Hvordan markedsfører jeg min bog?

Markedsføringen af din bog er lige så vigtig som at skrive bogen. Ifølge Danmarks Statistik blev der udgivet 17.069 fag- og skønlitterære titler i 2020 – i Danmark alene.

Det er altså ikke ikke nok at have en god bog indvendig såvel som udvendig. Læserne skal have at vide, at din bog udkommer.

I denne artikel fortæller jeg dig, hvorfor markedsføring er så vigtigt, og hvordan du gør det.

Hvorfor skal jeg markedsføre min bog?

Du kender måske følelsen efter at have arbejdet intensivt i et år eller mere på et manuskript. Det er følelsen af komplet udmattelse, men samtidig også begejstring. Endelig kan du vise verden, hvad du har brugt dage og nætter på.

Denne kombination af udmattelse og begejstring fører en overilethed med sig, som får mange til bare at udgive bogen hurtigst muligt og overlade den til markedets ubønhørlige vilkår.

Det er en kæmpe fejltagelse. Det ville være sammenligneligt med at så frø i gold jord. Du har frøet, men jorden skal gødes og gøres klar.

Det er her markedsføring kommer ind i billedet. Det er redskaberne, du skal bruge til at gøre dine læsere klar til at modtage din bog. Hvis ikke du promoverer din bog op til og efter udgivelsen, har læsere og potentielle anmeldere ikke en jordisk chance for at finde vej til din bog.

Hvis din bog er et citrontræ, skal det have en særlig type jord for at have de bedste betingelser. På samme måde skal du være bevidst om, hvilken type læser din bog har brug for – og omvendt. Før vi dykker ned i mulden, altså målgruppen, skal vi først sikre os, at selve frøet er tip top.

Hvad skal jeg have styr på inden udgivelsen?

Du har skrevet dit manuskript færdigt, og du føler dig klar til at udgive det. Det første vigtige spørgsmål, du skal stille dig selv, er: Hvad er succeskriteriet for min udgivelse?

Hvis svaret er: “Jeg vil bare gerne udgive min bog og have den i hånden. Det vigtige er, at jeg kan vise den til mine venner og familie.” Så behøver du ikke at læse videre i dette indlæg, og du kan roligt udgive bogen, som den er, f.eks. med BoD.

Hvis svaret derimod er: “Jeg vil gerne udgive en bog, som skal tages seriøst af læsere, anmeldere osv. Det vigtige er, at den bliver læst af så mange som muligt.” Så vil jeg anbefale dig at overveje nøje, om du har styr på de følgende 7 punkter.

1. Er bogen i orden?

Uanset hvad du sælger, skal produktet være i orden, hvis du skal gøre dig nogen som helst forhåbninger om at blive taget alvorligt. Hvis du tager på restaurent og får serveret en dessert med store klumper husblas i, ville du som køber ikke være tilfreds, vel?

På samme måde er det med teksten i en bog. Hvis teksten er fyldt med stave-, komma- og orddelingsfejl, fordi der ikke er blevet læst korrektur af en professionel; eller hvis der er store logiske huller og sætninger der ikke giver mening, fordi den ikke har været under en dygtig redaktørs lup, hvis overhovedet; eller hvis der ikke er lige margen, eller bogsatsen er roddet, fordi den ikke har været forbi en layouter, så er det som læser ligesom at få serveret desserten fyldt med husblas. Det er ikke en fornøjelse.

Det samme gælder bogens omslag. Omslaget er indiskutabelt dit vigtigste reklamemiddel. Med mindre du selv er grafiker med forstand på at designe bogomslag, anbefaler vi på det kraftigste, at du finder en, der er det.

Hos BoD hjælper vi dig gerne med at omslagsdesign og layout. Tjek vores pakkeløsning Comfort PLUS ud, og det er også muligt at bestille korrektur eller redigering.

2. Har du styr på bagsideteksten?

Næstefter omslaget kommer naturligvis selve beskrivelsen af bogen, nemlig, bagsideteksten. Det er læserens andet møde med teksten og har til formål at give det endelige dødsstød, som overbeviser læseren om at købe bogen.

Lad være med at proppe bagsideteksten med ligegyldige fyldord såsom: fantastisk, spændende, fængende osv. Bagsideteksten skal give et klart og præcist indtryk af din bog. Det kan både være poetisk, beskrivende eller hvad der end passer til bogen. Overvej hvilke bagsidetekster, der har overbevist dig!

3. Har du styr på bogens info?

Bogen skal selvfølgelig være udstyret med et forfatternavn og en titel. Selve titlen er også et vigtigt reklamemiddel til at vække læserens appetit. Forfatterinfo er også et vigtigt at have med.

Metadata skal heller ikke glemmes. Det er de informationer, som ikke er synlige på selve bogen, men som fremmer bogens synlighed. Det er f.eks. valg af varegrupper, kvalifikatorer og nøgleord, som alle er med til at gøre din bog søgbar.

Du kan læse mere om metadata i vores artikel om metadata.

4. Har du en hjemmeside?

En forfatterhjemmeside er et fremragende middel til at samle informationer om dig som forfatter, dine udgivelser, oplæsninger, begivenheder og lignende.

Forfatterhjemmesiden er også oplagt at bruge til at invitere læsere til at abonnere på dit nyhedsbrev, så de kan holde sig opdateret på kommende udgivelser. Det er også en idé at lokke læsere med læseprøver, gratis e-bøger eller lignede.

Derudover øger hjemmesiden også din og dine bøgers synlighed i søgemaskinen.

5. Er du aktiv på de sociale medier?

Det er anbefalet at holde sig aktiv på i hvertfald to platforme. Det kunne eks. være Facebook og Instagram. De er et nødvendigt redskab til at danne en trofast følgerskare, som i sidste ende kunne blive til en trofast læserskare af dine bøger.

Det vigtige er at poste opslag regelmæssigt. Du kan se dine konkurrenter såsom andre forfattere eller forlag an, og se hvilke virkemidler de bruger, hvilke hashtags der virker for dem og meget mere.

Her kan du læse vores basale guide til Instagram og en mere indgående guide til markedsføring på sociale medier.

6. Interagerer du med dine følgere?

Skab en community omkring dit forfattervirke. Invitér dine følgere ind i dit forfatterliv. Skriv om dine succeser, skriveblokader, om det du skriver på, og tag billeder af din proces, dit skrivebord og af din kop kaffe eller te.

Udlod ind i mellem en lille ting til dine læsere, lav en konkurrence, eller hvad end du kan finde på for at skabe et bånd mellem dig og dine læsere.

7. Ved du hvem der skal anmelde din bog?

Arbejd aktivt på at finde frem til potentielle anmeldere af din bog. Det kan både være anmeldere i dagblade og bloggere. Lav din research og find frem til dem, der kunne have interesse i at anmelde lige netop din bog. Undersøg hvem der skriver anmeldelser om bøger, der minder om din.

Hvis det lykkes dig at finde en anmelder, der har anmeldt lignende bøger, kan du henvende dig direkte til dem og pitche din bog. Pitchet skal være godt struktureret og dybest set overbevise anmelderen om, at de skal anmelde din bog, fordi den er lige så fed, som den de i forvejen godt kunne lide.

Du kan læse vores artikel om pressearbejde med syv gode råd til at få succes med pressearbejdet.

Hvordan finder jeg min bogs målgruppe?

Din målgruppes fire kategorier

Det er vigtigt at vide hvem, der kunne være dine kommende læsere. Den såkaldte målgruppe kan man karakterisere med bestemte egenskaber, som kan inddeles i de følgende fire kategorier:

Sådan definerer du din bogs målgruppe

Til at starte med er det anbefalelsesværdigt at vælge en lille, men klart defineret målgruppe, som passer godt til din bog. Går det nu godt med denne målgruppe, kan du efterfølgende udvide den gradvist.

5 skridt til at definere din bogs målgruppe

Hvordan når jeg ud til min målgruppe?

Nu ved du måske, hvem din målgruppe er, eller du ved, hvordan du skal definere den. Inden du kommer alt for godt i gang med at printe flyers og plastre hjemmesider til med dine annoncer, er du dog nødt til at klappe hesten engang. For det er ikke nok at vide, hvad der kendetegner din målgruppe, du skal også vide, hvor du kan møde dem.

Men hvor finder man den så, denne målgruppe?

Alt efter hvordan spørgsmålet besvares, følger der en bestemt marktingkanal med. Man skelner groft sagt mellem online og offline marketing.

Offline marketing

Offline marketing handler om forskellige annoncemedier, der findes uden for internettet såsom printmedier, plakater, radio- og fjernsynsannoncer, osv.

Online marketing

Online marketing er digitalt og finder sted på internettet. Hertil hører banner-, video-, søgemaskine- og sociale medieannoncer. Online marketing har den fordel i sær på sociale medier, at det her er lettere at finde frem til brugernes kendetegn.

Forskelle mellem online og offline marketing

På sociale medier ligger personlige informationer tilgængelige, helt gratis, mens de samme personer i klassisk marketing først skulle lokkes med præmier eller gaver, for at få de samme oplysninger ud af dem.

Facebook og instagrams algorytmer prøver at vise mig indhold, som kunne være relevant for mig ud fra, hvilke opslag f.eks. jeg synes godt om, videoer jeg ser færdig, grupper jeg følger osv.

Hvis jeg følger en masse forlag og synes godt om opslag med boganmeldelser og nye udgivelser, vil instagram foreslå andre profiler med lignende indhold til kategorien “læser”. Som forfatter er det en gudsbenådet gave, for du kan nu studere, hvad andre har succes med, lave noget lignende – helt gratis reklame! Hvis du køber facebookannoncer og vælger “læser” som målgruppe til din kampagne, vil du ramme folk som mig, der gerne vil se indhold om bøger.

Vender vi nu tilbage til spørgsmålet, hvor du kan finde din målgruppe. De forskellige online og offline marketingkanaler tilbyder forskellige platforme og brugerstatistikker, som kan være mere eller mindre detaljeret. Facebook ved hvor din målgruppe er og kender alt til deres hobbier og forkærligheder.

5 tommelfingerregler til annoncering

Sammenlign din målgruppes kendetegn med brugernes på de forskellige platforme. Desto flere kendetegn en kanal tjekker af på din liste, desto bedre vil den kanal være til at nå ud til din målgruppe.

Her er et par tommelfingerregler, så du undgår at skrive til alle annonceudbydere og gennemgå alle brugerstatistikker:

Brugeradfærd

Her til sidst vil jeg også anbefale dig at være opmærksom på, hvordan brugerne kanalen.

• Er det mest som underholdning (fjernsyn, youtube)?
• For at holde sig opdateret (avis, blogs)?
• Eller for at kommunikere og interagere med andre (post, facebook)?

På denne måde kan du tage stilling til, hvordan din bog passer til den enkelte kanal. Annoncer for fagbøger passer bedre til platforme, hvor brugerne søger nyheder eller information end platforme, hvor de søger underholdning.

Hvordan definerer jeg målet for markedsføringen af min bog?

Dit mål er selvfølgelig at sælge din bog! Det er hårdt arbejde at skrive, og man kan da ikke fortænke nogen i at ville se et lille afkast for ens lidelser vel?

Men så simpelt er det dog ikke! Vi kan definere mål på mange forskellige måder, som er vigtige at kende til, for at du kan bruge din tid, penge og kræfter på bedst mulig vis.

Hvorfor er det vigtigt at sætte mål for ens markedsføringstiltag?

Når du sætter et mål, er du i langt højere grad i stand til at vurdere successen af dine anstrengelser og af dine betalte kampagner. Derudover har du også mulighed for at lære af dine erfaringer og bruge din viden til at gøre dine næste markedsføringstiltag endnu bedre, for i sidste ende at nå dit mål.

Mål med forskellige egenskaber og kategorier

På baggrund af målet kan du måle, hvor velfungerende din kampagne er. Hvis du må erkende, at din kampagne ikke er forløbet, som du havde forestillet dig, kan du tilpasse din kampagne til næste gang, for bedre at nå dit mål.

Mål besidder forskellige egenskaber. Vigtigt er det at se efter, hvilken inddeling dine mål tilhører:

Målkategorier

Marketingmål kan også deles ind i følgende kategorier, ud af hvilke dine mål kunne udvikle sig:

Hoved- og sidemål

Hvert enkelt mål kan du inddele i hoved- og sidemål.

På denne måde beholder du overblikket over, hvad der er vigtigt og hvilke skridt du først i andet skridt skal styre hen imod.

Performance vs. Branding

I (online-)marketing kan du inddele målkategorierne i performance eller branding. Hvad der præcis gemmer sig bag disse definitioner, vil jeg forklare på baggrund af eksempler.

Performance marketing

I performance marketing handler det om kortsigtet, taktisk og kvantitativ success. Dette kunne i dit tilfælde være bogsalg i forbindelse med en bogreception.

Som ordet “performance” allerede antyder, orienterer vi os ud fra målbare størrelser. Det drejer sig eksempelvis i forbindelse med en onlineannonce, om:

• Klikrater (CTR = Click-Through-Rate),
• Antal salg (conversions)
• Hvad rækkevidden koster (CPM = Cost per 1000 impressions)

KPI og din kampagne

På baggrund af disse nøgletal (KPI = Key Performance Indicator) kan du forbedre din marketingkampagne. Normalt er performancekampagner også modulært opbyggede, hvilket vil sige, at de består af en masse små delelementer, der lader sig bedømme enkeltvis samtidig med, at de er forbundet i en stor overordnet kampagne.

Retargetingkampagne

Et eksempel på en performance-kampagne er den såkaldte retargetingkampagne.

Måske har du allerede haft oplevelsen af efter at have tilbragt lang tid på en hjemmeside, at der poppede annoncer for den hjemmeside op på andre hjemmesider. Det sker, fordi du, da du besøgte hjemmesiden, har fået sat en såkaldt cookie i din browser. En ganske uskadelig lille tekstfil.

Når du efterfølgende besøger andre hjemmesider, der har en tilsvarende retargetingannonceplads, genkender den på cookien, at du var på den forrige hjemmeside, og viser dig en annonce derfra.

Formålet er på ny at vække din interesse for at få dig til at vende tilbage til hjemmesiden.

Brand marketing

Ved brandmarketing står dit brand i spotlyset. Her handler det om langsigtet og kvalitativ success.

Brandet kan i dette tilfælde være dig som forfatter og selvudgiver. Dem, der kender og holder af dig som “brand”, vil heller ikke springe videre til en anden forfatter, hvis en enkelt af dine bøger ikke lige falder i deres smag.

I modsætning til performancemarketing er det her ikke så ligetil at måle successen af kampagnen – denne bygger sig langsomt op over længere tid.

Eksempel på branding

Et eksempel på brandmarketing er artiklen, som du læser lige nu. Med denne artikel opnår jeg ikke, at du straks logger på din eller registrerer en myBoD-bruger og uploader en ny bog.

Jeg giver dig tips og tricks til, hvordan du bedre kan markedsføre dine bøger. Dermed håber jeg, at du får endnu mere success med dine bøger, ser, at BoD er den rigtige samarbejdspartner for dig, og får lyst til at forblive kunde hos os lang tid endnu.

Forfatterblog

For dig kunne det ligeledes være at drive en forfatterblog, hvor du skriver artikler om forfattergerningen og alt deromkring. Et eksempel kunne være:

Hvis du skriver fantasy-bøger, er det oplagt gennem bloggen at lave world-building. Udvid dit univers med dybdegående artikler om steder, karakterer, savn, konflikter eller hvad du nu end kan finde på! Tænk på Netflix’ lancering af “The Witcher”. Ved siden af serien har de dedikeret en hel “serie” med korte afsnit til at beskrive de forskellige væsner i Witcher-universet.

Overlap mellem performance og branding

Naturligvis har performancekampagner også en vis brandingeffekt på samme måde som brandingkampagner har en performanceanddel, hvorfor man ikke så enkelt kan trække en lige linje mellem dem.

Dette gør sig særligt gældende i forbindelse med bøger.

Eftersom læsere ofte beskæftiger sig i rigtig lang tid og meget intensivt med en bog, besidder hvert enkelt købte (og læste) bog også en særligt stærk brandingeffekt. Hvis læserne kan lide din bog, vil de med meget stor sandsynlighed også have lyst til at læse flere bøger af dig – og ikke mindst anbefale din bog til andre!

Sammenfatning af målsætning

Jeg er godt klar over, at der har været mange informationer i denne del af indlægget. Derfor sammenfatter jeg de vigtigste punkter:

Hvordan bruger jeg reklamemidler til at promovere min bog?

Reklamemidler er den kreative del af markedsføringen af din bog. De påkalder sig opmærksomhed og i bedste fald får de din målgruppe til at købe dine bøger. Vigtigt er det dog, at reklamemidlerne bliver sat i forbindelse med din bog.

Hvor ofte har du set en annonce, der godt nok så fængende ud, men hvor du overhovedet ikke kunne gennemskue, hvad den reklamerede for?

Hvordan passer sanseorganerne og reklamemidlerne sammen?

Du taler til din målgruppe med sanserne. I tilfældet med visuelle reklamemider, er det naturligvis synssansen, der bliver sat i spil. Synssansen regnes for at være den vigtigste, da vi optager mere end 80% af vores informationer gennem den.

Visuelle reklamemidler

I visuelle reklamemidler skelner man mellem statiske og dynamiske billeder. Herunder finder vi eksempelvis videoer, bannere eller sågar også belysningen i grøntafdelingen i supermarkederne, som får grøntsagerne til at se mere appetitlige ud.

Der findes dog også reklamemidler til de andre reklamemidler, også selvom de ikke altid ved første øjekast virke til det.

Auditive reklamemidler

For høresansen tænker du måske straks på radioannoncer. Men vidste du, at støvsugerproducenter bevidst lader være med at sænke larmen af deres støvsugere, fordi forbrugerne forbinder lydstyrke med effektivitet?

Oplæsning er et strålende reklamemiddel, som du absolut skal gøre brug af. Oplæsning er en kunst i sig selv og kræver øvelse og meget af det. Det er derfor en god idé, at du forinden optager dig selv læse op, eller læser op for venner og familie for at høre, om du har en behagelig oplæserstemme. Leg lidt med tempo, kunstpauser og stemmeleje, og find det som passer godt til oplæsning. Dér har du f.eks. et reklamemiddel til din bog.

Til de tre sidste sanser er der reklamemidler, der er lige så subtile som med de støjende støvsugere.

Følesansen

Følesansen aktiverer møbelhandlere eller lignende eksempelvis med udstillingsmøbler. Disse kan man føle på og mærke. Nogle producenter går meget op i, at deres produkters indpakning også føles lækkert for at forbedre deres salg, mens andre gør deres indpakning tungere end nødvendigt, fordi vægt forbindes med kvalitet.

Med dit bogudstyr kan du gøre indtryk på følesansen. Tykkere sider, hardcover og lignende forbindes også med kvalitet.

Tænk over din målgruppe

Du bør altså ikke alene bero på din egen smag, men også tænke på, hvad din målgruppe ville foretrække. Er de velhavende er de formodentlig også villige til at kaste de flere penge efter en hardcover. Den fattige studerende derimod ville nok ikke være lige så tilbøjelig til at give så meget for en bog.

Visuelle reklamemidler: statiske og dynamiske

Statiske billedreklamer

Tager vi først de simple billedreklamer. Disse er de fleste tilfælde statiske og har kun sjældent elementer, der bevæger sig, som man nogle gange ser i bannerannoncer på hjemmesider.

Statiske billeder er de nemmeste at producere og er meget alsidige at bruge. Hvis du er interesseret i at prøve at se, hvad en onlineannonce kunne gøre for salget af din bog, kan ud prøve det gennem os: onlineannonce

Bogomslag: din bogs visitkort

Det er vigtig for dig først og fremmest at tænke på dit bogomslag. Omslaget er læserens første møde med din bog og dermed den bedste reklame for din bog.

En bog skal aldrig (altid) bedømmes på omslaget. Omslaget er dog den potentielle læsers første møde med bogen. Du kan have skrevet den bedste bog i hele verden, men hvad nytter det, når omslaget ikke tiltaler nogen?

Har du et godt omslag kan det bruges i de efterfølgende reklamemidler, og på den måde forbinder læseren reklamen med din bog.

Hvis du ikke er ekspert i inDesign hjælper vi dig gerne med at lave et professionelt omslag, som med sikkerhed forbedrer din bogs salg: omslagsdesign

Dynamiske

Den meste kendte form for dynamiske reklamemidler er videoen, men bannerannoncer kan også indeholde elementer, der bevæger sig.

Kan du stadig huske den første Jurassic Park film, hvor t-rexen kun reagerer på bevægelser?

Video- og bannerannoncer

Mennesker er på samme måde: Vi opfatter levende billeder stærkere end statiske. De virker ikke alene mere interessante, men vi opholder os også længere ved levende billeder, end når vi kun behøver at kaste et enkelt blik på et statisk billede.

De levende billeder er dog som regel mere komplicerede at fremstille og dermed også temmlig dyre, så de anbefales som regel kun til store kampagner.

Reels og videoer på sociale medier

Mens video- og bannerannoncer kan være for dyre at producere og annoncere med, er det helt gratis og kan være ganske effektivt at promovere din bog på Instagram, TikTok eller Facebook med videoer.

Det kan være, at du har modtaget dit første oplag, og du laver en unboxing video. Du kan også lave oplæsninger og meget mere. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Husk at lade dig inspirere af populære strømninger på mediet: Hvilke sange er populære, hvordan bliver videoerne klippet osv.

Reklamemidlernes psykologi

Reklamemidler taler oftest til folk på et psykisk plan. Hvis du eksempelvis udløser stærke følelsesmæssige reaktioner med dine reklamemidler, kan du udløse affekthandlinger hos nogle mennesker.

Dette sker, når følelser undertrykker den fornuftige tænkning og handlen. En af disse affekthandlinger kunne være købet af din bog.

Tal til følelserne, positive såvel som negative

Følelserne, man sigter efter at udløse i den enkelte, bør i reglen være positive, så de bliver sat i forbindelse med din bog. Man skal dog ikke undervurdere de negative følelser, da de ofte bliver siddende meget længere hos anskueren end de positive.

Det betydrer, at mestrer du at gøre brug af de negative følelser, kan du gøre et længerevarende indtryk på dine kommende læsere.

Tænk på horror. Nu spørger du sikkert, hvorfor du dog skulle være interesseret i at indgyde negative følelser i andre? Dette kan eksempelvis forklares med horrorgenren, hvor følelser som angst og skræk bliver opfattet som poisitive og ønskede reaktioner.
 

Fagbøger er en anden sag!

Hvis din bog er en fagbog, kan følelser være kontraproduktive, eftersom den rationelle beslutning er vigtigere her end for skønlitteraturen.

Reklamemidler for fagbøger bør i stedet indeholde de vigtigste informationer om bogen. Dette kunne være nøgleord eller statistiske grafikker.

Fem råd til at lave dine reklamemidler!

Feedback

Sørg for at få feedback på dine reklamemidler af din målgruppe. Kun derigennem kan du lave det helt rigtige reklamemiddel.

Hvordan bruger jeg nøgletal til at forbedre mit bogsalg?

Skal man bare have hovedet under armen og lade ens markedsføringstiltag såsom kampagner gå sin gang? Naturligvis ikke!

Det ville svare til, at du havde lært at starte og køre en bil, men at have sprunget over, hvordan man styrer og bremser bilen. I dette indlæg handler det derfor om kampagnestyring og marketingkontrol.

Nøgletal er dit instrumentbræt. Brug dem til at holde øje med, om du rent faktisk rammer din målgruppe, og om det overhovedet er effektivt.

Styr din kampagne: kontroller, overvåg og handel!

Kampagnestyring er indgriben i en marketingskampagne. Det kan blandt andet være tilpasning af målgruppen, reklamemiddel eller budget, eller det kan sågar være at stoppe kampagnen før tid.

Hold øje med instrumentbrættet

Men for at finde ud af, hvad du skal gøre anderledes, er du nødt til som med kørsel at kigge ud af vinduet og forholde dig til instrumentbrættet.

Det er marketingkontrol, når du med regelmæssige intervaller kontrollerer og ser, om du når ud til din forventede målgruppe. På baggrund af dine mål bestemmer du dine såkaldte KPI (Key Performance Indicators).

Disse nøgletal er, for at blive i bilmetaforikken, dit instrumentbræt. Vær så nøjagtig i din målformulering som muligt, og derved vil dit instrumentbræt også blive bedre.

Sæt klare mål

Det er ikke altid det bedste at definere noget med, hvad det ikke er, men nu gør vi det lige alligevel.

Eksempel: Målet “Jeg vil gerne sælge mange bøger” er for upræcist. Hvad er “mange”?  Det afhænger først og fremmest af hvilken form for udgivelse, det drejer sig om.

KPI: performance eller branding?

Som det allerede beskrevet i forrige kapitel “Hvordan definerer jeg målet for min kampagne?“, kan man dele marketingkampagner i to grove dele: performance og branding. Som P’et i KPI antyder giver det bedst mening at kontrollere en performancekampagne.

Nogle KPI’er kan dog også anvendes til at måle successen af en brandingkampagne.

I den følgende oversigt kan du se nogle eksemplariske KPI’er, altså nøgletal. Der er mange KPI’er og det er op til dig selv at udtænke og regne på, hvilke der giver bedst mening for dig og din kampagne.

Performance KPI’er

• Salg/odre = antal salg
• Klik = antal klik på dine reklamemidler
• CTR = Click-Through-Rate (forholdet mellem besøg på en hjemmeside og det pågældende reklamebanner
• CVR = Conversion rate (forholdet mellem hjemmesidebesøg og gennemførte transaktioner, såsom køb)
• CPO = Cost per Order (reklamepris indtil det førte til salg)
• CPC = Cost per Click (hvad ét klik på en annonce koster dig)

Branding KPI’er

• Indtryk = antal afspilninger af annoncer (hvor ofte bliver annoncen vist for potentielle kunder?)
• CPM = Contact per Mille (hvor meget koster det at nå 1000 mennesker i en målgruppe?)
• Reach = Rækkevidde (antal personer, reklamen er nået ud til)
• Interactions = Antal interaktioner med annoncer (kommenterer eller deler de annoncen, åbner de fotos eller videoer, klikker de på links?)
• Tilbragt tid på hjemmeside

Hvordan analyserer jeg mine nøgletal?

Du kan naturligvis kun udvælge og bedømme nøgletal, som du rent faktisk får af din kampagne.

Grænseværdier

Sæt forskellige grænseværdier ved udvalget af dine KPI’er. Hvis dine grænseværdier efter et vis tidsrum er overskredet, kan du enten tilpasse din kampagne eller afslutte den.

Bero ikke kun på KPI’er

Brug ikke kun KPI’er, når du skal tilpasse den kampagne. Understøt dem med flere nøgletal, da du ellers kunne risikere at foretage tilpasninger på et falsk grundlag. Desto flere nøgletal, der understøtter din formodning, desto bedre. Så snart et nøgletal ikke stemmer overens med din formodning, så er du nødt til at ændre den.

3 eksemplariske tilpasninger på baggrund af KPI’er

Analyse over tid

Lav med ligestore mellemrum en analyse og se, hvordan værdierne udvikler sig. Herigennem kan du tidlig komme på sporet af, hvis en negativ udvikling er på vej, allerede før grænseværdien bliver overskredet.

Starten og slutningen

Først og fremmest er det vigtig, at du i begyndelsen og ved slutningen af en kampagne laver så nøjagtige analyser som muligt, hvor du hellere regner på en KPI for meget end en for lidt,  for det giver ingen mening dagligt at analysere hundrede KPI’er og drukne i formler.

Sammenfatning

Sidste bemærkninger og checkliste til markedsføring af bøger

Der har været mange ting at forholde sig til i løbet af dette indlæg. Jeg håber, at det er blevet klart, hvor vigtig markedsføring er for din bog, og hvordan du selv kan gøre det.

Der findes selvfølgelig ingen drejebog for, hvordan man lige netop skal gøre det, og der vil altid være nogle tiltag, som virker bedre end andre, afhængigt af bogen.

Man kan komme rigtig godt fra start alene ved at have en tilstedeværelse på de sociale medier og bruge dem til at promovere ens bog.

Her til sidst får du en lille checkliste, som du kan bruge som vejledning i forbindelse med din udgivelse.

Før udgivelsen

• Har bogen et overbevisende omslag?
• Er titlen og bagsideteksten fængende?
• Er manuskriptet blevet redigeret, korrekturlæst og sat professionelt op?
• Har du fundet din bogs målgruppe?
• Har du fundet ud af, hvordan du når dem?
• Er du aktiv på de sociale medier, som din målgruppe opholder sig på?
• Har du fundet potentielle anmeldere?
• Har du skrevet et bogpitch, som du kan sende til anmelderne?
• Har du planlagt en udgivelsesreception?

Efter udgivelsen

• Har du planlagt at annoncere din bog?
• Har du planlagt at lave oplæsninger af bogen?
• Bruger du eventuelle anmeldelser til yderligere at promovere din bog på de sociale medier?
• Hvis du har en betalt kampagne eller annonce kørene, holder du øje med resultaterne?