Hvordan kan jeg lave en bog? 7 trin fra idé til udgivelse

Vil du gerne lave din egen bog, men mangler overblikket over processen frem til udgivelsen? Så læs med her.

07.02.2025 · BoD Skriveprocessen · Udformning · Udgivelse

Du har en forfatter i maven, men ved ikke helt, hvordan dine idéer bliver til en bog? Så er du landet det helt rigtige sted! Du får her en vejledning til, hvordan du kan få dit bogprojekt i mål – fra skrivefase til færdig bog.

Oversigt over, hvordan du kan lave en bog:
1. Find din genre og dit særlige emne
2. Sæt ord på din idé eller dit emne
3. Overbevis læseren med en professionel tekst
4. Hvilket BoD-produkt passer til min udgivelse?
5. Giv dine ord et æstetisk og tidssvarende udtryk
6. Udgivelse – alle ydelser under samme tag
7. Din bogs vej til læseren

1. Find din genre og dit særlige emne

Allerførste trin i processen, når du vil lave en bog, er at få styr på dit emne. Du kan begynde med at stille dig selv følgende spørgsmål for bedre at danne dig et overblik: Hvilken genre vil jeg skrive i? I hvilken tid og i hvilket miljø skal min historie foregå? Hvad er den røde tråd i min fortælling? Hvilke karakterer skal optræde? Hvilke plot og sidekonflikter er der? Har jeg en passende titel til min bog, hvad med en undertitel? Ønsker jeg at udgive bogen i eget navn eller hellere under et pseudonym? Hvem er mine læsere? Alt efter hvilken genre, du laver din bog indenfor, er der forskellige relevante spørgsmål.

Hvis du skriver en fagbog, bør du have fokus på at udvælge den information, som du ønsker at formidle. Samtidig skal du indhente rettighederne til grafiske illustrationer, billeder, citater eller andet kildemateriale. Derudover er det vigtigt at skabe en overordnet struktur med afsnit og underafsnit og have for øje, hvordan du bedst formidler din viden til dine kommende læsere.

Hvis du ønsker at skrive en skønlitterær roman, fx en spændingsroman, er det snarere relevant at arbejde med plottet til din tekst.

skrive

2. Sæt ord på din idé eller dit emne

Når du har indkredset dit emne, kommer du til den egentlige skrivefase. Hvis du først er begyndt på at skrive, finder du hurtigt ud af, at din fortælling kan få sit eget liv. Den handling, som du har overvejet på forhånd, giver måske slet ikke mening længere fremme i skriveforløbet.

Hvis du skriver en fagbog kan det også være, at du undervejs i skriveprocessen må tilpasse din overordnede plan.

Din tekst er en dynamisk størrelse, så vær åben i forhold til din plan og hav mod til at ændre og skifte kurs undervejs. Har du brug for yderligere hjælp til at komme i gang, har vi samlet 5 tips til, hvordan du kommer i gang med at skrive.

3. Overbevis læseren med en professionel tekst

Når du har skrevet den første version af dit manuskript, er en vigtig del af arbejdet med teksten, at du får andre til at læse den igennem. Lige meget, hvilken genre du skriver indenfor, bør du få andre øjne til at læse din tekst igennem, da man let stirrer sig blind på sin egen tekst.

En vigtig del af arbejdet med en udgivelse på et traditionelt forlag ligger netop i denne gennemarbejdning af teksten. At få en professionel redaktør og korrekturlæser til også at arbejde med din tekst giver et meget bedre slutprodukt.

Når du laver din bog med BoD, tilbyder vi i forbindelse med vores forfatterservices både professionel redigering og korrektur af dit manuskript. Du kan bestille lige præcist den service, som passer til dit manuskript. Vi laver et pristilbud til dig samt finder den rette til at gennemarbejde din tekst alt efter emne. I et andet blogindlæg beskriver vi vigtigheden af korrekturlæsning.

4. Hvilket BoD-produkt passer til min udgivelse?

Til din bogudgivelse kan du vælge mellem vores tre udgivelsespakker Publish, Publish Plus og Publish Premium. Derudover har vi produktet Print, som udelukkende er til privat brug. Publish eller Publish Plus anbefales, hvis du ønsker en nem og hurtig udgivelse i boghandlen, som du selv står for: Første skridt er at tilmelde dig vores udgivelsesplatform myBoD.

myBoD

I myBoD kan du oprette, lave og administrere dine bogprojekter samt følge med i salget af din bog. Hvis du vil oprette et nyt bogprojekt, skal du blot klikke på “Nyt bogprojekt” nederst i menuen til venstre. Derefter vælger du trin for trin et passende produkt, tilføjer oplysninger om bogen og uploader dine bogfiler. Det er nemt at komme igennem projektet, men vi har alligevel sørget for lidt ekstra hjælp til dig med myBoD Starthjælp med tips og råd til at lave din bog klar online.

Print: Dette produkt er online-løsningen til dig, der ønsker at lave en bog udelukkende til privat brug. Bogen bliver dermed sagt ikke udgivet i boghandlen, og er en ren trykservice. Dog er der mulighed for at opgradere til Publish, hvis du på et senere tidspunkt vil udgive bogen. Du får her mulighed for at lave din bog gratis i myBoD. Først i det øjeblik den er klar, og du bestiller et lille oplag, betaler du for tryk og forsendelse af bøgerne.

Publish: Med produktet Publish kan du gennem myBoD udgive din bog i den danske boghandel. Du kan gratis tilvælge at udgive den som e-bog også. BoD tager sig af aflevering af pligteksemplarer til hhv. Det Kongelige Bibliotek og Dansk Bibliotekscenter. Du har mulighed for at tilkøbe et prøveeksemplar af bogen inden udgivelse (369 kr.).

Publish Plus: Hvis du ønsker at udgive din bog med et unikt, professionelt cover (Coverdesign Plus, vælg mellem mange genrespecifikke designs), samt at se et prøveeksemplar af bogen inden udgivelse, er dette produkt det helt rigtige for dig. Med Publish Plus får du, inkluderet i prisen, også tilsendt 3 eksemplarer af din færdige bog efter udgivelse.

Publish Premium: Dette produkt er pakkeløsningen til dig, der ønsker at udgive din bog med vores eksperter – hvilket inkluderer et unikt designet omslag til netop din bog (Coverdesign Premium) samt proffesionel opsætning af bogens indre sider (Bogblokdesign Standard, vælg mellem flere genrespecifikke layouts). Inkluderet i prisen er her også 3 eksemplarer af den færdige bog.

Du finder nærmere beskrivelser af vores produkter på vores hjemmeside eller i blogindlægget BoDs produkter.

5. Giv dine ord et æstetisk og tidssvarende udtryk

Hardcover eller paperback, format, papirtype, indbindingstype? Du kan som forfatter helt selv bestemme, hvordan netop din bog skal se ud. For at du kan danne dig et overblik over dine muligheder, finder du detaljer og billeder af, hvordan bogen kan se ud på vores hjemmeside. Du finder også oplysninger om forskellige værktøjer, farvestyring, kolofon og eksempler på, hvordan du kan opbygge bogens indmad og omslag. Læs mere om BoDs bogudstyr i denne blogartikel.

Vi anbefaler, at du laver den trykte bog sammen med en e-bog. Dels er e-bogen med i prisen og dels tager vi os af at konvertere dine bogfiler til de gængse e-bogsvarianter, så din e-bog efterfølgende kan læses på alle relevante e-bogslæsere.

lave bog, bogblokdesign

Bogblokdesign

Der findes forskellige måder at lave opsætningen af en bog på, og du behøver ikke nødvendigvis at have et professionelt program til det. Det kan også lade sig gøre med Microsoft Word. På vores hjemmeside finder du både Word-skabeloner i forskellige formater og tips til at lave din bogopsætning med forskellige programmer.

Endvidere er blogblokdesign en del af vores forfatterservices. Du kan vælge imellem ydelserne Standard, Plus og Premium.

Bogblokdesign Standard egner sig godt til ren tekst med enkle kapitelopdelinger, fx en roman eller novellesamling. Bogblokdesign Standard er inkluderet i produktet Publish Premium.

Bogblokdesign Plus egner sig til manuskripter med en særlig struktur (fx underoverskrifter, fodnoter, lister, enkelte billeder (15 stk. inkl.).

Bogblokdesign Premium er en skræddersyet løsning til netop din bog. Premium er et oplagt valg, hvis der er tale om avancerede bogprojekter som fx komplekse fagbøger, lyrik eller specialdesignede børnebøger.

Du kan læse mere og bestille ydelserne her.

lave bog, omslagsdesign

Omslagsdesign

Når man som forfatter laver sin første bog, har man måske kun en vag idé om, hvordan bogens forside skal se ud. Omslaget er noget af det første dine læsere ser og derfor en meget vigtig del af din bog. En stor del af bogsalget foregår online. Dine læsere står ikke nødvendigvis med din bog i hænderne og kan bladre lidt rundt i den og læse bagsideteksten.

Hos BoD har vi forskellige services, der hjælper dig med at få lavet det bedste omslag til din bog. Vores forfatterservices tilbyder dig Coverdesign Plus og Coverdesign Premium.

Coverdesign Plus tager udgangspunkt i et design, som du vælger i easyCover i myBoD. Herefter bliver designet tilpasset din bogs format og bogudstyr. Designet er unikt, så når du har valgt det, fjernes det fra platformen – således er der ingen anden bog, der ser ud som din.

Coverdesign Premium er en skræddersyet service til netop din bog. Med vores grafiker skaber vi et unikt designet omslag til din bog ud fra dine idéer. Du får tilsendt to udkast, hvor vi arbejder videre med den ene, til du er tilfreds.

Hvis du laver din bog i myBoD, kan du med værktøjet easyCover vælge mellem flere gratis skabeloner til din bogs omslag. Skabelonerne ideholder forskellige farvevarianter samt mulighed for at indsætte billeder. Når du vælger en skabelon, bliver den automatisk tilpasset din bogs format, så du er sikker på, at filen har den helt rigtige størrelse.

Omslagets mål udregnes på baggrund af bl.a. bogens format og sideantallet i bogen. Med BoDs omslagsberegner kan du udregne de nøjagtige mål for dit omslag.

6. Udgivelse – alle ydelser under samme tag

Det sidste trin i udgivelsesprocessen frem mod at lave en bog er selve udgivelsen. BoD – Books on Demand er en full service-partner for alle uafhængige forfattere. Du kan både henvende dig til BoD, hvis du blot ønsker at lave din bog til eget brug, og hvis du vil udgive din bog og sælge den i boghandlen. BoD har specialiseret sig i både print-on-demand, salg og distribution og kan derfor tilbyde dig alle nødvendige ydelser i forbindelse med en professionel bogudgivelse.

Alle bøger udgivet med BoD bliver tilgængelige i hele den danske boghandel, samt i alle relevante online boghandlere. Vi sørger samtidig for, at sende pligteksemplarer af din bog til DKB og DBC, med henblik på at komme i betragtning til en lektørudtalelse.

udgive bog

7. Din bogs vej til læseren

Når du har været igennem hele processen og endelig står med din bog i hånden, er det et stort øjeblik. Du har gjort et stort stykke arbejde og har været igennem en spændende proces. Din bog er blevet til virkelighed!

Har du valgt at lave din bog med BoD, har du den fordel, at du hverken behøver at stå for katalogiseringen i boghandlernes bestillingssystemer eller salg eller levering til læserne – BoD tager sig af alt det for dig. Vi katalogiserer din bog i boghandlerne både i Danmark og internationalt – såvel den trykte bog som e-bogen. Når læseren bestiller din bog i boghandlen, sørger vi for, at din bog bliver trykt og sendt af sted til kunden. Vi tilbyder desuden gratis pligt- og anmeldereksemplarer.

Når din bog er udgivet, kan du selvfølgelig også selv løbende og efter behov bestille små oplag til eget brug. Du kan følge med i salgsstatistikken for din bog direkte i din myBoD-konto og fokusere på markedsføringen – og på at lave din næste bog.

Rigtig god fornøjelse med dit bogprojekt!

Hvis du har spørgsmål eller andet, når du går i gang med at lave din bog, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 33 37 87 77 mandag-torsdag: 9.30–16.00, fredag: 9.30–14.00 eller på mail info@bod.dk.

Skriv et svar

*Obligatorisk felt