Om at skrive – reportage fra Store Scene, Bogforum 2022

Hvordan skriver en verdensberømt forfatter? Linn Ullmann taler om at skrive med Amalie Langballe på Store Scene i Bella Centeret søndag den 6. november 2022.

Bogforum er mødet imellem forfattere, læsere, forlæggere og alle der interesserer sig for bøger, litteratur, skrivning og fortællinger på den ene eller anden måde. Bogforum er også et væld af foredrag, interviews og inspiration.

Med udgangspunkt i Linn Ullmanns seneste to romaner ”De urolige” og ”Pige, 1983” mødtes de to forfattere til en snak om skriveprocessen.

Hvad sætter et menneske i gang med at skrive, hvordan bruger man sproget? Er det overhovedet muligt at afslutte et forfatterskab?

Til dig som ikke kunne være til stede og selv lytte med: her kommer frit gengivet de to forfatteres brugbare overvejelser om at skrive.

Om bevidst at arbejde med sproget under tilblivelsen af en biografisk eller autobiografisk roman.

Ven med glemslen

Linn Ullmann har allerede flere romaner bag sig. Her trækker hun bl.a. på sin egen biografi som datter af skuespilleren Liv Ullmann og filminstruktøren Ingmar Bergmann.

Ullmanns bøger består dog langt fra af en kronologisk gennemgang af hendes liv. Det er snarere punktnedslag. En fri fortolkning af alle de hændelser, oplevelser og stemninger, der er med til at forme et menneskeliv.

Ullmann fortæller, at det for hende er helt afgørende at kunne glemme, at “blive ven med glemslen”, som hun udtrykker det, undervejs i tilblivelsesprocessen.

Det er nemlig i glemslen, kilden til vores fantasi skal findes. Hun bruger et udtryk der på norsk hedder ”klisterhjärna” (på dansk klæbehjerne) til at beskrive det stik modsatte af at kunne glemme.

Er man specielt god til at huske alle detaljer, kan fantasien ikke få frit løb. Der dannes ikke nye forbindelser, som kan skabe forløbet i en roman.

Glemslens huller lader derimod det nye opstå i fantasiens brogede landskab.

De rigtige ord – præcisionen i at skrive

Ullmann henviser til, at hun arbejder meget med sproget. For hende er det afgørende i skriveprocessen at finde frem til de helt rigtige ord. Ord der helt præcist kan fremkalde en bestemt stemning eller situation.

Hun henviser til et citat af en anden berømt forfatterinde, Virginia Woolf, som i et ældre radiointerview på BBC udtaler: “at skrive er blot at finde frem til de rigtige ord og sætte dem sammen i den rigtige rækkefølge”.

Citatet får det til at lyde enkelt. Ifølge Linn Ullmann er det forfatterens fornemste opgave at finde netop de ord, der kan give den rigtige stemme og den rigtige form til et værk.

Når forfatteren arbejder så præcist med sproget, bringes noget helt bestemt frem som er umiskendeligt for lige netop denne forfatter og ingen anden.

Det er her, det virkelige arbejde som forfatter ligger, og det er langt fra enkelt.

Arbejdet med sproget kræver tid og fordybelse, for at det kan blive så præcist som muligt.

At fare vild

Et andet element, som er vigtigt for at kunne skrive fiktion og som hænger sammen med glemslen, er at være i stand til at fare vild.

Som forfatter må man være i stand til at glemme og lade sig selv fare vild, pointerer Ullmann.

Forskningen har vist, at når man farer vild rent geografisk, bevæger man sig i cirkler. Man kommer ikke langt fra sit begyndelsespunkt. Man kredser om det, går i ring, indtil man måske faktisk når tilbage til udgangspunktet.  

Om sig selv siger Ullmann, at hun er en mester i at fare vild og kan gøre det hvorsomhelst. I den norske natur er det måske lettere at forestille sig end i et lille landområde, men ifølge Ullmann kan man fare vild overalt.

Det er særligt vigtigt for en bogs tilblivelse, at man tillader sig selv disse vildfarelser i overført betydning.

Det bliver klart, at Ullmann på en gang arbejder uhyrligt præcist og længe med sproget. Samtidig må hun af og til miste overblikket og retningssansen for at give plads til ordene. Ordene, som i det nye værk eller roman, må sættes sammen på en ny og alligevel genkendelig måde.

Det lader til at være i spændingsfeltet imellem dette præcisionsarbejde med ordene og vildfarelsen, at den store fiktion finder sin form og stemme.

Det uafsluttede

Amalie Langballe spørger til, hvordan Linn Ullmann kom videre fra romanen ”De urolige”. Hvordan fik hun hul på at skrive sin seneste roman? Hun havde jo allerede havde skrevet om sit liv i sin foregående bog.

Ullmann fortæller at spiren til den nye bog allerede blev lagt under arbejdet med oversættelsen af “De urolige” til engelsk.

Undervejs i gennemlæsningen af oversætterens arbejde blev hun gang på gang hængende ved en bestemt passage, som kort beskriver et møde med en fotograf i Paris.

Hun satte sig til at arbejde med sproget og foreslog oversætteren at formulere tekstbidden på en anden måde. Det ville han ikke. Hans pointe var, at Ullmann jo ikke længere forholdt sig til oversættelsen. Hun var allerede gået i gang med en ny skriveproces.

Passagen med fotografen havde fået sit eget liv. Som forfatter måtte Ullmann følge denne nye tråd.

Hun satte sig ned og begyndte at arbejde videre med sproget. Hun for vild, glemte og fik hul på fantasien. I denne nye skriveproces tog hendes seneste roman ”Pige, 1983” langsomt form.

I forlængelse af samtalen om at fare vild fortæller Ullmann, at hun er stor tilhænger af det uafsluttede eller cirkelbevægelsen. Det er den bevægelse, som gør, at hun altid vender tilbage til udgangspunktet og på den måde kredser om det samme igen og igen.

Hun henviser til Marcel Prousts berømte værk ”På sporet af den tabte tid”, som også bærer det uafsluttede med sig.

Det handler ikke om at give svar eller at nå frem, men om at gå i ring. Som Ullmann udtrykker det: Hun tror ikke på ”closure”.

Fantasien er på den måde altid åben for det næste værk.

Hvad kan du bruge i din skriveproces?

Der er ingen tvivl om, at Linn Ullmann har skabt en uforlignelig form og stemme til sine romaner, som har gjort hende verdensberømt og indbragt hende flere priser.

Men de teknikker, som hun anvender i sin skriveproces, kan bruges bredt. Måske kan de give dig en ny vinkel på skrivearbejdet?

Skær ind til benet

Når man skriver en roman, som bygger på eller indeholder elementer af ens egen biografi, handler det i første omgang om at skære ind til benet. At glemme alt det uvæsentlige og åbne op for og folde det ud, som bliver romanens forløb i sidste ende. Fantasien, som gør hændelserne levende, får plads, og det skrevne bliver vedkommende og værd at læse.

Arbejd med sproget

I skriveprocessen er det samtidig meget vigtigt at arbejde med sit sprog. Ord fremkalder bestemte stemninger og billeder. Det gælder om at finde frem til de ord, der præcist kan folde ens fortælling ud.

På Ullmann fornemmer man tydeligt, at det er arbejdet med at skrive, som er det mest krævende.

Hendes tilgang til sprogarbejdet er uhyrlig præcis, og hun arbejder længe med ordene undervejs i skriveprocessen.

Far vild og mist overblikket

Samtidig med dette præcisionsarbejde fortaber hun sig også igen og igen. Hun mister overblikket og retningssansen i skriveprocessen. Til slut er ordene sat sammen på en ny og alligevel genkendelig måde.

Men processen kan ikke afsluttes. Når en roman er blevet til, begynder cirkelbevægelsen mod den næste igen på et tidspunkt, måske med udgangspunkt i en lille flig af den forrige…

Så til dig der skal i gang med at skrive eller sidder midt i processen og er kørt fast: Skriv løs, gør det ofte, arbejd med ordene, og fortvivl ikke over at gå vild eller miste overblikket. Det er en vigtig del af arbejdet med at finde din egen form og stil som forfatter, ifølge Ullmann.

Videre læsning

Du finder flere artikler som belyser skriveprocessen fra forskellige vinkler her på bloggen. Vi anbefaler dig også at tage et kig på følgende artikler: https://blog.bod.dk/skriveprocessen/din-bogs-struktur-3-geniale-redskaber/, https://blog.bod.dk/skriveprocessen/5-tips-til-hvordan-du-kommer-i-gang-med-at-skrive/.