Vil du have direkte besked om nye blogindlæg? Så tilmeld dig BoD nyhedsbrev.

I denne artikel vil jeg forsøge at give dig kompetente svar på typiske spørgsmål rundt om bogudgivelse. Vi går gennem alt fra at blive færdig med manuskriptet og omslaget til valg af type forlag.

I princippet kan enhver udgive sin bog. Det vigtige er blot at lære bogudgivelsens grundlæggende principper at kende for at få succes med udgivelsen!

Indhold

Hvad vil jeg med min bog?

Hvor kan jeg udgive min bog?

Hvilken udgivelsesvej er den rigtige for mig?

Hvordan finder jeg et forlag?

Hvordan laver jeg mit eget forlag?

Hvordan udgiver jeg med et selvudgiverforlag?

Hvad er en bogudgivelse?

Hvor lang tid tager det at udgive en bog?

Hvordan forløber en bogudgivelse ved et forlag?

Hvor lang tid tager det at blive udgivet ved et forlag?

Hvordan foregår bogudgivelse hos et selvudgiverforlag?

Hvad koster det at udgive en bog?

Hvor meget tjener man på en bog?

Hvad er mine rettigheder og forpligtelser som forfatter?

Min bog er udgivet – hvad så nu?

Markedsføring af din bog

Hvad vil jeg med min bog?

Dette er et af de vigtigste spørgsmål at stille sig selv. Lad os sige, at du har skrevet en bog med kostråd, og med den vil du gerne blive en anerkendt fitnesscoach. I så fald skal du overveje, hvilken udgivelsesvej der er den rigtige for dig. Det kan være givende at have et anerkendt forlag i ryggen, som giver dig ethos, og som også sørger for at lave det krævende grafiske arbejde.

Har du derimod skrevet en familiekrønike eller slægtshistorie, som det mest er din familie og måske den lokale egn, der har interesse i, kan du højst sandsynlig spare dig at lede efter et klassisk forlag til at udgive bogen, og i stedet udgive bogen med et selvudgiverforlag.

At udgive som selvforlag, dvs. som enmandsforlag, der udgiver egne bøger, er det mest krævende, og i langt de fleste tilfælde vil det klassiske eller et selvudgiverforlag være den bedste vej for langt de fleste.

Hvor kan jeg udgive min bog?

1. Det traditionelle forlag

Der findes forskellige mulige veje, en forfatter kan benytte sig af for at få udgivet sin bog. Den klassiske vej, hvor man får udgivet sin bog på et traditionelt forlag, er for mange den mest eftertragtede. Det er dog et nåleøje, og langt de fleste manuskripter, som sendes til forlagene, bliver afvist.

2. Selvudgiverforlag

Selvudgiverforlag som Bookmundo og BoD er i de seneste år steget i popularitet. Som selvudgiver er der ikke nogen forlagsprofil, man skal passe ind i, og der er meget kort tid fra færdig manuskript til selve udgivelsen.

3. Selvforlag

En helt tredje mulighed er at grundlægge eget forlag til udgivelse af egne bøger. Her er man som forfatter ikke kun ansvarlig for at skrive bøgerne, men samtidig også at læse korrektur, redigere, lave bogsats, designe omslag, salg, markedsføring og bogholdning. Dette er uden tvivl den mest krævende vej.

Hvilken udgivelsesvej er den rigtige for mig?

Du har altså grundlæggende set tre muligheder for at udgive din bog; At udgive ved et klassisk forlag, at udgive med eget forlag eller at udgive med et selv- eller medudgiverforlag. Læs også vores blogindlæg om forskellene på det klassiske forlag og selvudgivelse.

Anerkendelse

Der er mange ting at tage op til overvejelse, når du skal tage denne beslutning. Der er uden tvivl fordele ved at få udgivet ens bog ved et velrenommeret forlag, hvis navn alene bliver forbundet med kvalitet, og som allerede har en trofast læserskare.

Selve anerkendelsen ved at blive antaget af og udgivet ved et klassisk forlag er dermed i sig selv en blåstempling af den litterære kvalitet af din bog.

Med et traditionelt forlag i ryggen kan din udgivelse dermed få masser af medvind. Dog er et stort salg ingen garanti, når man får udgivet ens bog ved et større eller mindre forlag.

Royalty eller avance

Royalties eller avance er et helt andet spørgsmål. Dette skal du forhandle med forlaget, og det er ikke altid de største procentsatser, du kan forvente.

Får du udgivet din bog ved et selvudgiverforlag, f.eks. hos BoD, sætter du selv butiksprisen og dermed bestemmer du selv, hvor høj avance eller royalty du vil have pr. solgte bog.

Du skal dog være forberedt på at lægge et stykke arbejde i at lave den nødvendige markedsføring for at få gang i salget. Læs vores store artikel om, hvorden du kan markedsføre din bog.

Hvordan finder jeg et forlag?

Det foregår oftest sådan, at du kigger målrettet efter forlag, som udgiver bøger i stil med det manuskript, du selv vil have udgivet. Du finder disse forlag ved at holde øje med bøger, der minder om din, og hvilke forlag der udgiver dem.

Uopfordrede manuskripter

Vær opmærksom på, at der er mange forlag, som slet ikke tager imod uopfordrede manuskripter. Sammenligner man antallet af udgivne sammenlignet med indsendte uopfordrede manuskripter, er det en forsvindende lille andel af de indsendte, som rent faktisk udgives.

Forlagene har simpelthen ikke tid til at læse og vurdere det ufattelige antal manuskripter, der bliver sendt deres vej. Oftest løber oversættelser af internationale bestsellere og nye manuskripter fra etablerede forfattere af med de i forvejen sparsomme pladser i forlagspogrammerne.

Pitch din bog

Der tegner sig et billede af en forlagsverden, som er ekstrem svær at trænge ind i. Er du parat til at tage kampen op, handler det om ansøgningen. Du skal lave din research og sikre dig, at din bog er relevant for forlaget, og kunne forklare, hvorfor den er det.

Du kan ikke forvente, når du sender dit 800-sider lange monstermanuskript, at et forlag kan finde tid eller grund til at sætte sig ind i, hvad der er op og ned. Skriv derfor et brandgodt pitch til din bog, der forklarer, hvad der er på spil, og send sammen med det et uddrag af manuskriptet.

Et pitch skal indholde bogens titel eller arbejdstitel, et kort resumé af indholdet (i stil med bagsideteksten), såvel som en længere beskrivelse af projektet i sin helhed og en introduktion af dig som forfatter.

Hvordan laver jeg mit eget forlag?

Hvis du beslutter dig for at grundlægge dit eget forlag til at udgive dine egne bøger, skal du først og fremmest have egne ISBN, da en del af nummeret henviser til forlaget, hvor bogen er udgivet. Det er ganske enkelt og gratis.

ISBN

Du skal bare oprette en virksomhed, som er dit forlag, og med det får du de første 100 ISBN. Når de er opbrugt, kan du eksempelvis købe 1.000 ISBN for 350 kr. Det foregår gennem https://www.isbn.dk/.

Stregkoden med ISBN skal du huske at sætte på omslaget, og du skal huske at have ISBN i kolofonen, inden du sender din bog i trykken.

Tryk

Når du udgiver med eget forlag, skal du også tage stilling til, hvordan du vil lade dine bøger trykke. Det er ikke helt ligegyldigt, om du lader din udgivelse trykke i et oplag, eller om du vælger Scandinavianbooks BookBox-løsning, som er en mellemting mellem oplagstryk og print-on-demand, eller om du vælger ren print-on-demand med eksempelvis BoD.

Store oplag

Du får, potentielt set, den størst mulige indtægt ved at lade et stort oplag trykke (over 500 bøger). Her er prisen pr. trykte bog nemlig lavest. Du skal dog have en lagerløsning klar til opbevaring af oplaget, og du skal have en distributør til at få bøgerne ud i boghandlen og til læserne.

Det kan klares med eksempelvis DBK eller Dafolo. Du løber dog en risiko, for hvis ikke du kan afsætte hele oplaget, står du måske med flere hundrede bøger tilbage, som bliver til en udgift i stedet for indtægt.

BookBox

Hvis du er sikker på et salg på omkring 500 bøger er en løsning som Bookbox ideel. Ideen er det bedste fra begge verdner. Som navnet antyder skal du have en bogkasse (kan indeholde ca. 50 bøger) hos DBK.

ScandinavianBook sørger for at fylde bogkassen op automatisk, så du altid har et lille oplag klar til salg. Det hele får du til en trykpris, som hvis du trykkede oplag på 500 stk.

Hvis din bog viser sig at være en bestseller og sælge flere tusinde eksemplarer, er din fortjeneste dog i sidste ende mindre, end den ville have været, hvis du havde satset på et stort oplag.

Omvendt har ScandinavianBook dog et krav om et minimum antal solgte bøger om året, før de lader din titel overgå til ren print-on-demand, hvorefter trykprisen stiger betragteligt. Dertil kommer også månedlige lagerudgifter og titelgebyr hos DBK.

Print-on-demand

Hvis du vælger ren print-on-demand, f.eks. med BoD, er trykprisen pr. bog givetvis højere end de to ovennævnte, men der er til gengæld ingen løbende udgifter. BoD tager sig af tryk, distribution, afregning, og du kan have dine titler stående, i teorien, forevigt, uden at det koster dig noget.

Print-on-Demand er derfor ideelt, hvis du ikke ønsker at løbe nogen økonomisk risiko ift. at trykke bøger, som måske ender med ikke at blive solgt. Samtidig sparer du tid, da print-on-demand-processen fungerer helt automatisk ift. både tryk og distribution.

Hvordan udgiver jeg med et selvudgiverforlag?

Sidst men ikke mindst foreligger muligheden for at udgive din bog med et selvudgiverforlag eller medudgiverforlag. I de seneste år er antallet af forfattere, der vælger denne vej, steget betragteligt og stigningen fortsætter.

Selvstændig udgivelse

Den største fordel er, i modsætning til hvis du lavede dit eget forlag, at du ikke er nødt til at tage dig af det hele. Selvudgiverforlag udgiver med glæde dine bøger for dig og tager sig af alt fra katalogisering til distribution og afregning.

Der er nogle vigtige kriterier at have med i mente, når du skal vurdere, hvilket selvudgiver forlag, der passer bedst til dig.

• Er der et tilstrækkeligt stort udvalg af papirtyper og indbindingsformer? (paperback og hardcover)
• Hvor bliver din bog tilgængelig? Overalt i boghandlen eller kun online?
• Hvad tilbyder forlaget af markedsføringstiltag?
• Kan du få den nødvendige hjælp til layout af forlaget?
• Har andre forfattere haft gode erfaringer med forlaget? Det kan bl.a. ses på trustpilot.

Medudgiverforlag

Det er også vigtigt at tage stilling til, om du vil udgives af et med- eller et selvudgiverforlag. Medudgiverforlag som Forlaget Mellemgaard læner sig mere op af det klassiske forlag, mens du som forfatter stadig egenhændig skal stå for investeringen.

Da medudgiverforlagene sjældent har print-on-demand løsninger, er du ofte nødt til, udover at betale for layoutydelser, også at betale for startoplag, før de overhovedet kan gå i gang med at sælge bogen.

Selvudgiverforlag

Gennem selvudgiverforlag som BoD kan udgive din bog for så lidt som 899 kr. (BoD: e-bog og pligteksemplarer inkluderet). Det eneste vi kræver er, at du kan levere de trykklare filer. Vi tilbyder også layoutservices til dem, der gerne bare vil sende deres manuskript og få en professionelt udseende bog i hånden. Læs mere om vores layoutservices bogblokdesign og omslagsdesign.

Hvad er en bogudgivelse?

Med bogudgivelse forstår man, at en bogs indhold bliver gjort tilgængelig for salg. Det kan være som trykt bog, e- eller lydbog. For at dette kan lade sig gøre, skal forfatteren give et forlag lov til at mangfolddigøre, distribuere og sælge sin intellektuelle ejendom.

Dette gør forlaget eller selvudgiverforlaget i stand til at sætte bogen til salg i boghandlen. I en kontrakt kan retten til udnyttelse af værket være eksklusivt (det mest almindelige), hvorved forfatteren ikke kan udgive sit værk andetsteds, sålænge kontrakten med det første forlag stadig gælder.

Hvor lang tid tager det at udgive en bog?

Dette afhænger af, hvilken vej du tager. Det kan variere fra forlag til forlag.

Klassisk forlag

Ved et klassisk forlag kan selve beslutningen om, om et manuskript skal antages eller ej, trække ud. Herefter følger korrekturlæsning, redigering, opsætning osv., frem til det første oplag er trykt og leveret.

Rundt regnet vil det typisk tage et halvt år, hvis der er plads i udgivelsesprogrammet, men det vil som regel være planlagt et år eller mere i forvejen, så der kan gå år fra, at du er blevet antaget til, at selve udgivelsen finder sted.

Selvforlag

Som selvforlag skal du først have etableret dit distributionsnetværk og alt det praktiske. Herefter vil dine udgivelser dog kunne forløbe, som du planlægger dem. Du skal også overveje, hvad formålet med at grundlægge dit eget forlag er.

Nogle tror, at det, at der står et forlagsnavn på en bog, i sig selv skulle give bogen et kvalitetsstempel og øge salget. Det sker selvfølgelig med etablerede forlag, men det i sig selv at have et forlagsnavn, som ingen har hørt om, på et omslag har ikke nødvendigvis den ønskede effekt.  

Selvudgivelse

Selvudgivelse er uden tvivl den hurtigste vej fra færdig manuskript til udgivelse. Hvis du udgiver din bog med BoD kan din bog være tilgængelig i boghandlen inden for få dage. Den sikreste og hurtigste vej, hvis målet i sig selv er at få din bog udgivet, er at udgive med et selvudgiverforlag.

Hvordan forløber en bogudgivelse ved et forlag?

Har du glæden af at blive antaget af et klassisk forlag, får du en forfatterkontrakt til underskrivelse. Her bliver det klarlagt, hvilke rettigheder der er forbundet med udgivelsen, hvor stort honorar eller hvor høje royalties, du får pr. bog, og hvilke forpligtelser du har.

Det er vigtigt, at du taler med forlaget og sørger for at afklare alle uklarheder i forbindelse med udgivelsen af din bog. Det kan være spørgsmål om rettigheder, og hvordan kontrakten kan termineres, hvis forlaget f.eks. stopper med at lave nye oplag.

Hvis et forlag på overfladen ligner et klassisk forlag, men forlanger, at du selv skal betale noget forud for udgivelsen, har du ikke med et forlag i klassisk forstand at gøre. Det vil snarere dreje sig om et medudgiverforlag, der vil have forskud til at lade bogen trykke.

I det hele taget skal du være varsom på, hvilke aftaler du indgår, og gøre op med dig selv, hvad der er det vigtigste for dig. Er det vigtigt til at starte med bare at blive udgivet, så du får en fod indenfor forlagsverdenen?

At blive udgivet ved et velanset forlag kan give adgang til at blive udgivet der igen eller hos andre forlag. Nogle forlag vil f.eks. prøve at spise dig af med et for lavt honorar eller love gode royalties (men først når oplagsudgiften er dækket).

Det kan give mening at tage imod sådan et tilbud for på et senere tidspunkt, når du har vist, hvad du dur til, at stå i en position, hvor du bedre kan forhandle. 

Hvor lang tid tager det at blive udgivet ved et forlag?

Efter du har tilbragt tid på at researche, hvilke forlag kunne være aktuelle for dig, skal du være bevidst om, at selve udgivelsesprocessen ved et traditionelt forlag kan tage lang tid.

Det er ikke usædvanligt, at det tager 1-2 år, fra du er blevet antaget, til din bog bliver udgivet. Dette hænger sammen med, at forlag normalt opererer med et forårs- og efterårsprogram, som er planlagt god tid i forvejen.

Herefter går en redaktør i gang med grundigt at gennemarbejde dit manuskript. Flere passager vil formentlig skulle omskrives, og du kan forvente, at dit endelige manuskript vil ændre sig betragteligt, inden det udgives.

Efter gennemarbejdningen af teksten bliver bogopsætningen igangsat, hvor en professionel layouter sørger for, at din tekst bliver sat op efter de rigtige foreskrifter. Alt afhængigt af manuskriptets kompleksitet kan det være en mere eller mindre penibel process.

Parallelt med dette arbejder grafikeren på at lave et passende omslag, og markedsføringstiltag forberedes. Sluttelig går din bog i trykken og bliver udgivet.

Du skal være indstillet på, at en udgivelse med et forlag er et samarbejde, hvor redaktøren har det sidste ord. Hvis du til gengæld ønsker den fulde kontrol, er selvudgivning måske den rigtige vej for dig.

Hvordan foregår bogudgivelse hos et selvudgiverforlag?

Når du udgiver din bog gennem et selvudgiverforlag, forløber processen anderledes end ved et traditionelt forlag. Som selvudgiver går det som regel betydeligt hurtigere fra færdigt manuskript til udgivelse.

Du behøver ikke overbevise nogen kritiske forlæggere med en velskrevet salgstekst, og du skal heller ikke vente måneder på at få svar. Det får det måske til at lyde nemt, men du skal være forberedt på, at du selv har al ansvaret for at sikre, at kvaliteten af din bog lever op til læsernes forventninger.

Enkel oprettelse af bogprojekt

Hos selvudgiverforlag er der som regel mulighed for let og enkelt at oprette dit bogprojekt online. Hos BoD har vi delt processen op i få skridt, som får dig sikkert og trygt fra start til slut af udgivelsesprocessen. Det har vi lavet en

Du bestemmer selv, om du vil gøre brug af vores professionelle layoutservices, om du vil bruge vores omslagsdesigner, easyCOVER, eller om du helt selv vil lave trykfilerne og uploade dem. Du kan vælge mellem 10 forskellige formater, om bogen skal være paperback, hardcover med lige eller rund ryg mm.

Som selvudgiver har du friheden til selv at bestemme nærmest alt, hvad din bog angår, mens du ved et traditionelt forlag skal indstille dig på, at forlaget også har noget at skulle have sagt om bagsideteksten, udformningen og salgsprisen.

Hos BoD kan du bl.a. bestille korrekturlæsning eller redigering af dit manuskript. Du kan også få hjælp af vores grafikere og layoutere til at lave dit omslag og din bogsats, så din bog i sidste fremstår professionel.

Print-on-demand

Få dage efter du har udgivet din bog med BoD, er den færdigkatalogiseret og klar til at blive bestilt af læsere, boghandlere og biblioteker. Da vi er specialiseret i print-on-demand, bliver din bog først trykt, når den bliver bestilt af enten dig eller læsere.

På den måde kan du udgive din bog uden at skulle investere i et stort oplag, som du måske potentielt set kunne tjene mere på, men samtidig risikere ikke at kunne afsætte.

Hvad koster det at udgive en bog?

På det danske marked variere priserne en del, og hvad selvudgiverforlag eller medudgiverforlag tilbyder er meget forskelligt. Den billigste løsning for at selvudgive en bog i Danmark er i langt de fleste tilfælde BoD til 899 kr (e-bog og pligtafleveringer inkluderet i prisen). Går du til et traditionelt forlag, bør du selvfølgelig ikke betale noget som helst!

En udgivelse med det hele, altså opsætning, omslagsdesign, korrektur og redigering koster, uanset hvad, mange penge. Forskellen på selvudgiver- og traditionelle forlag er blot, hvem der betaler.

Det varierer altså meget, hvad det koster at få udgivet en bog. Det afhænger af, hvilken vej du vælger. Der er forskellige måder at skære ned på udgifterne og stadig levere en bog i høj kvalitet.

Opsætning

Med lidt research kan du hurtigt lære at sætte en bog op i de gængse skriveprogrammer som Word eller Pages, så det ser overbevisende ud. Hvis du har en smule mere tålmodighed, kan du sætte dig ind i inDesign. Vi har skrevet et blogindlæg om at sætte manuskripter op i Word, samt lavet en video-tutorial, der trin for trin forklarer, hvordan du kan bruge Word til bogsats.

Omslag

Omslaget kan du lave gratis i vores easyCOVER-program. Dette er dog ingen erstatning for en grafisk designer, men omslaget får automatisk de rigtige mål, og med lidt sans for design, kan du sagtens opnå et ganske fint resultat. Læs mere i vores guide til easyCOVER.

Korrektur og redigering

Korrektur og redigering er og bliver det punkt, som jeg ikke vil anbefale at spare på. Du ser dig blind på dine egne fejl. Den eneste måde, du kan være sikker på, at din bog ikke er fyldt med dumme retskrivningsfejl og logiske fejlslutninger, er ved at få en dygtig redaktør til at se på din tekst.

Hvor meget tjener man på en bog?

Det er meget forskelligt, hvor meget forfattere tjener på deres bøger. En bogs omsætning afhænger dels af antallet af solgte eksemplarer, butiksprisen, og hvor meget forfatteren får pr. solgte bog. Alt afhængigt af forlaget får en forfatter som regel omkring 10-15 % i royalty pr. solgte bog.

Er der tale om en etableret forfatter, kan vedkommende forhandle sig til højere royalties, men som debutant eller forfatter, der ikke er slået igennem endnu, vil det være svært at forhandle sig til høje royalties.

Dertil kommer også bogens genre. Kan forlaget forvente et stort salg af en udgivelse, er det lettere at forhandle sig til en høj avance end hvis der er tale om en nichetitel, som rammer en meget smal målgruppe.

Som selvudgiver er der mulighed for at få en væsentlig højere avance pr. solgte bog. Langt de fleste steder sætter du som selvudgiver selv butiksprisen og bestemmer dermed selv, hvor meget du vil tjene pr. bog.

Du står dog alene med eventuelle udgifter for redigering, bogopsætning og omslagsdesign, så der skal sælges en del bøger, før disse udgifter er tjent ind igen. Markedsføringen og dermed betingelserne for, hvor godt bogen sælger, står du også selv for.

Det er altså vigtigt at være forberedt på som uafhængig forfatter, at det kommer til at tage økonomisk råderum, flere udgivelser, tid, arbejde og tålmodighed, før din drøm kommer til at blive en indtægt.

En forfatters indkomst er dog ikke kun bogsalg. Det er også honorarer i forbindelse med oplæsninger, foredrag og meget mere.

Tip: Prøv BoDs Prisberegner for at teste, hvor høj en avance du vil få pr. solgt bog. Du sætter selv bogens salgspris, og dermed styrer du også selv, hvor høj din avance skal være. Prøv dig frem! Her kan du i øvrigt også udregne trykprisen (fra ét eksemplar) for din bog, hvis du selv bestiller små opkag.

Hvad er mine rettigheder og forpligtelser som forfatter?

Har du skrevet og udgivet en bog, er du forfatter. I Skats øjne vil du dermed anses for at være selvstændig og dermed skal du selvfølgelig også betale skat af dine indtægter i forbindelse med bogsalg.

Som forfatter er du også ophav til din bog og dermed har du rettighederne til din bog. Visse rettigheder vil du dog i forbindelse med udgivelsen ved et traditionelt eller selvudgiverforlag være nødt til at afgive.

Min bog er udgivet – hvad så nu?

Denne tid er lige så spændende, som da du skrev bogen og op til selve udgivelsen. For nu er bogen endelig tilgængelig i boghandlen. Læsere kan nu købe og anmelde den!

Det er vigtigt at være indstillet på, at dit job ikke er færdigt, efter bogen er udgivet. Nu ligger arbejdet med fortsat at markedsføre bogen foran dig. Følg med i om den får anmeldelser og brug dem til at skabe mere omtale om din bog.

Markedsføring af din bog

Når du får udgivet din bog ved et traditionelt forlag, bærer forlaget meget af læsset for at markedsføre udgivelsen. Du må dog ikke læne dig tilbage og tro, at de bare klarer ærterne, og at din bog vil være at se overalt i boghandlernes udstillingsvinduer.

Bogmarkedet ændrer sig hele tiden og det samme gør læsernes købevaner. Antallet af læsere, der går ind i en boghandel for at få anbefalet en bog er væsentlig lavere end førhen. Der er mange faktorer i spil.

Hvis du allerede har udgivet din bog og vil læse mere om markedsføring, har vi skrevet et udførligt blogindlæg rundt om temaet markedsføring af bøger.

I denne blogartikel giver vi dig nogle eksempler, ideer og inspiration til, hvordan du kan bruge din instagramprofil som forfatter til at nå ud til dine læsere.

Naturligvis findes der ingen drejebog og alle instagramprofiler er unikke. Din skal selvfølgelig passe til dig, dine bøger og din målgruppe. Eksemplerne i denne artikel er kun anbefalinger og er ingen sikker vej til succes. De kan dog forhåbentlig være til hjælp, hvis du har brug for lidt inspiration eller motivation til at sparke gang i din forfatterprofil på de sociale medier,

Hvad skal jeg poste?

Her er en liste med ideer til forskellig typer af indhold, du kan bruge som posts, stories eller reels på instagram. De af ideerne, der er forsynet med en lille blå stjerne, kan ofte genbruges eller gentages.

Hvornår skal jeg poste noget?

Der er intet rigtigt og forkert. Gør det, der fungerer for dig. Når du allerede har været i gang i et par uger og din profil er oprettet som en såkaldt Creater-Profil, kan du i dine Insights se, på hvilke ugedage dine følgere er online og hvilke posts fungerer godt.

Vi har lavet en plan med tre faser til dig, hvor 2-3 posts pr. uge er planlagt. Planen er delt op i en måneds skrivning, måneden op til og under udgivelsen og måneden efter udgivelsen. Vi har skrevet, hvilket tema vi behandler, og hvad vi ville fotografere eller lave dertil.

Brug for orden i kaos?

Hvis du er bange for at glemme noget, har vi også sørget for en checkliste til dine posts. Skriv dine ideer og sæt flueben ved de ting, du har færddigjort.

Eksempler

@ullaschejbel

@dupreebigum

Skabeloner

Herunder finder du vores skabeloner til download.

Markedsføring generelt

Markedsføring er et bredt emne, og der er mange ting at holde styr på. Dette indlæg beskæftigede sig hovedsageligt med planlægning af udgivelse på de sociale medier. Hvis du har fået blod på tanden, kan du læse vores store blogindlæg om hvordan du markedsfører din bog, sociale medier ABC, hvordan du bruger sociale medier til at sælge din bog og hvordan du når dine læsere på de sociale medier.

Indholdsfortegnelse

Hvorfor skal jeg markedsføre min bog?

Hvad skal jeg have styr på inden udgivelsen?

Hvordan finder jeg min bogs målgruppe?

Hvordan når jeg ud til min målgruppe?

Hvordan definerer jeg målet for markedsføringen af min bog?

Hvordan bruger jeg reklamemidler til at promovere min bog?

Afsluttende bemærkninger og checkliste til markedsføring af bøger

Hvorfor skal jeg markedsføre min bog?

Du kender måske følelsen efter at have arbejdet intensivt i et år eller mere på et manuskript. Det er følelsen af komplet udmattelse, men samtidig også begejstring. Endelig kan du vise verden, hvad du har brugt dage og nætter på.

Denne kombination af udmattelse og begejstring fører en overilethed med sig, som får mange til bare at udgive bogen hurtigst muligt og overlade den til markedets ubønhørlige vilkår.

Det er en kæmpe fejltagelse. Det ville være sammenligneligt med at så frø i gold jord. Du har frøet, men jorden skal gødes og gøres klar.

Det er her markedsføring kommer ind i billedet. Det er redskaberne, du skal bruge til at gøre dine læsere klar til at modtage din bog. Hvis ikke du promoverer din bog op til og efter udgivelsen, har læsere og potentielle anmeldere ikke en jordisk chance for at finde vej til din bog.

Hvis din bog er et citrontræ, skal det have en særlig type jord for at have de bedste betingelser. På samme måde skal du være bevidst om, hvilken type læser din bog har brug for – og omvendt. Før vi dykker ned i mulden, altså målgruppen, skal vi først sikre os, at selve frøet er tip top.

Hvad skal jeg have styr på inden udgivelsen?

Du har skrevet dit manuskript færdigt, og du føler dig klar til at udgive det. Det første vigtige spørgsmål, du skal stille dig selv, er: Hvad er succeskriteriet for min udgivelse?

Hvis svaret er: “Jeg vil bare gerne udgive min bog og have den i hånden. Det vigtige er, at jeg kan vise den til mine venner og familie.” Så behøver du ikke at læse videre i dette indlæg, og du kan roligt udgive bogen, som den er, f.eks. med BoD.

Hvis svaret derimod er: “Jeg vil gerne udgive en bog, som skal tages seriøst af læsere, anmeldere osv. Det vigtige er, at den bliver læst af så mange som muligt.” Så vil jeg anbefale dig at overveje nøje, om du har styr på de følgende 7 punkter.

1. Er bogen i orden?

Uanset hvad du sælger, skal produktet være i orden, hvis du skal gøre dig nogen som helst forhåbninger om at blive taget alvorligt. Hvis du tager på restaurent og får serveret en dessert med store klumper husblas i, ville du som køber ikke være tilfreds, vel?

På samme måde er det med teksten i en bog. Hvis teksten er fyldt med stave-, komma- og orddelingsfejl, fordi der ikke er blevet læst korrektur af en professionel; eller hvis der er store logiske huller og sætninger der ikke giver mening, fordi den ikke har været under en dygtig redaktørs lup, hvis overhovedet; eller hvis der ikke er lige margen, eller bogsatsen er roddet, fordi den ikke har været forbi en layouter, så er det som læser ligesom at få serveret desserten fyldt med husblas. Det er ikke en fornøjelse.

Det samme gælder bogens omslag. Omslaget er indiskutabelt dit vigtigste reklamemiddel. Med mindre du selv er grafiker med forstand på at designe bogomslag, anbefaler vi på det kraftigste, at du finder en, der er det.

Hos BoD hjælper vi dig gerne med at omslagsdesign og layout. Tjek vores pakkeløsning Comfort PLUS ud, og det er også muligt at bestille korrektur eller redigering.

2. Har du styr på bagsideteksten?

Næstefter omslaget kommer naturligvis selve beskrivelsen af bogen, nemlig, bagsideteksten. Det er læserens andet møde med teksten og har til formål at give det endelige dødsstød, som overbeviser læseren om at købe bogen.

Lad være med at proppe bagsideteksten med ligegyldige fyldord såsom: fantastisk, spændende, fængende osv. Bagsideteksten skal give et klart og præcist indtryk af din bog. Det kan både være poetisk, beskrivende eller hvad der end passer til bogen. Overvej hvilke bagsidetekster, der har overbevist dig!

3. Har du styr på bogens info?

Bogen skal selvfølgelig være udstyret med et forfatternavn og en titel. Selve titlen er også et vigtigt reklamemiddel til at vække læserens appetit. Forfatterinfo er også et vigtigt at have med.

Metadata skal heller ikke glemmes. Det er de informationer, som ikke er synlige på selve bogen, men som fremmer bogens synlighed. Det er f.eks. valg af varegrupper, kvalifikatorer og nøgleord, som alle er med til at gøre din bog søgbar.

Du kan læse mere om metadata i vores artikel om metadata.

4. Har du en hjemmeside?

En forfatterhjemmeside er et fremragende middel til at samle informationer om dig som forfatter, dine udgivelser, oplæsninger, begivenheder og lignende.

Forfatterhjemmesiden er også oplagt at bruge til at invitere læsere til at abonnere på dit nyhedsbrev, så de kan holde sig opdateret på kommende udgivelser. Det er også en idé at lokke læsere med læseprøver, gratis e-bøger eller lignede.

Derudover øger hjemmesiden også din og dine bøgers synlighed i søgemaskinen.

5. Er du aktiv på de sociale medier?

Det er anbefalet at holde sig aktiv på i hvertfald to platforme. Det kunne eks. være Facebook og Instagram. De er et nødvendigt redskab til at danne en trofast følgerskare, som i sidste ende kunne blive til en trofast læserskare af dine bøger.

Det vigtige er at poste opslag regelmæssigt. Du kan se dine konkurrenter såsom andre forfattere eller forlag an, og se hvilke virkemidler de bruger, hvilke hashtags der virker for dem og meget mere.

Her kan du læse vores basale guide til Instagram og en mere indgående guide til markedsføring på sociale medier.

6. Interagerer du med dine følgere?

Skab en community omkring dit forfattervirke. Invitér dine følgere ind i dit forfatterliv. Skriv om dine succeser, skriveblokader, om det du skriver på, og tag billeder af din proces, dit skrivebord og af din kop kaffe eller te.

Udlod ind i mellem en lille ting til dine læsere, lav en konkurrence, eller hvad end du kan finde på for at skabe et bånd mellem dig og dine læsere.

7. Ved du hvem der skal anmelde din bog?

Arbejd aktivt på at finde frem til potentielle anmeldere af din bog. Det kan både være anmeldere i dagblade og bloggere. Lav din research og find frem til dem, der kunne have interesse i at anmelde lige netop din bog. Undersøg hvem der skriver anmeldelser om bøger, der minder om din.

Hvis det lykkes dig at finde en anmelder, der har anmeldt lignende bøger, kan du henvende dig direkte til dem og pitche din bog. Pitchet skal være godt struktureret og dybest set overbevise anmelderen om, at de skal anmelde din bog, fordi den er lige så fed, som den de i forvejen godt kunne lide.

Du kan læse vores artikel om pressearbejde med syv gode råd til at få succes med pressearbejdet.

Hvordan finder jeg min bogs målgruppe?

Din målgruppes fire kategorier

Det er vigtigt at vide hvem, der kunne være dine kommende læsere. Den såkaldte målgruppe kan man karakterisere med bestemte egenskaber, som kan inddeles i de følgende fire kategorier:

hej
Demografiske kendetegn:

Hvor gamle er de?

Hvilket køn har de?

Hvor bor de?

hej
Socioøkonomiske kendetegn:

Hvor lang en uddannelse har de?

Hvor meget tjener de i løn?

Hvilken type job har de?

hej
Psykografiske kendetegn:

Hvilke hobbier har de?

Hvad motiverer dem?

Hvilke holdninger har de?

hej
Købeadfærd:

Hvordan reagerer de på priser?

Hvordan forholder de sig til annoncer?

Sådan definerer du din bogs målgruppe

Til at starte med er det anbefalelsesværdigt at vælge en lille, men klart defineret målgruppe, som passer godt til din bog. Går det nu godt med denne målgruppe, kan du efterfølgende udvide den gradvist.

5 skridt til at definere din bogs målgruppe

hej
Find betalæsere. Lad din bog blive prøvelæst af folk fra dit netværk: dine venner, forældre, børn eller hvad du kan finde på, sålænge de er forskellige personer fra forskellige aldersgrupper, sociale lag og med forskellige interesser. Bed dem om at give deres ærlige mening. Kun gennem kritik kan du rigtigt afgøre, hvem der hører til din målgruppe.

Sæt særligt pris på negativ feedback, for derigennem får du et klarere billede af din målgruppe. Falsk positiv kritik kan måske føles godt, men det gør i sidste ende ingen gavn.

hej
Sammenlign din bog med lignende bøger, som allerede er udgivet, og læg mærke til deres målgruppe. Lær af dem, der allerede har formået at få deres bog ud til de rette læsere.

hej
Find frem til nogle enkelte karaktertræk, som er kendetegnende for din målgruppe. Overvej hvilke andre kendetegn de kunne høre sammen med. Ud fra kombinationen af disse kendetegn, kan du udarbejde din målgruppe.

Ekspempel: Du har skrevet en rejseroman, som foregår i Frankrig. Du vil gerne nå ud til en målgruppe mellem 20 og 35 år. Tæt sammen med denne alder hænger nemlig udelængslen.

Men undervurder ikke, at bogen også kan være interessant for andre aldersgrupper. Eksempelvis kan udelængslen være særligt udtalt hos folk, der har haft det samme arbejde i lang tid, har stiftet familie, og som derfor ikke bare kan tage ud at rejse.

hej
Forestil dig din ideelle målgruppe som en fiktiv person. Når du kan visualisere din målgruppe, bliver det lettere at lave markedsføringstiltag, der rammer netop den person.

Er det en mand, kvinde eller noget helt tredje, ung eller gammel, læser vedkommende ofte bøger?

hej
Det er en god idé at bruge de sociale medier. Når du har en forfatterprofil på de sociale medier har du mulighed for at se, hvem der kigger på dine opslag, hvilke opslag og hvilken type indhold, de godt kan lide, hvem der abonnerer på dig og derigennem finde frem til din målgruppe. Facebook og Google Analytics stiller redskaber til rådighed, som du kan bruge til netop det formål.

Hvordan når jeg ud til min målgruppe?

Nu ved du måske, hvem din målgruppe er, eller du ved, hvordan du skal definere den. Inden du kommer alt for godt i gang med at printe flyers og plastre hjemmesider til med dine annoncer, er du dog nødt til at klappe hesten engang. For det er ikke nok at vide, hvad der kendetegner din målgruppe, du skal også vide, hvor du kan møde dem.

Men hvor finder man den så, denne målgruppe?

Alt efter hvordan spørgsmålet besvares, følger der en bestemt marktingkanal med. Man skelner groft sagt mellem online og offline marketing.

Offline marketing

Offline marketing handler om forskellige annoncemedier, der findes uden for internettet såsom printmedier, plakater, radio- og fjernsynsannoncer, osv.

Online marketing

Online marketing er digitalt og finder sted på internettet. Hertil hører banner-, video-, søgemaskine- og sociale medieannoncer. Online marketing har den fordel i sær på sociale medier, at det her er lettere at finde frem til brugernes kendetegn.

Forskelle mellem online og offline marketing

På sociale medier ligger personlige informationer tilgængelige, helt gratis, mens de samme personer i klassisk marketing først skulle lokkes med præmier eller gaver, for at få de samme oplysninger ud af dem.

Facebook og instagrams algorytmer prøver at vise mig indhold, som kunne være relevant for mig ud fra, hvilke opslag f.eks. jeg synes godt om, videoer jeg ser færdig, grupper jeg følger osv.

Hvis jeg følger en masse forlag og synes godt om opslag med boganmeldelser og nye udgivelser, vil instagram foreslå andre profiler med lignende indhold til kategorien “læser”. Som forfatter er det en gudsbenådet gave, for du kan nu studere, hvad andre har succes med, lave noget lignende – helt gratis reklame! Hvis du køber facebookannoncer og vælger “læser” som målgruppe til din kampagne, vil du ramme folk som mig, der gerne vil se indhold om bøger.

Vender vi nu tilbage til spørgsmålet, hvor du kan finde din målgruppe. De forskellige online og offline marketingkanaler tilbyder forskellige platforme og brugerstatistikker, som kan være mere eller mindre detaljeret. Facebook ved hvor din målgruppe er og kender alt til deres hobbier og forkærligheder.

5 tommelfingerregler til annoncering

Sammenlign din målgruppes kendetegn med brugernes på de forskellige platforme. Desto flere kendetegn en kanal tjekker af på din liste, desto bedre vil den kanal være til at nå ud til din målgruppe.

Her er et par tommelfingerregler, så du undgår at skrive til alle annonceudbydere og gennemgå alle brugerstatistikker:

hej
Tænk over alder og medie

Der er en stærk korelation mellem alder og brugen af de enkelte medier. For mange unge er facebook et sekundært socialt medie, som de bruger til at se, hvilke begivenheder, der finder sted hvornår, universitetsgrupper osv. Instagram og TikTok er derimod deres primære sociale medier til underholdning og lignende.

Den ældre generation har fundet vej til facebook, som fungerer som deres primære sociale medie. Derudover er der de klassiske medier, såsom fjernsyn, papiraviser osv., som den ældre generation stadig benytter sig af.

hej
Foregår din bog et regionalt sted?

Hvis din bog er forankret et bestemt sted i Danmark, kan offline marketing være den online overlegen, da man med en annonce i den lokale avis, en optræden i den lokale boghandel eller lignende kan nå langt bedre ud til potentielle læsere.

hej
Tænk over brugeradfærd

På sociale netværk er der også forskel på brugeradfærd. Facebook f.eks. bliver mindre og mindre populært blandt unge, i stedet vokser youtubes popularitet for den samme gruppe.

hej
Tænk en ekstra gang over annoncer!

Annoncer i massemedier er lidt som at skyde med spredehagl, man rammer ikke ens nøjagtige målgruppe nødvendigvis. Derudover er du samtidig i kapløb med væsentlig flere konkurrenter.

Det kan være langt mere effektivt med en god anmeldelse i en avis eller på en blog, end at betale for at have en annonce i en avis eller på nettet!

hej
Gratis eller billig markedsføring

Det er ofte billigere at lave markedsføring på sociale medier, hvor det er gratis at bruge kanalerne, og man kan få en annoncekampagne for omkring 700 kr, hvor du får vigtige tal og informationer om hvordan folk interagerer med din annonce.

Med offline marketing kan det ende med at koste mange flere penge, og det er svært at måle dens succes.

Brugeradfærd

Her til sidst vil jeg også anbefale dig at være opmærksom på, hvordan brugerne kanalen.

• Er det mest som underholdning (fjernsyn, youtube)?
• For at holde sig opdateret (avis, blogs)?
• Eller for at kommunikere og interagere med andre (post, facebook)?

På denne måde kan du tage stilling til, hvordan din bog passer til den enkelte kanal. Annoncer for fagbøger passer bedre til platforme, hvor brugerne søger nyheder eller information end platforme, hvor de søger underholdning.

Hvordan definerer jeg målet for markedsføringen af min bog?

Dit mål er selvfølgelig at sælge din bog! Det er hårdt arbejde at skrive, og man kan da ikke fortænke nogen i at ville se et lille afkast for ens lidelser vel?

Men så simpelt er det dog ikke! Vi kan definere mål på mange forskellige måder, som er vigtige at kende til, for at du kan bruge din tid, penge og kræfter på bedst mulig vis.

Hvorfor er det vigtigt at sætte mål for ens markedsføringstiltag?

Når du sætter et mål, er du i langt højere grad i stand til at vurdere successen af dine anstrengelser og af dine betalte kampagner. Derudover har du også mulighed for at lære af dine erfaringer og bruge din viden til at gøre dine næste markedsføringstiltag endnu bedre, for i sidste ende at nå dit mål.

Mål med forskellige egenskaber og kategorier

På baggrund af målet kan du måle, hvor velfungerende din kampagne er. Hvis du må erkende, at din kampagne ikke er forløbet, som du havde forestillet dig, kan du tilpasse din kampagne til næste gang, for bedre at nå dit mål.

Mål besidder forskellige egenskaber. Vigtigt er det at se efter, hvilken inddeling dine mål tilhører:

hejhej

Modstridende mål

Målene er uforenelige eller spænder ben for hinanden. Undgå mest muligt sådanne mål.

Eksempel: Du vil gerne sælge en masse bøger, men du gider ikke at markedsføre bogen. Det er meget arbejde, men det er nødvendigt!

hejehj

Indifferente mål

Målene har ingen indvirkning på hinanden.

Eksempel: Du vil gerne have, at din bog når ud til unge og til gamle.

hejheej

Komplementære mål

Dine mål understøtter hinanden.

Eksempel: Du vil gerne have flere følgere på din forfatterprofil på instagram, fordi du gerne vil have, at flere potentielle læsere får at vide, hvor og hvornår din bog udkommer.

Målkategorier

Marketingmål kan også deles ind i følgende kategorier, ud af hvilke dine mål kunne udvikle sig:

hejehj

Kvantitative mål

Eksempel: Mere omsætning, færre omkostninger, vækstmål.

hejehj

Kvalitative mål

Eksempel: at blive kendt, kvalitet, læserforbindelse.

hejehj

Kortsigtede mål

Taktisk eller operativ

Eksempel: Det kan være at skabe opmærksomhed for bogen lige op til og med udgivelsesreceptionen for at få et boost i salget fra starten af.

hejehj

Langsigtede mål

Det handler om at være strategisk.

Eksempel: Dit langsigtede mål kunne være at blive kendt, og du vil nå målet ved at være konsekvent aktiv på de sociale medier og ved jævnligt at skrive blogindlæg. Det kan være at du afsløre bidder af det, du skriver på i øjeblikket, eller laver helt andre ting.

Hoved- og sidemål

Hvert enkelt mål kan du inddele i hoved- og sidemål.

På denne måde beholder du overblikket over, hvad der er vigtigt og hvilke skridt du først i andet skridt skal styre hen imod.

Performance vs. Branding

I (online-)marketing kan du inddele målkategorierne i performance eller branding. Hvad der præcis gemmer sig bag disse definitioner, vil jeg forklare på baggrund af eksempler.

Performance marketing

I performance marketing handler det om kortsigtet, taktisk og kvantitativ success. Dette kunne i dit tilfælde være bogsalg i forbindelse med en bogreception.

Som ordet “performance” allerede antyder, orienterer vi os ud fra målbare størrelser. Det drejer sig eksempelvis i forbindelse med en onlineannonce, om:

• Klikrater (CTR = Click-Through-Rate),
• Antal salg (conversions)
• Hvad rækkevidden koster (CPM = Cost per 1000 impressions)

KPI og din kampagne

På baggrund af disse nøgletal (KPI = Key Performance Indicator) kan du forbedre din marketingkampagne. Normalt er performancekampagner også modulært opbyggede, hvilket vil sige, at de består af en masse små delelementer, der lader sig bedømme enkeltvis samtidig med, at de er forbundet i en stor overordnet kampagne.

Retargetingkampagne

Et eksempel på en performance-kampagne er den såkaldte retargetingkampagne.

Måske har du allerede haft oplevelsen af efter at have tilbragt lang tid på en hjemmeside, at der poppede annoncer for den hjemmeside op på andre hjemmesider. Det sker, fordi du, da du besøgte hjemmesiden, har fået sat en såkaldt cookie i din browser. En ganske uskadelig lille tekstfil.

Når du efterfølgende besøger andre hjemmesider, der har en tilsvarende retargetingannonceplads, genkender den på cookien, at du var på den forrige hjemmeside, og viser dig en annonce derfra.

Formålet er på ny at vække din interesse for at få dig til at vende tilbage til hjemmesiden.

Brand marketing

Ved brandmarketing står dit brand i spotlyset. Her handler det om langsigtet og kvalitativ success.

Brandet kan i dette tilfælde være dig som forfatter og selvudgiver. Dem, der kender og holder af dig som “brand”, vil heller ikke springe videre til en anden forfatter, hvis en enkelt af dine bøger ikke lige falder i deres smag.

I modsætning til performancemarketing er det her ikke så ligetil at måle successen af kampagnen – denne bygger sig langsomt op over længere tid.

Eksempel på branding

Et eksempel på brandmarketing er artiklen, som du læser lige nu. Med denne artikel opnår jeg ikke, at du straks logger på din eller registrerer en myBoD-bruger og uploader en ny bog.

Jeg giver dig tips og tricks til, hvordan du bedre kan markedsføre dine bøger. Dermed håber jeg, at du får endnu mere success med dine bøger, ser, at BoD er den rigtige samarbejdspartner for dig, og får lyst til at forblive kunde hos os lang tid endnu.

Forfatterblog

For dig kunne det ligeledes være at drive en forfatterblog, hvor du skriver artikler om forfattergerningen og alt deromkring. Et eksempel kunne være:

Hvis du skriver fantasy-bøger, er det oplagt gennem bloggen at lave world-building. Udvid dit univers med dybdegående artikler om steder, karakterer, savn, konflikter eller hvad du nu end kan finde på! Tænk på Netflix’ lancering af “The Witcher”. Ved siden af serien har de dedikeret en hel “serie” med korte afsnit til at beskrive de forskellige væsner i Witcher-universet.

Overlap mellem performance og branding

Naturligvis har performancekampagner også en vis brandingeffekt på samme måde som brandingkampagner har en performanceanddel, hvorfor man ikke så enkelt kan trække en lige linje mellem dem.

Dette gør sig særligt gældende i forbindelse med bøger.

Eftersom læsere ofte beskæftiger sig i rigtig lang tid og meget intensivt med en bog, besidder hvert enkelt købte (og læste) bog også en særligt stærk brandingeffekt. Hvis læserne kan lide din bog, vil de med meget stor sandsynlighed også have lyst til at læse flere bøger af dig – og ikke mindst anbefale din bog til andre!

Sammenfatning af målsætning

Jeg er godt klar over, at der har været mange informationer i denne del af indlægget. Derfor sammenfatter jeg de vigtigste punkter:

hej
Sæt dine vigtigste mål ud fra katergorierne: kvalitet, kvantitet, kortsigtet og langsigtet. Undgå derved mål, der modarbejder hinanden, og skab i stedet synergi mellem dem.

hej
Beslut dig på baggrund af de valgte mål, om de tilhører performance, branding eller begge.

hej
Performancekampagnen har som udgangspunkt kortsigtet og hurtig succes. Branding starter oftest langsomt, men har en mere langsigtet succes.

hej
Performancesuccess kan på bogmarkedet medføre brandingsucces gennem positiv resonans fra bogen.

hej
Brug resultaterne fra en kampagne tilpas derudfra dine mål til din næste kampagne.

Hvordan bruger jeg reklamemidler til at promovere min bog?

Reklamemidler er den kreative del af markedsføringen af din bog. De påkalder sig opmærksomhed og i bedste fald får de din målgruppe til at købe dine bøger. Vigtigt er det dog, at reklamemidlerne bliver sat i forbindelse med din bog.

Hvor ofte har du set en annonce, der godt nok så fængende ud, men hvor du overhovedet ikke kunne gennemskue, hvad den reklamerede for?

Hvordan passer sanseorganerne og reklamemidlerne sammen?

Du taler til din målgruppe med sanserne. I tilfældet med visuelle reklamemider, er det naturligvis synssansen, der bliver sat i spil. Synssansen regnes for at være den vigtigste, da vi optager mere end 80% af vores informationer gennem den.

Visuelle reklamemidler

I visuelle reklamemidler skelner man mellem statiske og dynamiske billeder. Herunder finder vi eksempelvis videoer, bannere eller sågar også belysningen i grøntafdelingen i supermarkederne, som får grøntsagerne til at se mere appetitlige ud.

Der findes dog også reklamemidler til de andre reklamemidler, også selvom de ikke altid ved første øjekast virke til det.

Auditive reklamemidler

For høresansen tænker du måske straks på radioannoncer. Men vidste du, at støvsugerproducenter bevidst lader være med at sænke larmen af deres støvsugere, fordi forbrugerne forbinder lydstyrke med effektivitet?

Oplæsning er et strålende reklamemiddel, som du absolut skal gøre brug af. Oplæsning er en kunst i sig selv og kræver øvelse og meget af det. Det er derfor en god idé, at du forinden optager dig selv læse op, eller læser op for venner og familie for at høre, om du har en behagelig oplæserstemme. Leg lidt med tempo, kunstpauser og stemmeleje, og find det som passer godt til oplæsning. Dér har du f.eks. et reklamemiddel til din bog.

Til de tre sidste sanser er der reklamemidler, der er lige så subtile som med de støjende støvsugere.

Følesansen

Følesansen aktiverer møbelhandlere eller lignende eksempelvis med udstillingsmøbler. Disse kan man føle på og mærke. Nogle producenter går meget op i, at deres produkters indpakning også føles lækkert for at forbedre deres salg, mens andre gør deres indpakning tungere end nødvendigt, fordi vægt forbindes med kvalitet.

Med dit bogudstyr kan du gøre indtryk på følesansen. Tykkere sider, hardcover og lignende forbindes også med kvalitet.

Tænk over din målgruppe

Du bør altså ikke alene bero på din egen smag, men også tænke på, hvad din målgruppe ville foretrække. Er de velhavende er de formodentlig også villige til at kaste de flere penge efter en hardcover. Den fattige studerende derimod ville nok ikke være lige så tilbøjelig til at give så meget for en bog.

Visuelle reklamemidler: statiske og dynamiske

Statiske billedreklamer

Tager vi først de simple billedreklamer. Disse er de fleste tilfælde statiske og har kun sjældent elementer, der bevæger sig, som man nogle gange ser i bannerannoncer på hjemmesider.

Statiske billeder er de nemmeste at producere og er meget alsidige at bruge. Hvis du er interesseret i at prøve at se, hvad en onlineannonce kunne gøre for salget af din bog, kan ud prøve det gennem os: onlineannonce

Bogomslag: din bogs visitkort

Det er vigtig for dig først og fremmest at tænke på dit bogomslag. Omslaget er læserens første møde med din bog og dermed den bedste reklame for din bog.

En bog skal aldrig (altid) bedømmes på omslaget. Omslaget er dog den potentielle læsers første møde med bogen. Du kan have skrevet den bedste bog i hele verden, men hvad nytter det, når omslaget ikke tiltaler nogen?

Har du et godt omslag kan det bruges i de efterfølgende reklamemidler, og på den måde forbinder læseren reklamen med din bog.

Hvis du ikke er ekspert i inDesign hjælper vi dig gerne med at lave et professionelt omslag, som med sikkerhed forbedrer din bogs salg: omslagsdesign

Dynamiske

Den meste kendte form for dynamiske reklamemidler er videoen, men bannerannoncer kan også indeholde elementer, der bevæger sig.

Kan du stadig huske den første Jurassic Park film, hvor t-rexen kun reagerer på bevægelser?

Video- og bannerannoncer

Mennesker er på samme måde: Vi opfatter levende billeder stærkere end statiske. De virker ikke alene mere interessante, men vi opholder os også længere ved levende billeder, end når vi kun behøver at kaste et enkelt blik på et statisk billede.

De levende billeder er dog som regel mere komplicerede at fremstille og dermed også temmlig dyre, så de anbefales som regel kun til store kampagner.

Reels og videoer på sociale medier

Mens video- og bannerannoncer kan være for dyre at producere og annoncere med, er det helt gratis og kan være ganske effektivt at promovere din bog på Instagram, TikTok eller Facebook med videoer.

Det kan være, at du har modtaget dit første oplag, og du laver en unboxing video. Du kan også lave oplæsninger og meget mere. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Husk at lade dig inspirere af populære strømninger på mediet: Hvilke sange er populære, hvordan bliver videoerne klippet osv.

Reklamemidlernes psykologi

Reklamemidler taler oftest til folk på et psykisk plan. Hvis du eksempelvis udløser stærke følelsesmæssige reaktioner med dine reklamemidler, kan du udløse affekthandlinger hos nogle mennesker.

Dette sker, når følelser undertrykker den fornuftige tænkning og handlen. En af disse affekthandlinger kunne være købet af din bog.

Tal til følelserne, positive såvel som negative

Følelserne, man sigter efter at udløse i den enkelte, bør i reglen være positive, så de bliver sat i forbindelse med din bog. Man skal dog ikke undervurdere de negative følelser, da de ofte bliver siddende meget længere hos anskueren end de positive.

Det betydrer, at mestrer du at gøre brug af de negative følelser, kan du gøre et længerevarende indtryk på dine kommende læsere.

Tænk på horror. Nu spørger du sikkert, hvorfor du dog skulle være interesseret i at indgyde negative følelser i andre? Dette kan eksempelvis forklares med horrorgenren, hvor følelser som angst og skræk bliver opfattet som poisitive og ønskede reaktioner.
 

Fagbøger er en anden sag!

Hvis din bog er en fagbog, kan følelser være kontraproduktive, eftersom den rationelle beslutning er vigtigere her end for skønlitteraturen.

Reklamemidler for fagbøger bør i stedet indeholde de vigtigste informationer om bogen. Dette kunne være nøgleord eller statistiske grafikker.

Fem råd til at lave dine reklamemidler!

hej
Mennesker har lettere ved at opfatte kontraster. Det gælder både farve- såvel som formkontraster.

hej
Mennesker er sociale væsner, og derfor reagerer de fleste positivt på ansigter, i særdeleshed øjne.

hej
Prop ikke reklamemidlerne med information. Keep it simple. Billeder virker bedre end tekst.

hej
Bevægelse er nemmere at opfatte end stilstand, og den enkeltes engagement i det levende billede er større end i det statiske.

hej
Gør brug af det såkaldte “Call-to-Action” i dine reklamemidler. Det er et kald til handling, såsom “køb nu”, “informer dig her”, der ofte bliver fremhævet af en bagvedliggende geometrisk figur. Så ved de, der bliver tiltalt af reklamen, hvordan de skal gå videre, når de er interesserede i produktet.

Feedback

Sørg for at få feedback på dine reklamemidler af din målgruppe. Kun derigennem kan du lave det helt rigtige reklamemiddel.

Hvordan bruger jeg nøgletal til at forbedre mit bogsalg?

Skal man bare have hovedet under armen og lade ens markedsføringstiltag såsom kampagner gå sin gang? Naturligvis ikke!

Det ville svare til, at du havde lært at starte og køre en bil, men at have sprunget over, hvordan man styrer og bremser bilen. I dette indlæg handler det derfor om kampagnestyring og marketingkontrol.

Nøgletal er dit instrumentbræt. Brug dem til at holde øje med, om du rent faktisk rammer din målgruppe, og om det overhovedet er effektivt.

Styr din kampagne: kontroller, overvåg og handel!

Kampagnestyring er indgriben i en marketingskampagne. Det kan blandt andet være tilpasning af målgruppen, reklamemiddel eller budget, eller det kan sågar være at stoppe kampagnen før tid.

Hold øje med instrumentbrættet

Men for at finde ud af, hvad du skal gøre anderledes, er du nødt til som med kørsel at kigge ud af vinduet og forholde dig til instrumentbrættet.

Det er marketingkontrol, når du med regelmæssige intervaller kontrollerer og ser, om du når ud til din forventede målgruppe. På baggrund af dine mål bestemmer du dine såkaldte KPI (Key Performance Indicators).

Disse nøgletal er, for at blive i bilmetaforikken, dit instrumentbræt. Vær så nøjagtig i din målformulering som muligt, og derved vil dit instrumentbræt også blive bedre.

Sæt klare mål

Det er ikke altid det bedste at definere noget med, hvad det ikke er, men nu gør vi det lige alligevel.

Eksempel: Målet “Jeg vil gerne sælge mange bøger” er for upræcist. Hvad er “mange”?  Det afhænger først og fremmest af hvilken form for udgivelse, det drejer sig om.

KPI: performance eller branding?

Som det allerede beskrevet i forrige kapitel “Hvordan definerer jeg målet for min kampagne?“, kan man dele marketingkampagner i to grove dele: performance og branding. Som P’et i KPI antyder giver det bedst mening at kontrollere en performancekampagne.

Nogle KPI’er kan dog også anvendes til at måle successen af en brandingkampagne.

I den følgende oversigt kan du se nogle eksemplariske KPI’er, altså nøgletal. Der er mange KPI’er og det er op til dig selv at udtænke og regne på, hvilke der giver bedst mening for dig og din kampagne.

Performance KPI’er

• Salg/odre = antal salg
• Klik = antal klik på dine reklamemidler
• CTR = Click-Through-Rate (forholdet mellem besøg på en hjemmeside og det pågældende reklamebanner
• CVR = Conversion rate (forholdet mellem hjemmesidebesøg og gennemførte transaktioner, såsom køb)
• CPO = Cost per Order (reklamepris indtil det førte til salg)
• CPC = Cost per Click (hvad ét klik på en annonce koster dig)

Branding KPI’er

• Indtryk = antal afspilninger af annoncer (hvor ofte bliver annoncen vist for potentielle kunder?)
• CPM = Contact per Mille (hvor meget koster det at nå 1000 mennesker i en målgruppe?)
• Reach = Rækkevidde (antal personer, reklamen er nået ud til)
• Interactions = Antal interaktioner med annoncer (kommenterer eller deler de annoncen, åbner de fotos eller videoer, klikker de på links?)
• Tilbragt tid på hjemmeside

Hvordan analyserer jeg mine nøgletal?

Du kan naturligvis kun udvælge og bedømme nøgletal, som du rent faktisk får af din kampagne.

Grænseværdier

Sæt forskellige grænseværdier ved udvalget af dine KPI’er. Hvis dine grænseværdier efter et vis tidsrum er overskredet, kan du enten tilpasse din kampagne eller afslutte den.

Bero ikke kun på KPI’er

Brug ikke kun KPI’er, når du skal tilpasse den kampagne. Understøt dem med flere nøgletal, da du ellers kunne risikere at foretage tilpasninger på et falsk grundlag. Desto flere nøgletal, der understøtter din formodning, desto bedre. Så snart et nøgletal ikke stemmer overens med din formodning, så er du nødt til at ændre den.

3 eksemplariske tilpasninger på baggrund af KPI’er

hej
Dårlig CTR/Interaktioner

Folk kommer ikke videre fra din annonce til din hjemmeside. Formodentlig er reklamemidlet ikke tiltalende nok, målgruppen er forkert, eller du har valgt den forkerte kanal. I dette tilfælde ville det give mening at skifte reklamemidlet ud med et andet, kontrollere målgruppen og kanalen.

hej
Dårlig CVR

Folk ser og interagerer med din annonce, men det fører bare ikke til salg. Formodentlig har du et godt og tiltalende reklamemiddel (hvis du samtidig har god CTR), men dårlig udvalgt kanal eller målgruppe. Her ville det give mening at vælge en anden kanal eller målgruppe.

hej
Dårlig CPO

Det koster dig alt for meget overhovedet at få nogen til at købe din bog gennem annoncen. Når CVR og CTR er gode, men CPC er dårlig, er annoncepladsen for dyr. Det ville altså give mening forhandle med platformen om at sænke omkostningerne. Sammenlign dog ikke kun nøgletal på baggrund af deres grænseværdier, men også på deres tidslige udvikling.

Analyse over tid

Lav med ligestore mellemrum en analyse og se, hvordan værdierne udvikler sig. Herigennem kan du tidlig komme på sporet af, hvis en negativ udvikling er på vej, allerede før grænseværdien bliver overskredet.

Starten og slutningen

Først og fremmest er det vigtig, at du i begyndelsen og ved slutningen af en kampagne laver så nøjagtige analyser som muligt, hvor du hellere regner på en KPI for meget end en for lidt,  for det giver ingen mening dagligt at analysere hundrede KPI’er og drukne i formler.

Sammenfatning

hej
Vælg nøgletal ud fra dine mål.

hej
Fastlæg grænseværdier for kampagnens tilpasninger og stop.

hej
Hold øje med dine nøgletals udvikling over tid.

hej
Analysér din kampagne nøje, før den begynder, og når den er færdig. På den måde kan du bruge dem til at forbedre din næste kampagne.

hej
Mavefornemmelsen er god, men sammen med løbende kontrol er den endnu bedre. Lad dig ikke kun styre af dine fornemmelser, men kontrollér samtidig dine marketingtiltag.

Sidste bemærkninger og checkliste til markedsføring af bøger

Der har været mange ting at forholde sig til i løbet af dette indlæg. Jeg håber, at det er blevet klart, hvor vigtig markedsføring er for din bog, og hvordan du selv kan gøre det.

Der findes selvfølgelig ingen drejebog for, hvordan man lige netop skal gøre det, og der vil altid være nogle tiltag, som virker bedre end andre, afhængigt af bogen.

Man kan komme rigtig godt fra start alene ved at have en tilstedeværelse på de sociale medier og bruge dem til at promovere ens bog.

Her til sidst får du en lille checkliste, som du kan bruge som vejledning i forbindelse med din udgivelse.

Før udgivelsen

• Har bogen et overbevisende omslag?
• Er titlen og bagsideteksten fængende?
• Er manuskriptet blevet redigeret, korrekturlæst og sat professionelt op?
• Har du fundet din bogs målgruppe?
• Har du fundet ud af, hvordan du når dem?
• Er du aktiv på de sociale medier, som din målgruppe opholder sig på?
• Har du fundet potentielle anmeldere?
• Har du skrevet et bogpitch, som du kan sende til anmelderne?
• Har du planlagt en udgivelsesreception?

Efter udgivelsen

• Har du planlagt at annoncere din bog?
• Har du planlagt at lave oplæsninger af bogen?
• Bruger du eventuelle anmeldelser til yderligere at promovere din bog på de sociale medier?
• Hvis du har en betalt kampagne eller annonce kørene, holder du øje med resultaterne?

Download vores markedsføringsguide til din bogudgivelse

Tips til din markedsføring samlet ét sted. Inkl. inspiration til tidslinje

Download markedsføringsguide

Men før du går i gang med febrilsk sprede flyers ud over byen, oprette dig på diverse sociale medier og punge ud for alskens annoncer, er det vigtigt at begynde med forarbejdet, så du ikke ender med at smide penge direkte ud ad vinduet. Det nytter nemlig ikke noget at ramme folk med dine annoncer, som ikke vil være interesserede i at læse din bog.

Hvordan finder jeg min målgruppe?

Det er vigtigt at vide hvem, der kunne være dine kommende læsere. Den såkaldte målgruppe kan man karakterisere med bestemte egenskaber, og her vil jeg sammenfatte dem i fire kategorier:

hej
Demografiske kendetegn (alder, køn, bopæl).

hej
Socioøkonomiske kendetegn (uddannelse, løn, job)

hej
Psykografiske kendetegn (hobbier, motivation, holdninger)

hej
Købsadfærd (reaktion på pris og annoncer)

Vær forberedt på, at man trods en veldefineret målgruppe stadig kan ramme ved siden af. Alle mennesker er forskellige og består af et sammensurium af alle mulige kendetegn, der gør dem unikke. Det er derfor ikke muligt at kortlægge alle tænkelige kendetegn.

På den anden side vil der også findes mennesker, som du ikke havde forestillet dig ville være i din målgruppe, men som alligevel godt kunne finde på at læse din bog, hvis den nåede ud til dem, f.eks. med markedsføringstiltag.

Sådan definerer du din målgruppe

Til at starte med er det anbefalelsesværdigt at vælge en lille, men klart defineret målgruppe, som passer godt til din bog. Går det nu godt med denne målgruppe, kan du efterfølgende udvide den gradvist.

De fem vigtigste skridt

hej
Lad din bog blive prøvelæst af forskellige personer fra forskellige kategorier og bed dem om at give deres ærlige mening. Kun gennem kritik kan du rigtigt afgøre, hvem der hører til din målgruppe.

Sæt også pris på negativ feedback, for derigennem får du et klarere billede af din målgruppe. Falsk positiv kritik kan måske føles godt, men det gør i sidste ende ingen gavn.

hej
Sammenlign din bog med lignende bøger, som allerede er udgivet, og læg mærke til deres målgruppe. Lær af dem, der allerede har formået at få deres bog ud til de rette læsere. Her er det knap så vigtigt, om du bryder dig om personen bag bogen. Man kan altid lære af andre, også af dem, man ikke bryder sig om!

hej
Find frem til nogle enkelte kendetegn og overvej, hvilke andre kendetegn de kunne høre sammen med. Ud fra kombinationen af disse kendetegn, kan du udarbejde din målgruppe.

Ekspempel: Du har skrevet en rejseroman, som foregår i Frankrig. Du vil gerne nå ud til en målgruppe mellem 20 og 35 år. Tæt sammen med denne alder hænger nemlig udelængslen.

hej
I tilfældet af, at du ikke er så glad for abstrakt tænkearbejde, kan du altid forestille dig din målgrppe som en fiktiv person. Når du kan visualisere din målgruppe, kan det blive lidt lettere at lave markedsføringstiltag, der rammer netop den person.

hej
Når du har en bruger på de sociale medier har du mulighed for at se, hvem der kigger på dine opslag, hvem der abonnerer på dig og derigennem finde frem til din målgruppe. Facebook og Google Analytics stiller redskaber til rådighed, som du kan bruge til netop det formål.

Videre læsning

I det næste blogindlæg går vi i dybden med, hvordan du finder frem til den rigtige kanal at nå ud til din målgruppe med.

Hvis du ikke kan vente, kan du læse de blogindlæg, vi allerede har skrevet om marketing. Her får du et par relevante af dem: ABC til sociale medier, hvordan du får flere læsere med Goodreads, hvordan du gør din bog mere synlig med metadata.

Indholdsfortegnelse

1. Værktøj og muligheder i overblik
2. Tilføj nye tekstfelter til coveret
3. Farv baggrunden af dit omslag
4. Design baggrunden med eget billede
5. Omslag: generelle retningslinjer

EasyCOVER beregner automatisk de rigtige mål for omslaget ud fra det angivne sidetal og bogudstyr, så den endelige pdf-fil er i højeste kvalitet og klar til tryk. Bogryggen er markeret med stiplede linjer og beskæringskanten er den grå ramme rundt om omslaget, som det fremgår af designfladen. For at undgå at lave fejl, finder du generelle retningslinjer nederst i denne artikel.

Vigtigt: Læsere køber først og fremmest bøger, der har et fængende bogomslag. Det betaler sig at følge designregler og at afspejle bogens tema visuelt på omslaget. Her kan er det dog være værd at huske på, at less is more, og at det kan være lige så vigtigt som godt billedmateriale.

Det første skridt

Vælg designkladde: eget design

Overblik over værktøj og muligheder

Tekstredigering

De vigtigste oplysninger er på forhånd udfyldt i kladden, for at gøre arbejdet lettere for dig og for at sikre, at oplysningerne på omslaget stemmer overens med din bogs metadata, som vi sender til boghandlen. I menuen til højre i easyCover har du forskellige redskaber til redigering af tekstindholdet.

Arbejdsmodus

Klikker du én gang på tekstfeltet bliver teksten blå, og du kan nu flytte rundt med og justere størrelsen af tekstfeltet og ændre tekstfarven.

Redigeringsmodus

Doppeltklikker du på tekstfeltet bliver skriften markeret med grøn. Herefter kan teksten redigeres og ny tekst tilføjes. Doppeltklikker du på tekstfeltet og markerer teksten bliver den blågrøn. Derefter kan skrifttype, størrelse, og farve tilpasses. Hvis du fortryder en ændring kan du gå tilbage ved at trykke “fortryd” i menuen foroven.

Skrifttype

Typografien spiller en stor rolle i udformningen af et professionelt omslagsdesign. Titlen skal være så stor og læsbar som muligt. Du kan sagtens have forskellige skrifttyper i brug i samme titel, men de skal harmonere med hinanden og passe til genren.

I easyCOVER er der et stort udvalg af skrifttyper, der er særligt egnede til design af omslag, og som passer til forskellige genrer. Til navn og titel kan man kombinere skrifttyper med og uden serif eller genretypiske skrifttyper. Til skønlitteratur kombinerer man ofte skrifttyperne Alegreya/Lato eller Monserrat/Abel. Eksempler på genretypiske skrifttyper kan være Cinzel (fantasy), Exo (science fiction), Emilys Candy og Chelsea Market (romance), Bangors (krimi) eller Staatliches (fagbøger).

Tekstfarve

Du ændrer tekstfarven ved at klikke én gang for arbejdsmodus (blå) eller ved at doppeltklikke på teksten i tekstfeltet (blågrøn). Herefter kan du vælge farve med farvevælgeren eller ved at angive de præcise farveværdier (CMYK/RGB/Hexadecimal).

Placering

I arbejdsmodus kan du også vælge om teksten skal centreres, være i bunden, til venstre eller til højre inden for rammen af tekstfeltet. Det er også muligt at lave lister med tal eller punktopstilling (egnet til bagsideteksten på fagbøger).

Størrelse og position

Elementstørrelsen og -positionen kan justeres efter deres præcise værdi i menuen. Derudover kan du centrere felterne vertikalt på for- eller bagsiden eller horisontalt på bogryggen. Tekststørrelsen ændrer sig automatisk efter tekstfeltets størrelse og tekstmængden.

Tilføj tekstfelter til coveret

Arbejdsmodus

I menuen foroven har du mulighed for at tilføje nye tekstfelter. Herefter skal du igen vælge det tekstfelt, som du ønsker at ændre i. Ved at doppletklikke på teksten i tekstfeltet bliver teksten markeret med blå. Herved kan skrifttype, -størrelse, -position og -farve tilpasses i menuen til højre. Er skriften markeret med grøn kan du ændre i teksten og tilføje ny tekst. Ændringer kan fortrydes ved at trykke på fortryd i menuen foroven.

Elementrotation

Du kan også rotere de tekstfelter, du har tilføjet. I menuen til højre kan du angive, hvor mange grader tekstfeltet skal roteres.

Lag

Du kan justere på hvilket lag et tekstfelt, billede, eller objekt bliver vist på dit omslag.

Slet eller duplikér

I menuen foroven kan du slette eller duplikere nye tekstfelter, efter du har klikket på det ønskede tekstfelt.

Tip: Gør din titel så stor og læsbar som muligt og gør brug af genretypiske skrifttyper og harmoniske skriftkombinationer!

Farv baggrunden af dit omslag

Tilføj former og flader

I menuen til højre kan du under punktet “Former” tilføje trekanter, firkanter og cirkler til dit omslag. Fører du musen henover den figur, du godt kunne tænke dig, viser den sig som en hånd. Herefter skal du bare klikke på figuren og trække den over til omslaget.

Lav en baggrund

For at lave en baggrund, der dækker hele omslaget, trækker du en firkant op i venstre hjørne af den grå ramme og forstørrer firkanten indtil den når højre hjørne for neden af den grå ramme. Vær opmærksom på generelle retningslinjer nederst i artiklen.

Giv baggrunden farve

Derefter kan du ligesom med tekst ændre den ønskede farve med farvevælgeren eller angive de præcise farveværdier (CMYK/RGB/Hexadecimal).

Lag

Du kan også tilføje flere figurer, som du kan rykke frem og tilbage i lagene alt efter, hvad du ønsker skal være bagved eller foran hinanden.

Gennemsigtighed

Skal et underliggende lag skinne igennem til det øvre kan du ændre på gennemsigtigheden og dermed indstille den ønskede effekt.

Design baggrunden med eget billede

Tilføj billede

I menuen for oven kan du tilføje billeder til dit omslag. Præcis ligesom med tekstfelterne kan du også slette og duplikere billederne. Dertil kan du erstatte det pågældende billede med et andet ved at trykke på “upload billede” i menuen til højre.

Gør billedet til baggrund

For at få billedet til at dække hele omslaget, trækker du det op i venstre hjørne af den grå ramme (det er vigtigt for beskæringen!) og forstørrer billedet indtil den fylder den grå ramme nede i højre hjørne.

Billedkvalitet

Efter du har tilføjet et billede, viser easyCOVER, hvor godt billedkvaliteten egner sig til tryk ud fra størrelsen af billedrammen.

Udsnit og størrelse

For at ændre det viste billedudsnit, skal arbejdsmodus aktiveres ved at doppeltklikke på billledet. Derefter kan du med “zoom” gøre billedet større eller mindre i menuen til højre, og du kan flytte rundt pü billedet inden for rammen.

Størrelse og position

Med elementværktøjet kan du justere den præcise størrelse og position.

Lag

Derudover kan du flytte elementer frem og tilbage mellem for- og baggrund.

Rotation

Under “rotation af element” kan du dreje billedet med uret.

Tip: Brug billedmateriale med et klart perspektiv. Få men godt kombinerede elementer hjælper anskueren til at fokusere blikket på det væsentlige. Vær opmærksom på farverne: varme farver egner sig godt til skønlitteratur, mens kolde farver er gode til fagbøger.

Omslag: generelle retningslinjer

Kanter og beskæring

Baggrunde, der dækker hele omslaget, skal række helt ind i den grå ramme, for på den måde at undgå, at der opstår tekniske fejl ved beskæringen af bogen.

Hårde overgange ved bogryggens kant fra forsiden eller bagsiden skal man helst undgå. Det kan nemlig få uheldige konsekvenser for dit omslag. Mikroskopiske forstyrrelser kan ende ud med, at en milimeter af en farverig bogryg havner på forsiden, eller at en milimeter af et billede, der fylder hele forsiden, havner på bogryggen.

Forhåndsvisning af omslaget

Når du trykker på “forhåndsvisning” kan du se dit omslags endelige layout, der sendes videre til tryk. Forhåndsvisningen kan du downloade til dig selv. Er du tilfreds, kan du trykke på “færdig” og dermed gemme dit omslagsdesign som færdigt i dit myBoD-projekt. Vælger du derimod “tilbage til easyCOVER”, kan du fortsat arbejde videre med dit omslag.

Layout af cover

Forhåndsvisningen har det til formål, at du kan tjekke efter om alle informationerne er, hvor de skal være. Det bør også tjekkes efter, om alle tekstelementer er fuldkomne, og om de kan forbedres ved at blive brudt op. Forhåndsvisningen er en gengivelse af layoutet uden beskæring.

Farver og billedkvalitet i forhåndsvisningen

Forhåndsvisningen er kun vejledende og ikke ment til, at man derigennem skal få et indtryk af, hvordan farverne eller billedkvaliteten vil se ud i det endelige tryk.

Har du stadig spørgsmål?

Hvis du stadig har spørgsmål kan du læse videre i blogindlægget: “Tips og tricks til easyCover”.

Ellers må du endelig efterlade en kommentar.

Vi ønsker dig held og lykke med det nye easyCOVER-værktøj.

Hvad er et plot: tre-akter-modellen

En af de første og i dag mest kendte plotmodeller er tre-akter-modellen, som langt de fleste kender fra skoletiden. Den består af tre akter: Indledning, hoveddel og slutning.

De tre akter har Aristoteles allerede beskrevet i sin Poetik – et forsøg på at formulere regler for et teater så tro mod virkeligheden som muligt. Derfor er det ingen overraskelse at grundstrukturen findes overalt og ikke kun i dramaet. Selv i dag følger næsten alle de historier, som vi fortæller, læser eller ser i film, de tre akter: 

Indledning

I indledningen møder vi de personer, historien drejer sig om. Vi finder også ud af, hvilken verden vi befinder os i, og hvad grundkonflikten er. En sommetider overraskende hændelse introducerer kaos til kosmos, driver handlingen fremad og giver protagonisten anledning til at skride til handling.

Hoveddel

På denne måde begynder hoveddelen, hvor hovedpersonen forsøger at løse den centrale konflikt. Ved udgangen af hoveddelen indtræder ofte et såkaldt point of no return, hvorfra der, som navnet antyder, ingen anden udvej er, end at følge den fortsat eskalerende konflikt til dørs.

Slutning

Først i tredje akt, slutningen, når vi til klimaks. Konflikten løses på den ene eller anden måde, og menneskene og verden vender tilbage til kosmos, dog forevigt forandret.

Hvad er vigtige elementer i fortællingen?

Det kan være en hjælp at slå ned på et par dele af et plot og stille sig selv et par spørgsmal om selve fortællingen. Vigtige elementer er præmisser, plotpoints og den centrale konflikt.

Præmis

En præmis er, hvad man tidligere har yndet at kalde “fortællingens morale”. Det vil sige, en udsigelse, som fortællingen har til formål at vise. Når man som forfatter har lagt sig fast på ens præmis, vil det være en god idé at skære den ind til benet – en sætning er nok – og lade det være rettesnoren for karakterernes handlen.

Plotpoints

Plotpoints er fortællingens centrale vendepunkter. De to vigtigste er katalysatoren, den hændelse, der indledningsvis sparker handlingen i gang, og naturligvis vendepunktet, hvor konflikten bliver løst og fører til slutningen.

Den centrale konflikt

Den centrale konflikt opstår ofte mellem protagonisten og antagonisten. Deres vilje stræber mod modsatrettede og gensidigt udelukkende mål. Derigennem opstår spænding og det er det, der driver handlingen fremad. Antagonisten behøver ikke nødvendigvis at være en karakter. Eksempelvis er antagonisten i Kafkas Slottet ikke én karakter, men et helt system. Et umuligt bureaukrati, der spænder ben for, at landmåleren K. kan få lov til at udføre det arbejde, systemet har bestilt ham til at udføre.

Tips til dit plot

Synopsis

Lav en oversigt over din bog. Synopsen tvinger dig til at komme til sagen! Hvad er kernen af din fortælling? Hvordan forløber handlingen? Hvad er vigtige vendepunkter?

Stikord

Skriv fortællingen i stikord og lad den folde sig ud. Hvad sker i hvilke scener? Overvej hvorfor det er vigtigt for netop din fortælling.

Passer det hele sammen?

Sikr dig at alle karakterer og scener er i overensstemmelse med præmissen. Overvej om handlingerne følger af hinanden på en måde, der ikke virker forceret.

Modtag kritik

Få feedback og spørg ind til, hvor det er usammenhængende, eller hvor det er kedeligt. Det kan nemlig være tegn på, at dit plot ikke fungerer! Kritik er det vigtigste redskab en forfatter har.

Professionel hjælp til dit plot

Feedback på plot, handlingsopbygning, spændingslurve, karakterudvikling hører ved siden af den sproglige gennemarbejdning til redigering.

De, der er interesserede i at gennemarbejde eller arbejde videre med plottet, kan have godt af at få en plotvurdering, der fokuserer på handlingen, vendepunkterne og karaktererne.

Særligt forfattere, der gerne vil gøre en levevej af skrivningen, får her muligheden for at lære grundlæggende principper for fortællingers opbygning at kende på baggrund af deres eget manuskript og dermed at forbedre deres skrivning på længere sigt.

Plotvurdering er samtidig et rigtig godt redskab, selv når manuskriptet ikke er fuldstændig færdig, og man sidder fast, eller når den slutning, man har skrevet, bare ikke føles helt rigtigt.

Skriv derudaf eller planlæg plot først?

Det kan være svært at sige, hvilken tilgang passer bedst til den enkelte, for når det kommer til stykket er vi alle forskellige, og der findes ikke én rigtig måde at gøre det på.

Planløs skrivning

Nogle forfattere tyer ofte til at skrive derudaf – og det er også en fuldkommen gangbar måde. Dog hænder det, at disse ofte kommer til et punkt i deres skriveproces, hvor de er nødt til at tænke over selve handlingsstrukturen af deres fortælling.

Det kunne eksempelvis være, fordi de har skrevet sig ind i en blindgyde, eller fordi de selv mærker, at en handlingsstreng ikke rigtigt fungerer.

Planlagt skrivning

Andre forfattere begynder altid med at udarbejde plottet, før de starter på selve skrivningen. Til det benytter de ofte plotmodeller, der allerede har stået deres prøve, eller som passer godt til deres tema.

Fordelen ved at vælge et færdigudviklet plot er, at man ved præcis, hvordan handlingen skal udvikle sig, og man behøver blot at klæbe kødet på skelettet og ånde liv i det.

Spændetrøje eller frihed? En gylden middelvej

Begge tilgange har deres fordele og ulemper. Nogle vil føle sig mere fri, hvis de ikke ifører sig plottets spændetrøje, mens andre måske vil blive grebet af angst ved tanken om at kaste sig ud i deres fantasis overvældende hav uden en redningsvest.

En gylden middelvej kunne være at finde balancen mellem de to yderpoler, så man ikke behøver at famle rundt i blinde eller at lade sig låse fast i et for rigidt mønster.

Tip! Du kan læse mere om tre geniale tips til din bogs struktur her.