er forskellen på en selvbiografi og en biografisk roman?

I det øjeblik, du bliver inspireret og tænker: “Jeg vil skrive en bog om mit liv!”, har du besluttet dig for at skrive din egen biografi og ikke en fiktiv roman.

En biografi er historien om en persons virkelige liv fra fødslen gennem livets op og nedture og vigtige stadier på vejen op til nutiden. Hvis denne historie er skrevet af forfatteren selv, kaldes den en selvbiografi. Så hvis du skriver en hel bog om dit liv, hvor intet er opdigtet, skriver du din egen selvbiografi.

Men hvis du vil skrive en bog, hvor nogle dele er opdigtet eller ændret for at tage historien i en anden retning, skal du skrive i en anden genre, nemlig en biografisk roman/romanbiografi.

Det betyder ikke, at du blot lader dig inspirere af dit liv til at skrive en fiktiv historie. Din historie er virkelig, men samtidig indeholder den elementer, informationer eller detaljer, som er opdigtede eller fiktive.

Så det er en god idé at tænke over, hvilken slags bog du vil skrive. En bog, hvor alt, hvad der bliver fortalt, rent faktisk er sket i dit liv, eller en bog, hvor der er dele, som er fiktion, men baseret på en virkelig historie? Det vil sige baseret på oplevelser og begivenheder, der har fundet sted, men som kan ændres alt efter historiens behov. I dette tilfælde er det en biografisk roman.

Eksempler på selvbiografier og biografiske romaner

Nedenfor finder du eksempler på bøger, der tilhører de to biografiske genrer. På den ene side selvbiografiske bøger, hvor forfatterens livshistorie skildres, og på den anden side romanbiografier, som indeholder detaljer og begivenheder, som er fiktive.

Eksempler på selvbiografier:

Mit livs historie af Helen Keller
Verden af i går af Stefan Zweig
En skidt knægt af Henning Jensen

Eksempler på biografiske romaner:

Sandheden om min mor: en familieberetning fra den kolde krig af András Forgách
Brænd alle mine breve af Alex Schulmann
En anden gren af Jesper Wung-Sung

Hvordan skriver man en selvbiografi?

Uanset om du beslutter dig for at skrive en selvbiografi eller en biografisk roman, skal bogens struktur udarbejdes på samme måde som for skønlitterære romaner.

Men lad os forestille os, at du har besluttet dig for at skrive en selvbiografi, fordi du ønsker at skrive en bog, der skildrer dit liv præcis som det var/er. Til det formål skal du gøre brug af nogle elementer, der får bogen til at fungere og engagere læserne. Så lad os komme mere ind på det!

Hvilken fortællerform og tid skal man skrive en selvbiografi i?

En selvbiografi er som regel skrevet i første person. Med andre ord er fortælleren forfatteren selv, der skriver om, hvad hun har oplevet og lært gennem årene, set fra sit eget perspektiv.

Det er helt klart den fortæller-form, vi vil anbefale, fordi den også giver mest mening. Gennem jeg-formen får læseren følelsen af at opleve det hele på tæt hold, næsten som forfatteren har oplevet det. Det giver læseren mulighed for at forbinde sig med det, forfatteren (hovedpersonen) har oplevet og lært igennem livet.

Hvad angår verbaltiden, er der heller ingen tvivl om, hvad der er mest egnet til at skrive en selvbiografi i: nemlig datid. Alt i historien er allerede sket og det er alt sammen noget, forfatterean har oplevet tidligere i sit liv. Det handler om at fortælle om fortiden, men skrevet i dag.

Du kan dog også vælge at anvende historisk eller dramatisk præsens som verbaltid. Her anvendes grammatisk nutid om fortidige begivenheder. Dette stilistiske greb bringer dynamik ind i sproget. Læseren bliver derved inddraget som direkte vidne til de begivenheder, der beskrives, og det gør beskrivelsen lyslevende.

Når du frem til brug af nutiden i slutningen af bogen, kan du også fint bruge nutidsformen. Læseren vil så forstå, at du taler i nutid og ikke i datid.

Hvordan kommer jeg i gang med at skrive min selvbiografi?

Når du har besluttet dig for en fortæller og verbaltiden, skal du i gang med at strukturere bogen, så den bliver interessant og vedkommende for læserne. For at gøre dette er det en god idé at lave en tidslinje over begivenheder eller oplevelser, som du ønsker at skrive om i din bog.

Det kan være en god idé at kontakte andre nulevende personer, som måske også forekommer i din fortælling. På den måde får du deres vinkel på historien. Desuden kan det forstærke dine minder. Samtidig har du brug for deres tilladelse, hvis de skal nævnes i din bog. Det betyder, at hvis de personer, der forekommer i din fortælling, er genkendelige, enten på grund af beskrivelsen, eller fordi navnene ikke er ændret, så skal du først have deres samtykke til at udgive bogen.

Disse elementer bør indgå i din selvbiografi

Som enhver roman skal en selvbiografi have en indledning, en midte, der driver historien fremad, og en slutning. Det er sådan, alle historier fungerer, og din selvbiografi bør gøre det samme. Selvom den er 100 % virkelig, hjælper denne struktur læseren igennem din historie – og gør den ikke mindst mere spændende.

Det er også vigtigt at udvikle en hovedkonflikt. Når du tænker på, hvorfor det er vigtigt at skrive en bog om dit liv, bør du overveje et indledende “problem”. Din bog skal dreje sig om udviklingen af dette problem eller denne konflikt. Ved bogens slutning kan du fortælle, hvordan konflikten blev løst, eller hvorfor det ikke gik. Det vil give hele historien et formål, en mening.

Det afgørende øjeblik: slutningen

Netop slutningen på din fortælling er vigtig for læseren, som har fulgt dig gennem hele bogen og lært dig at kende igennem dine livserfaringer, dine op- og nedture og dine relationer til andre.

Slutningen er et afgørende øjeblik i din selvbiografi. Hvis du her er nået frem til det øjeblik, du befinder dig i her og nu, kan du bruge en refleksion som en ressource eller efterlade lidt spænding om, hvad der skal ske i fremtiden, eller hvad du ønsker at opleve i den kommende tid.

Disse 5 trin bør du følge, når du vil skrive en selvbiografi:

Du bør følge en kronologi fra start til slut i dit liv. Brug disse 5 trin som en hjælp, når du går i gang:

1: Skriv alle de vigtige oplevelser, begivenheder og følelser ned, som har formet din livshistorie på et bestemt tidspunkt.

2: Vælg en fortællerform og en verbaltid (vi anbefaler første person og datid).

3: Planlæg en god struktur for din bog med en indledning, en midte, og en slutning.

4: Tænk over en hovedkonflikt eller et problem, og lad din fortælling dreje sig om den eller det for at fastholde din læsers opmærksomhed. Og sortér uvæsentlige oplevelser og begivenheder fra, så du undgår, at din fortælling bliver langtrukken.

5: Skriv en god slutning, som viser dine læsere, hvordan konflikten eller problemet er blevet løst. Det kan også være, at det hele ikke førte til nogen løsning, og din selvbiografi får en mere åben slutning.

Det svære ved at skrive en bog om sit eget liv er at sortere i egne oplevelser, og udelukkende tage de vigtige dele med. Det handler ikke om at fortælle alt i mindste detalje. I et andet blogindlæg kan læse om, hvordan den verdensberømte forfatter Linn Ullmann griber den biografiske skrivning an.

Man kan begå den fejl at forsøge at forklare hvert eneste skridt i sit liv. Men kun de dele, der giver mening for historiens naturlige udvikling, skal skrives ind i bogen. Læseren må ikke miste interessen eller kede sig.

I det virkelige liv sker tingene langsommere, og for at alt skal ske hurtigt, skal du komme til sagen. Det gælder også, når man skriver dialoger. Samtaler skal ikke skrives, som de blev sagt, men skal opsummeres. De vigtigste sætninger skal fremhæves for at gøre historien mere flydende og underholdende.

Baseret på din første liste over oplevelser og begivenheder kan du således beslutte, hvilke du vil opsummere eller udelade fra din historie. Husk på, at du ønsker at skabe en interessant bog at læse.

Den endelige længde på bogen om mit liv

Hvis man fortæller alt, kan det blive en meget lang bog. Med andre ord skal bogen indeholde de virkelig interessante dele af dit liv.

Selvom vi gerne vil skrive om alt, hvad der er sket i vores liv, er det dit job at finde ud af, hvad læseren vil læse. Du skal sørge for, at alting flyder, og at de har lyst til at læse bogen færdig.

Det er også vigtigt, at du nyder at skrive din livshistorie. Du skal ikke bekymre dig om, hvad andre tænker, eller om du viser for meget af dit liv.

Fokuser på processen i øjeblikket, mens du skriver. Lad ordene flyde frit og skriv det ned, du virkelig gerne vil fortælle. Du har tid til at rette og slette senere. Det vigtigste er at afspejle alt, hvad du nogensinde har levet, oplevet og følt, så præcist og sandfærdigt som muligt. Dine læsere skal kunne opleve det sammen med dig.

Lad dig ikke holde tilbage! Find alle dine minder frem og kom så i gang med din selvbiografi!

Selvbiografiske romaner, som måske kan inspirere dig:

Det første menneske af Albert Camus
Anne Franks dagbog af Anne Frank
Persepolis af Marjane Satrapi
En velopdragen ung piges erindringer af Simone de Beauvoir

Forfatter

Silvia Lambda

Spanske Silvia Lambda er specialist i digital markedsføring og litterært design – to passioner, der udspringer af hendes kreativitet og ønske om at inspirere andre forfattere på deres litterære rejse. Ved at skrive og skabe indhold på sociale netværk (@valienteinspo) rådgiver hun forfattere, der ønsker at nå ud til flere læsere med deres bøger.

Eftersom AI-værktøjer lige er dukket op i vores hverdag, udvikles de hele tiden. Intet ligger fast endnu.

Indtil videre har vi identificeret 7 områder i forbindelse med at skrive og udgive en bog, som kunstig intelligens kan hjælpe med. Men der er helt sikkert også andre.

1. Slip af med skriveblokering takket være AI

En kunstig intelligens som ChatGPT kan nemt give dig ideer til en roman. Den kan også give dig råd, der kan inspirere dig eller afhjælpe din skriveblokering. Endnu mere imponerende er: Den kan endda skrive resten af din tekst, hvis du beder om det! Eller hjælpe dig med at skrive en scene, du har problemer med. Den kan ikke gøre alt arbejdet for dig, men den kan give dig et grundlag at arbejde ud fra eller idéer, du kan gå videre med.

2. Research med ChatGPT

Researchfasen, der går forud for at skrive en bog, kan være interessant, men ofte tidskrævende og frustrerende. Internettet har gjort denne fase lettere og givet os adgang til langt mere information, end bøger på biblioteker nogensinde ville kunne indeholde. Kunstig intelligens går et skridt videre, fordi du ikke længere behøver at gennemsøge snesevis af hjemmesider for at finde den dyrebare information.

Alt, hvad du behøver at gøre, er at stille en AI som ChatGPT det spørgsmål, som du har på hjerte. Svaret kommer næsten i samme øjeblik. Ulempen? Robotten angiver ikke altid sine kilder, og den kan også være en smule misvisende. Det er derfor, man skal være forsigtig og det kan være nødvendigt at faktatjekke. Men tidsbesparelsen er betydelig!

3. Forbedr din stil med kunstig intelligens

Send et uddrag af din tekst til et AI-værktøj, og den kan gennemgå den for dig. Stavefejl, gentagelser, underlige vendinger, inkonsekvens, manglende rytme. Det kan hjælpe dig med at danne dig en første mening om din stil og komme med forbedringsforslag. Men pas på: Maskinen er også altid perfektionistisk og blottet for følelser. Den vil nok altid kunne finde noget at kritisere ved din tekst. Vi testede det med det første kapitel af Harry Potter: Når man læser ChatGPT’s vurdering, ser det ud til, at alt skulle skrives om.

Så tag ikke altid dens ord for gode varer! Der er også en vis monotoni i robottens ord og svar, og den kan f.eks. finde på at skrifte til et andet sprog, hvis den ikke har samlet viden nok om et bestemt emne på dansk. Du kan også gå ud fra, at den ikke vil veje kritikken op med et par opmuntrende ord, som et menneske måske ville gøre. I stedet anbefaler vi, at du henvender dig til en beta-læser!

4. Skriv din bagsidetekst med ChatGPT

Hvis der er noget, der næsten er sværere at skrive end selve bogen, så er det bagsideteksten. Især hvis du planlægger at udgive selv. Bagsideteksten fungerer som appetitvækker for din bog. Det er normalt forlaget, som skriver den. Her benytter de lejligheden til at fremhæve bogens styrker og præsentere forfatteren.

Når man udgiver selv, er det svært at rose sin egen bog, at opsummere historien i et par sætninger og at være objektiv omkring sit arbejde. Så når alt kommer til alt, hvorfor så ikke overlade det til kunstig intelligens? Måske kommer den med et godt bud på en tekst, som du bare kan omformulere, så den passer til dig og din bog?

5. Skab din bogs omslag med Midjourney

Ud over tekstbaseret AI som ChatGPT findes der også AI-værktøjer, som producerer billeder. Det er for eksempel tilfældet med Midjourney. Hvis du angiver præcise instruktioner kan den lave et foto eller en illustration, der repræsenterer det, du ønsker. Det kan tage flere forsøg, før man når frem til det ønskede resultat, men det er utroligt, hvad teknologien kan fremstille. At skabe et omslag til en kommerciel bog kan dog være et minefelt. Der er ingen lov imod det i øjeblikket, men det er genstand for debat, især blandt grafiske designere og illustratorer. Der er en vis juridisk usikkerhed omkring den intellektuelle ejendomsret til disse billeder, fordi de er skabt ud fra andre billeder, som ikke nødvendigvis er fri for rettigheder. Hvorfor ikke lave portrætter af dine karakterer i stedet? På den måde har du indhold klar til at poste på din Instagram-konto som forfatter.

6. Udvikl en strategi for bogudgivelse med AI

ChatGPT kan være en fantastisk coach inden for alle områder, fra sport til mad… Så hvorfor ikke involvere den i selvudgivelsen af en roman og promoveringen af den? Forklar den konteksten for udgivelsen, bogens genre, og bed den om at udarbejde en strategi for udgivelsen af din bog. AI-teknologien vil så give dig ideer, tips og råd om, hvordan du kan kommunikere optimalt.

7. Oversæt din bog til et fremmedsprog på DeepL

Her er en nyhed, som ikke vil glæde oversættere, men som måske vil opmuntre indie-forfattere med et stramt budget. Oversættelse er et andet område, hvor kunstig intelligens kan gøre gavn. DeepL er for eksempel en automatisk oversætter, der allerede har bevist sit værd på omkring 30 sprog. Den kan bruges til at oversætte et par sætninger, men det er også muligt at sætte den til at oversætte hele filer for et mindre beløb om måneden.

Selvfølgelig bliver resultatet ikke lige så godt, men man kan være smart. Som denne tyske forfatter, Christoph Morhard, der bruger ChatGPT til at skrive visse scener i sin roman. Da resultaterne var bedre på engelsk, fik han disse passager oversat til sit eget sprog af DeepL.

Til sidst i processen får han teksterne renskrevet og korrekturlæst af en professionel.

Opsummering

Kunstig intelligens har pludseligt bevæget sig fra science fiction til virkelighed. Dette kraftfulde værktøj er på én gang fascinerende og skræmmende, fordi det sætter spørgsmålstegn ved alt og rykker ved vores referencepunkter.

Dens ankomst på markedet er dog genstand for debat. Det rejser en række etiske og filosofiske spørgsmål. Vi har lavet en oversigt over de vigtigste fordele og ulemper.

Konklusion

Forfattere skriver først og fremmest for fornøjelsens og tilfredsstillelsens skyld, og derfor vil kunstig intelligens ikke kunne erstatte dem. Den giver dog en række muligheder og kan være en god allieret, hvis den bruges med omtanke.

Med ChatGPT’s egne ord: “Det er dog vigtigt at bemærke, at mens KI kan være en værdifuld ressource, er den ikke en erstatning for din kreativitet, originalitet og personlige stemme som forfatter. KI kan hjælpe dig med at generere idéer og levere information, men det er op til dig at udvikle og forme din bog i sidste ende.”

Hvad med dig, er du for eller imod brugen af kunstig intelligens til at skrive en bog? Har du haft lejlighed til at afprøve nogle af de forsellige muligheder? Vi er nysgerrige på din holdning i kommentarerne ?

Første gang du udgiver en bog som selvudgiver, kan der være meget at tænke over, og ophavsretten er måske ikke lige det første, der kommer til dig. Man kan nemt glemme de juridiske aspekter, som ellers er meget vigtige at huske på, specielt når man selvudgiver en bog. Er det fx tilladt at bruge billeder i din bog, hvis du ikke selv har taget dem? Og hvad med citater; er det tilladt at citere frit i en udgivet bog? Nedenfor gennemgår vi de vigtigste og hyppigst stillede spørgsmål, som vi får, når det kommer til ophavsret.

Hvad indebærer ophavsretten?

Før vi kommer ind på, hvad der er vigtigt at vide, skal vi først lige have på plads, hvad ophavsretten egentlig er. Ophavsretten beskytter forskellige former for kunstnerisk skabelse som fx musik, film og selvfølgelig litteratur. Ophavsretten er ikke noget, man skal ansøge om. Den opstår i det øjeblik, et værk er skabt. Den person, der skaber værket, er således ophavsmand m/k (også kaldet forfatter eller skaber) til værket.

I Danmark er ophavsretten reguleret ved lov (Ophavsretsloven/Lov om ophavsret), og den gør, at den person, der har skabt værket, har eneret til det, og at ingen andre kan bruge det uden tilladelse. Det betyder, at du som ophavsmand til et litterært værk har ophavsretten til det. Du bestemmer, hvem der må producere værket, lave kopier af det og også, om og hvordan værket skal distribueres til offentligheden.

Hvad er et værk?

Den genstand, der er beskyttet af ophavsretten, kaldes et værk. For at et værk kan beskyttes af ophavsretten, skal det være skabt af et menneske, og det skabte objekt skal anses for at være tilstrækkeligt unikt og uafhængigt. Med andre ord skal værket nå et vist niveau af originalitet. Dette kalder man for værkshøjde. For litterære værker er tærsklen for værkshøjde relativt lav, fordi de fleste skrevne tekster er originale og normalt har et personligt præg. Kvaliteten af det pågældende værk er ikke relevant for vurderingen; selv et “dårligt værk” er ophavsretligt beskyttet, hvis det er unikt.

OBS! Der foretages altid en vurdering fra sag til sag for at afgøre, om et værk har en tilstrækkelig værkshøjde. Det er tilladt at lade sig inspirere af andres værker, men ikke at kopiere.

Hvor længe gælder ophavsretten?

Som hovedregel gælder ophavsretten, så længe ophavsmanden er i live, og indtil 70 år efter ophavsmandens død. Efter ophavsmandens død kan ophavsretten overgå til de efterladte ved arv eller ved testamente.

Hvem har ophavsretten, når du udgiver med BoD?

Når du laver et bogprojekt hos os, beholder du din ophavsret. Den kan ikke overdrages til os.

Det, du som forfatter og skaber af dit litterære værk overdrager til os, er udelukkende retten til at trykke og distribuere værket. Disse rettigheder er nødvendige for, at vi har tilladelse til at udgive din bog (offentliggøre den) og for at kunne modtage bestillinger og trykke eksemplarer af bogen.

Hvad skal du huske i forbindelse med dit eget bogprojekt?

Du har ophavsretten til den bog, du laver og eventuelt udgiver hos os. Men hvad med det materiale, du vil have med i din bog? Kan man bare bruge hvilket som helst materiale i bogen, eller skal du som forfatter også tænke på ophavsret i forhold til andre, når det gælder selve indholdet af din bog? Det korte svar er ja.

Det er vigtigt at huske, at du som selvudgiver er ansvarlig for indholdet af din bog. Du garanterer, at du har alle de nødvendige rettigheder til at udgive og trykke indholdet, og du er også ansvarlig, hvis nogen mener, at du har brugt deres materiale uden tilladelse. Så hvad er reglerne?

Billeder i bogen

Et fotografi eller et billede er også et værk, ligesom en bog. Det kan derfor være nødvendigt at undersøge, om et billede er beskyttet af ophavsretten, og i så fald hvem der er ophavsmand til billedet, før du beslutter dig for at bruge det i din bog.

Egne billeder

Når det drejer sig om dine egne billeder, er du selv indehaver af ophavsretten, så det er i princippet ikke noget problem. MEN der er alligevel et par ting du skal være opmærksom på, selv ved brug af egne billeder, og i nogle tilfælde skal du endda bede om tilladelse, før du kan tage dem med i din bog.

1.

Hvis dit eget billede viser en person, der kan identificeres, betragtes billedet som en personlig oplysning. Det anses for god skik at bede om tilladelse, før billedet offentliggøres. Hvis personen på billedet gør indsigelse mod offentliggørelsen, kan det være svært at afgøre, hvem der har ret. I sidste ende bliver det et spørgsmål om, hvis interesser der er vigtigst: personen på billedets ret til privatlivets fred versus ophavsmandens ret til ytringsfrihed. Spørg derfor for en sikkerhedsskyld altid om lov, helst skriftligt.

2.

Hvis du har taget et billede af en andens værk, fx et maleri på et museum, skal du undersøge, om maleriet er beskyttet af ophavsretten eller ej. Hvis værket ikke er beskyttet, kan du godt bruge billedet, eller hvis ophavsmanden giver tilladelse til at bruge det. Hvis værket derimod er beskyttet, kan du ved at offentliggøre billedet krænke en andens ophavsret, hvilket er ulovligt.

Billeder som andre har taget

Hvis et billede er taget eller skabt af en anden person end dig selv, er det denne person, der har ophavsretten til billedet. Du skal i den situation derfor bede om tilladelse, hvis du vil bruge det i din bog. Ophavsmanden har altid ret til at blive nævnt (krediteret) i forbindelse med værket. Det ses ofte i aviser eller på hjemmesider, hvor der under billedet tit står navnet på fotografen.

Billeder fra internettet

Du skal altid undersøge, om et billede, du vil have med i din bog (som du ikke selv har taget), er beskyttet af ophavsretten. Det er derfor ofte problematisk at bruge billeder fra internettet. Når det drejer sig om billeder på internettet, er det ofte svært at vide, hvem der har taget billedet og dermed har ophavsretten. På internettet er det almindeligt, at billeder spredes og offentliggøres flere gange, hvilket gør det umuligt at finde ud af, hvem der står bag det. Selv hvis det lykkes dig at finde ud af, hvem der har taget billedet, kan det være svært at kontakte vedkommende og bede om tilladelse.

Der findes dog hjemmesider, som stiller billeder uden ophavsret til rådighed til download (såkaldte billedbanker). Et par eksempler på billedbanker er Pixabay og Unsplash. Som det fremgår af deres vilkår og betingelser er alle deres billeder ophavsretsfrie til både privat og kommercielt brug. Der findes mange lignende hjemmesider, men husk altid at læse deres betingelser, da der kan være forskel på deres vilkår. Nogle billedbanker har nemlig både billeder til frit brug, men også billeder, hvor bestemte brugerbetingelser gælder, eller som man skal betale for at bruge.

Gælder ophavsretten også ved citater?

I Danmark har vi det, der kaldes citatret. Citatretten betyder, at det er tilladt at citere ophavsretligt beskyttet materiale. Citater er således en undtagelse fra ophavsmandens eneret til sit værk. Det ses fx ofte, at der i begyndelsen af en bog er indsat et kort citat, for at sætte tonen eller skabe en bestemt stemning for bogens indhold. Også i faglitteratur eller biografier bruges citater ofte til at fremhæve holdninger eller fakta, som derefter diskuteres i teksten.

“§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse

med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.”

– Ophavsretsloven, 2014, LBK nr 1144 af 23/10/2014.
Bekendtgørelse af lov om ophavsret. Kulturministeriet

“Super”, tænker du, “så det er tilladt at citere! Så behøver jeg jo ikke at bekymre mig om ophavsretten, når jeg bruger citater”. Desværre er det bare ikke helt tilfældet. Der er nemlig alligevel nogle ting, man skal vide, selv ved brug af citater i en bog.

1. For det første er det kun tilladt at citere offentlige værker. Udgivelsen af en bog er et eksempel på, at den kan anses for at være blevet offentliggjort.

2. Desuden skal citationen være med god skik, som det hedder. Det betyder fx at forfatteren og kilden til citatet skal angives. Citatet skal også stå i en sammenhæng, der ikke ændrer dets betydning. Derudover må citatet ikke være krænkende eller på nogen måde ændres (det skal gengives ordret). Et citat skal bruges til at understrege din egen holdning, til at illustrere noget eller til at anmelde eller kritisere. Det er ikke tilladt at bruge et citat udelukkende for at forbedre tekstens læsbarhed eller for at forskønne teksten.

3. Til sidst er der citatets længde, hvilket tit er svært at vurdere. Her er der desværre ikke noget entydigt svar. Det er altid en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Citatet må kun være så langt, som det er nødvendigt for formålet. Længden af den originaltekst, som du vælger at citere, kan også være afgørende. Hvis kilden er en hel bog, er et langt citat på en halv side måske ikke så meget, mens et citat på en halv side kan anses for at være for meget, hvis originalteksten kun er på én side.

Er fanfiction tilladt hos BoD?

En forholdsvis ny kategori af litteratur, der er blevet mere populær de seneste år, er fanfiction. Fanfiction er historier af forskellig art, der er skrevet af helt almindelige mennesker, men som ofte handler om figurer eller steder fra berømte bøger eller film. Teksterne er derfor baseret på allerede eksisterende værker og/eller karakterer. Med vores viden om ophavsretten i tankerne, er der i fanfiction nogle situationer, der kan være problematiske.

Vi har hos BoD truffet en beslutning om ikke at udgive bogprojekter i denne kategori, da der ikke er helt klare juridiske retningslinjer med hensyn til ophavsretten. Det er et så nyt fænomen, at der stadig ikke findes så mange retssager (sager, der er afgjort i retten) om emnet. Vi vil derfor hellere være på den sikre side, så for at undgå at krænke nogens ophavsret accepterer vi ikke fanfiction.

Hvad er Public Domain?

Et udtryk, som du måske hører i forbindelse med ophavsret, er public domain. Det henviser til et værk, der ikke er beskyttet af ophavsret og derfor tilhører offentligheden. Sådan et værk kan bruges frit. Normalt er værket ubeskyttet, fordi selve beskyttelsesperioden er udløbet. Ophavsretten til et værk er som nævnt gyldig i 70 år efter ophavsmandens død, hvorefter beskyttelsen udløber.

Uden for Danmark findes der også tilfælde, hvor en ophavsmand ikke gør krav på ophavsretten til sit værk. Værket bliver i så fald offentligt tilgængeligt direkte efter skabelsen. I Danmark kan det dog ikke lade sig gøre, da man jævnfør ophavsretsloven ikke kan give afkald på ejerskabet til et værk. En ophavsretsindehaver kan dog vælge at være ligeglad med, hvordan hans eller hendes værk bliver brugt, og lade det blive brugt frit. Men da vi ikke har et register over public domain i Danmark, kan det være svært at tjekke. Selv i de situationer er det derfor altid sikrest at spørge ophavsmanden, inden man bruger hans eller hendes værk.

Opsummering på ophavsretten:

1. Ophavsretten opstår automatisk og er ikke noget, man skal søge om.

2. Du beholder din ophavsret, når du udgiver en bog hos os på BoD.

3. Du må ikke bruge billeder i din bog, som du ikke selv har taget, med mindre du har tilladelse fra den person, der har taget billedet.

4. Du må heller ikke tilføje citater fra andre uden at tage hensyn til reglerne for god skik.

5. Vi accepterer ikke fanfiction.

6. Ophavsretten er gyldig i 70 år efter forfatterens død. Derefter er værket public domain.

7. Som selvudgiver er du ansvarlig for at sikre, at din bog ikke indeholder materiale, som du ikke har alle rettigheder til at udgive.

Vi håber, at du nu er klædt godt på til at overholde reglerne for ophavsret i forbindelse med din bog!

Psst! Hvis du vil vide, hvordan du skal angive copyright i din bog, kan du se et eksempel i dette blogindlæg om kolofonen.