Kreativ skrivning: Sådan kan du træne det

Uanset om det er et litterært værk eller en spændende overskrift - kreative tekster findes overalt. Du kan lære kreativ skrivning med praktiske øvelser.

03.12.2024 · BoD Skriveprocessen

Uanset om det er et litterært værk eller en spændende overskrift – kreative tekster findes overalt. Du kan lære kreativ skrivning med praktiske øvelser.

Det handler om at udtrykke sig, det handler om fantasi, det handler om unikke ideer: Gennem kreativ skrivning opstår tekster, der skal kunne vække følelser og bliver hængende i hukommelsen. Kreativ skrivning er vigtig inden for mange områder: i fiktive romaner, i poesi, i manuskriptskrivning eller essays – og mange andre. Det handler altid om at fortælle historier, dele tanker, skabe følelsesmæssige reaktioner eller udvikle stærke karakterer.
Der er ingen klare regler, man skal følge som forfatter, og man har helt selv friheden til at bestemme over skrivningen. Hvilket fortælleperspektiv vælger du, hvilke stilistiske virkemidler bruger du, hvordan er dit sprog, hvor meget personlig erfaring flyder ind i dine tekster? Alt dette er helt op til dig! Med kreativ skrivning finder du selv ud af, hvad der passer til dig, og hvad du især kan og vil inspirere dine læsere med.

hånd der skriver i en bog for at illustrere kreativ skrivning

Lige så stor friheden ved at skrive er, lige så mangfoldig er gruppen af mennesker, som kreativ skrivning passer til. Du behøver ikke at tilhøre en bestemt faggruppe, aldersgruppe eller at have erfaring som forfatter. Alle kan skrive kreativt – enten for sig selv eller med det formål at nå ud til et stort antal læsere.

Her er nogle eksempler på situationer, hvordan andre bruger kreativ skrivning:

Forfattere: Det siger vist lidt sig selv – alle, der skriver en roman eller udgiver digte, bruger kreativ skrivning.

Kunstnere og kreative sjæle: Kreativ skrivning er også en god måde at stimulere fantasien på og komme i en kreativ sindstilstand uden at være forfatter. Derfor kan nogle malere og billedkunstnere også godt lide at bruge kreativ skrivning.

Elever og studerende: Selv i begyndelsen af din egen (karriere)vej er kreativ skrivning en god mulighed for at teste dine egne evner, udtrykke dig selv og øve dig i at skrive.

Dem, der er interesserede i personlig udvikling: Begrebet »journaling« (dagbogsskrivning) bruges til at beskrive fri og kreativ skrivning som et redskab til at udtrykke tanker og følelser – og ideelt set til at opnå større klarhed over dem i sidste ende.

Annoncører eller marketingeksperter: Hvis du vil sælge produkter, har du brug for gode tekster. Kreativ skrivning er en færdighed, der er afgørende for succes i denne branche.

Folk, der vil af med stress: At slippe det hele ud gennem ord er en vidunderlig måde at slappe af på. Kreativ skrivning er også et godt afløb for stress.

Det hjælper meget, hvis du etablerer regelmæssige skrivevaner. Måske kan du planlægge at skrive i mindst et par minutter hver dag? Selv små sessioner vil hjælpe dig med at komme ind i flowet og overvinde din frygt for skriveblokering. Det er nemlig tit det største problem hos mange mennesker: overhovedet atkomme i gang med at skrive. Og netop dét bliver helt sikkert bedre, jo mere man øver sig. Derudover kan det også være en god måde bare at lade tankerne flyde, mens man skriver dagbog. Det fremmer den frie skrivning og hjælper dig med at finde din egen stil.

Jo flere tekster du læser, jo mere inspiration får du til din egen skrivning. I bøger af andre forfattere kan du lægge mærke til, hvilke sproglige og stilistiske virkemidler du særligt godt kan lide, og du kan selv afprøve dem i din næste skrivesession. Det er godt at læse en blanding af klassisk litteratur, moderne romaner og poesi. Det udvider din horisont og giver dig en bred vifte af inspiration.

Der er mange mennesker, der allerede er professionelle skribenter – og du kan lære af dem. Du kan deltage i kurser i (kreativ) skrivning eller prøve kræfter med workshops og dele dine erfaringer med andre forfattere. Det vil helt sikkert gavne dig og måske skabe et netværk, som vil følge dig på din videre vej som forfatter.

Du bliver en sand ekspert, hvis du øver dig i at skrive – på en lang række forskellige opgaver. Giv dig selv opgaver, hvor du fx sætter dig for at beskrive en bestemt situation – og giv dig regelmæssigt nye opgaver med nye situationer. Måske med forskellige årstider, tidspunkter, stemninger og/eller personer og omsæt dem til kreative tekster. En idé til en opgave kunne være: “Skriv om en lun forårsnat i midtbyen”. Du kan også skrive en dialog den ene dag og en historie med skiftende fortælleperspektiver den næste. Jo flere opgaver du gennemfører, jo bedre bliver dit håndværk.

Apropos håndværk: Kreativ skrivning handler ikke kun om følelser, der er også nogle tekniske aspekter, som du bør kende og kan øve dig på. For eksempel konceptet »show, don’t tell«: Det indebærer, at man ikke fortæller læseren, at en person har bestemte følelser, men i stedet skildrer dem visuelt. Det hjælper også, hvis man lærer, hvordan en god historie er opbygget, og hvad man skal være opmærksom på i forskellige genre. Kurser eller udvekslinger med andre forfattere kan også hjælpe med dette.

Har du en fornemmelse af, at du ikke gør fremskridt, mens andre gør det meget hurtigere og har meget større succes med deres kreative skrivning? Så giv dig selv tid. Hvis du skriver regelmæssigt og bliver ved med at øve dig, vil fremskridtene komme med tiden – med garanti. Og så er du snart klar til din første kreative roman!

Skriver du kreativt midt i en proppet bus eller ved et rodet køkkenbord? Det kan måske fungere for nogle forfattere – men for de fleste er disse forhold ikke ideelle. For om man kan komme ind i et godt skrive-flow, hvor der opstår gode kreative tekster, afhænger typisk også af omgivelserne. Hvad der er optimalt for den kreative skrivning, vil selvfølgelig variere fra person til person, men følgende punkter kan hjælpe.

  • Skab et stimulerende miljø: Hvor føler du dig godt tilpas uden at blive distraheret? Hvilket sted tænker du mindre på andre gøremål og kan fordybe dig helt i teksten? Måske er et ryddeligt bord med udsigt over landskabet det rigtige sted for dig, mens andre bedre kan lide at skrive på en café med inspirerende omgivelser. Prøv dig frem med, hvad der fungerer for dig.
  • Lad musikken hjælpe dig: Mange forfattere lytter til musik, mens de skriver deres kreative tekster. Også her er præferencerne meget forskellige. Mens nogle forfattere elsker klassisk musik, skriver andre bedst til rockmusik – eller i fuldstændig stilhed med støjreducerende hovedtelefoner.
  • Hvilket format passer til dig? Nogle forfattere foretrækker en bestemt skrifttype. Nogle har brug for en stor skærm til at skrive på, mens andre foretrækker at skrive på en lille bærbar computer. Og jo mere du skriver på computeren, jo mere vil du opdage, at du foretrækker en bestemt tastaturstørrelse. Skab et miljø, der støtter dig og ikke hæmmer din kreative skrivning.

Måske kan det ved første øjekast lyde, som om kreativ skrivning er en ustruktureret og potentielt kaotisk proces. Dog har du her i indlægget set, at det ikke helt er tilfældet – faktisk er det sådan, at jo mere struktureret din tilgang er, jo bedre kan du lære kreativ skrivning.
Så find ud af, i hvilket miljø du skriver bedst, og skab så din egen skriverutine, hvor du kombinerer fri skrivning med konkrete øvelser i kreativ skrivning og skriveimpulser. Så vil du inden længe mærke dine evner forbedre sig markant, så du kan bruge den kreative skrivning til mange spændende projekter.

Forfatter

Julia Allmann

er freelancejournalist og bogforfatter. Hun elsker gode tekster og historier, især dem, der kan gøre en forskel. Hun bor i Köln med to børn og nyder at skrive om bæredygtighed, sociale spørgsmål og kvindelig empowerment – og om at skrive i sig selv. Privat læser hun gerne fagbøger om personlig udvikling og underholdende romaner for at skabe balance i tilværelsen.

Skriv et svar

*Obligatorisk felt