Hvordan skriver man en selvbiografi?

Vil du skrive en bog om dit liv, eller vil du bare lade dig inspirere af dine oplevelser til at skrive en fiktiv historie? Svaret er grundlæggende for at forstå, hvilken slags bog du vil skrive. En selvbiografi er ikke det samme som en fiktiv roman inspireret af virkelige begivenheder. I denne artikel vil vi vise dig nogle bøger, der måske kan inspirere dig til at skrive dit livs bog.

Hvad er forskellen på en selvbiografi og en biografisk roman?

I det øjeblik, du bliver inspireret og tænker: “Jeg vil skrive en bog om mit liv!”, har du besluttet dig for at skrive din egen biografi og ikke en fiktiv roman.

En biografi er historien om en persons virkelige liv fra fødslen gennem livets op og nedture og vigtige stadier på vejen op til nutiden. Hvis denne historie er skrevet af forfatteren selv, kaldes den en selvbiografi. Så hvis du skriver en hel bog om dit liv, hvor intet er opdigtet, skriver du din egen selvbiografi.

Men hvis du vil skrive en bog, hvor nogle dele er opdigtet eller ændret for at tage historien i en anden retning, skal du skrive i en anden genre, nemlig en biografisk roman/romanbiografi.

Det betyder ikke, at du blot lader dig inspirere af dit liv til at skrive en fiktiv historie. Din historie er virkelig, men samtidig indeholder den elementer, informationer eller detaljer, som er opdigtede eller fiktive.

Så det er en god idé at tænke over, hvilken slags bog du vil skrive. En bog, hvor alt, hvad der bliver fortalt, rent faktisk er sket i dit liv, eller en bog, hvor der er dele, som er fiktion, men baseret på en virkelig historie? Det vil sige baseret på oplevelser og begivenheder, der har fundet sted, men som kan ændres alt efter historiens behov. I dette tilfælde er det en biografisk roman.

Hvordan skriver man en selvbiografi?

Uanset om du beslutter dig for at skrive en selvbiografi eller en biografisk roman, skal bogens struktur udarbejdes på samme måde som for skønlitterære romaner.

Men lad os forestille os, at du har besluttet dig for at skrive en selvbiografi, fordi du ønsker at skrive en bog, der skildrer dit liv præcis som det var/er. Til det formål skal du gøre brug af nogle elementer, der får bogen til at fungere og engagere læserne. Så lad os komme mere ind på det!

Hvilken fortællerform og tid skal man skrive en selvbiografi i?

En selvbiografi er som regel skrevet i første person. Med andre ord er fortælleren forfatteren selv, der skriver om, hvad hun har oplevet og lært gennem årene, set fra sit eget perspektiv.

Det er helt klart den fortæller-form, vi vil anbefale, fordi den også giver mest mening. Gennem jeg-formen får læseren følelsen af at opleve det hele på tæt hold, næsten som forfatteren har oplevet det. Det giver læseren mulighed for at forbinde sig med det, forfatteren (hovedpersonen) har oplevet og lært igennem livet.

Hvad angår verbaltiden, er der heller ingen tvivl om, hvad der er mest egnet til at skrive en selvbiografi i: nemlig datid. Alt i historien er allerede sket og det er alt sammen noget, forfatterean har oplevet tidligere i sit liv. Det handler om at fortælle om fortiden, men skrevet i dag.

Du kan dog også vælge at anvende historisk eller dramatisk præsens som verbaltid. Her anvendes grammatisk nutid om fortidige begivenheder. Dette stilistiske greb bringer dynamik ind i sproget. Læseren bliver derved inddraget som direkte vidne til de begivenheder, der beskrives, og det gør beskrivelsen lyslevende.

Når du frem til brug af nutiden i slutningen af bogen, kan du også fint bruge nutidsformen. Læseren vil så forstå, at du taler i nutid og ikke i datid.

Hvordan kommer jeg i gang med at skrive min selvbiografi?

Når du har besluttet dig for en fortæller og verbaltiden, skal du i gang med at strukturere bogen, så den bliver interessant og vedkommende for læserne. For at gøre dette er det en god idé at lave en tidslinje over begivenheder eller oplevelser, som du ønsker at skrive om i din bog.

Det kan være en god idé at kontakte andre nulevende personer, som måske også forekommer i din fortælling. På den måde får du deres vinkel på historien. Desuden kan det forstærke dine minder. Samtidig har du brug for deres tilladelse, hvis de skal nævnes i din bog. Det betyder, at hvis de personer, der forekommer i din fortælling, er genkendelige, enten på grund af beskrivelsen, eller fordi navnene ikke er ændret, så skal du først have deres samtykke til at udgive bogen.

Disse elementer bør indgå i din selvbiografi

Som enhver roman skal en selvbiografi have en indledning, en midte, der driver historien fremad, og en slutning. Det er sådan, alle historier fungerer, og din selvbiografi bør gøre det samme. Selvom den er 100 % virkelig, hjælper denne struktur læseren igennem din historie – og gør den ikke mindst mere spændende.

Det er også vigtigt at udvikle en hovedkonflikt. Når du tænker på, hvorfor det er vigtigt at skrive en bog om dit liv, bør du overveje et indledende “problem”. Din bog skal dreje sig om udviklingen af dette problem eller denne konflikt. Ved bogens slutning kan du fortælle, hvordan konflikten blev løst, eller hvorfor det ikke gik. Det vil give hele historien et formål, en mening.

Det afgørende øjeblik: slutningen

Netop slutningen på din fortælling er vigtig for læseren, som har fulgt dig gennem hele bogen og lært dig at kende igennem dine livserfaringer, dine op- og nedture og dine relationer til andre.

Slutningen er et afgørende øjeblik i din selvbiografi. Hvis du her er nået frem til det øjeblik, du befinder dig i her og nu, kan du bruge en refleksion som en ressource eller efterlade lidt spænding om, hvad der skal ske i fremtiden, eller hvad du ønsker at opleve i den kommende tid.

Det svære ved at skrive en bog om sit eget liv er at sortere i egne oplevelser, og udelukkende tage de vigtige dele med. Det handler ikke om at fortælle alt i mindste detalje. I et andet blogindlæg kan læse om, hvordan den verdensberømte forfatter Linn Ullmann griber den biografiske skrivning an.

Man kan begå den fejl at forsøge at forklare hvert eneste skridt i sit liv. Men kun de dele, der giver mening for historiens naturlige udvikling, skal skrives ind i bogen. Læseren må ikke miste interessen eller kede sig.

I det virkelige liv sker tingene langsommere, og for at alt skal ske hurtigt, skal du komme til sagen. Det gælder også, når man skriver dialoger. Samtaler skal ikke skrives, som de blev sagt, men skal opsummeres. De vigtigste sætninger skal fremhæves for at gøre historien mere flydende og underholdende.

Baseret på din første liste over oplevelser og begivenheder kan du således beslutte, hvilke du vil opsummere eller udelade fra din historie. Husk på, at du ønsker at skabe en interessant bog at læse.

Den endelige længde på bogen om mit liv

Hvis man fortæller alt, kan det blive en meget lang bog. Med andre ord skal bogen indeholde de virkelig interessante dele af dit liv.

Selvom vi gerne vil skrive om alt, hvad der er sket i vores liv, er det dit job at finde ud af, hvad læseren vil læse. Du skal sørge for, at alting flyder, og at de har lyst til at læse bogen færdig.

Det er også vigtigt, at du nyder at skrive din livshistorie. Du skal ikke bekymre dig om, hvad andre tænker, eller om du viser for meget af dit liv.

Fokuser på processen i øjeblikket, mens du skriver. Lad ordene flyde frit og skriv det ned, du virkelig gerne vil fortælle. Du har tid til at rette og slette senere. Det vigtigste er at afspejle alt, hvad du nogensinde har levet, oplevet og følt, så præcist og sandfærdigt som muligt. Dine læsere skal kunne opleve det sammen med dig.

Lad dig ikke holde tilbage! Find alle dine minder frem og kom så i gang med din selvbiografi!