Bogomslag: Tips og tricks til det nye easyCover

Med easyCOVER i myBoD kan du finde billige omslagsdesigns og 14 gratis skabeloner i 5 farvevarianter samt mulighed for at skabe dit eget design.

06.08.2021 · Liv Grønborg Udformning

Du får her en trin-for-trin forklaring på, hvordan du kan bruge det nye easyCOVER-værktøj til enten at købe et professionelt designet bogomslag (Coverdesign Collection), bruge en af vores gratis skabeloner (Coverdesign Easy) eller skabe dit helt eget design (eget design).

easyCOVER opretter automatisk en omslagsfil, der er optimeret til tryk i det rigtige format, korrekt farvestyring samt alle de tekstelementer, der er nødvendige for et professionelt bogomslag: Bogens titel og forfatternavn på forsiden, beskrivelse og stregkode på bagsiden, samt titel og forfatternavn på bogryggen.

Vejen til et godt bogomslag
easyCover trin for trin

Coverdesign Collection
Det professionelle bogomslag

Coverdesign Collection tilbyder unikke designs til en pris på 979 kr. Her får du til en rigtig god pris et bogomslag designet af professionelle designere, der gør din bog til et blikfang.

Trin 1: Vælg dit yndlingsdesign

Som det første vælger du et af de mange designs fra Coverdesign Collection, som passer til din bog. Vælg mellem forskellige udtryk inden for forskellige genrer. Hvert design er unikt, og så snart et cover er valgt af en forfatter, er det ikke tilgængeligt for andre længere.

vælg bogomslag

Trin 2: Gennemgå design og tilpas tekstfelter

Designet vises her passende til det valgte format og med dine bogdata. Gennemgå den automatiske tilpasning af designet, for at være sikker på, at alt ser rigtigt ud. Linjeskift kan indsættes individuelt i tekstfelterne for at optimere opdelingerne og afstandene. Dobbeltklik på tekstfeltet for at redigere det.

Design bogomslag med easyCover

Trin 3: Godkend forhåndsvisning af bogomslag

Når du er færdig med tilpasningen, skal du godkende forhåndsvisningen, inden du kan afslutte easyCover. Klik på “Til forhåndsvisning” øverst i højre hjørne for at se det endelige bogomslag. Du har her også muligheden for at downloade dit bogomslag, hvis du ønsker det. Er du tilfreds med resultatet, kan du frigive det ved at klikke på “Færdig” øverst til højre og reservere det til projektet. Hvis du senere vil foretage ændringer i bogomslaget, skal du klikke på knappen “Genstart easyCOVER”.

Trin 4: Efter at have klikket på “Færdig” er projektet godkendt og reserveret i projektet.

Godkend bogomslag

Coverdesign Easy
Gratis bogomslag i flere varianter

Trin 1: Vælg gratis design

I Coverdesign Easy kan du vælge mellem 14 gratis standardskabeloner i 5 farvevarianter, samt muligheden for at skabe dit helt eget design. I mange af skabelonerne kan du uploade dine egne billeder.

Trin 2: Vælg farvevariant til bogomslag

I menuen til højre kan du under “Varianter” vælge mellem forskellige farver. Hvis du øverst slår “Billedpladsholdere” fra, kan du se varianterne uden upload af eget billede. Farven på billedets pladsholder trykkes kun, hvis du ikke selv uploader dit eget billede.

Forskellige varianter af bogomslag

Trin 3 (valgfrit): Upload egne billeder

Mange designs fungerer både med og uden dine egne billeder. Hvis der er en billedpladsholder tilgængelig, kan du klikke på pladsholderen og uploade dit eget billede.

Trin 4: Gennemgå bogomslag og tilpas tekst

I redigeringstilstanden vises designet i det valgte layout og med dine bogdata. Gennemgå den automatiske tilpasning af designet. Der kan indsættes linjeskift i tekstfelterne for at optimere afstanden og ordfordelingen. Hvis du vil redigere, skal du dobbeltklikke på tekstfeltet.

Trin 5: Godkend forhåndsvisningen

Klik på “Til forhåndsvisning” for at se det endelige layout. Du kan også selv downloade forhåndsvisningen. Klik på “Færdig” for at godkende og gemme bogomslaget i myBoD-projektet. Hvis du efterfølgende ønsker at foretage ændringer, skal du blot vælge “Tilbage til easyCOVER” i stedet for “Udført” for at redigere dit design yderligere.

Eget design
Skab dit helt eget bogomslag

Nyt i easyCOVER: tom skabelon til dit eget design af bogomslag! Det frie designområde giver dig sammen med skrifttyper, figurer og dine egne billeder mulighed for at skabe dit eget design. Formatet beregnes automatisk på baggrund af det valgte udstyr i bogprojektet samt det indtastede antal sider. Alle skrifttyper er testet og licensfri og kan derfor frit benyttes.

Trin 1: Vælg skabelonen “Eget design”

Trin 2: Tilføj baggrundsfarve

Tilføj en firkantet figur, som du kan trække ind på designet og strække den over hele designet, for på den måde at kunne give hele bogomslaget en farve. Træk figuren ind på det øverste venstre hjørne, og forstør den derefter, så den dækker hele skabelonen. Vigtigt: Figuren skal også trækkes over beskæringskanten, dvs. den yderste grå ramme, så der ikke opstår hvide “streger” i produktionen, når der skæres.

Design dit eget bogomslag
Tilpas derefter den ønskede farve via “Skift farve”.

Trin 3: Tilpas skrifttype

Hvis du vil ændre skrifttype og -størrelse i de forudfyldte tekstfelter, skal det tekstfelt, du vil redigere, være markeret. Ved at dobbeltklikke i tekstfeltet vises teksten fremhævet med blå farve. På den måde kan du ændre skrifttype, størrelse, placering og farve. Hvis skrifttypen er markeret med grønt, kan teksten redigeres og en ny tekst kan tilføjes.

Trin 4: Tilføj billede

Via knappen “Tilføj billede” kan du uploade dine egne billeder og placere dem, hvor du vil. Når billedet er valgt, kan udsnit, størrelse, gennemsigtighed og placering justeres.

Bemærk: Hvis du alligevel ønsker at bruge en allerede designet skabelon eller et færdigt design, skal disse tilføjede elementer slettes inden (Via knappen “Slet” i menuen øverst.

Trin 5: Godkend forhåndsvisning

Klik på “Til forhåndsvisning” for at se det endelige layout. Du kan også selv downloade forhåndsvisningen. Klik på “Færdig” for at godkende og gemme bogomslaget i myBoD-projektet. Hvis du efterfølgende ønsker at foretage ændringer, skal du blot vælge “Tilbage til easyCOVER” i stedet for “Udført” for at redigere dit design yderligere.

Særtilfælde for hardcover med smudsomslag

For hardcover-bøger med smudsomslag bliver smudsomslaget designet med easyCOVER. Trykfilen til det hårde, faste bogomslag genereres automatisk og oprettes på baggrund af designet: Bogryggens tekst, titel og evt. undertitel trykkes på bogens faste omslag med sort skrift.

Det typografiske design svarer til designet i easyCOVER, blot uden farve og baggrund. Dette gælder for alle designs, herunder også selvdesignede omslag med skabelonen “Eget design”.

Som i det gamle easyCOVER trykkes sort skrift på den valgte farve på bogomslaget (trykfilen er dog sort på hvid). Du vælger på forhånd farven på bogomslaget i myBoD under trin 2 “Bogen”.

Hardcover bogomslag med smudsomslag

Flere informationer om easyCOVER

Læs mere om easyCOVER i et samlet overblik i dette blogindlæg: https://blog.bod.dk/udformning/coverdesign/

Eller læs mere og se eksempler på vores hjemmeside: https://www.bod.dk/forfatter/forfatterservices/omslagsdesign.html

Har du spørgsmål?

Hvis du stadig har spørgsmål til easyCOVER, er du velkommen til at skrive en kommentar til dette indlæg eller til vores kundeservice på mail info@bod.dk..

Vi håber, at du får glæde af det nye easyCOVER-værktøj!

Skriv et svar

*Obligatorisk felt