Plottet er fortællingens handlingsstruktur. Størstedelen af de fortællinger, som vi alle kender og holder af, er alle bygget på et plot. De følger et næsten ens skema til punkt og prikke. Dette skema er dog ikke noget, der er udtænkt af litteraturhistorikere eller andre kløgtige mennesker. Derimod er det et grundmønster, der har udviklet sig gennem menneskehedens historie. Lige siden tidernes morgen har man fortalt historier, og man har nok også dengang foretrukket, at historierne blev fortalt på en spændende og medrivende måde.
Hvad er et plot: tre-akter-modellen
En af de første og i dag mest kendte plotmodeller er tre-akter-modellen, som langt de fleste kender fra skoletiden. Den består af tre akter: Indledning, hoveddel og slutning.
De tre akter har Aristoteles allerede beskrevet i sin Poetik – et forsøg på at formulere regler for et teater så tro mod virkeligheden som muligt. Derfor er det ingen overraskelse at grundstrukturen findes overalt og ikke kun i dramaet. Selv i dag følger næsten alle de historier, som vi fortæller, læser eller ser i film, de tre akter:
Indledning
I indledningen møder vi de personer, historien drejer sig om. Vi finder også ud af, hvilken verden vi befinder os i, og hvad grundkonflikten er. En sommetider overraskende hændelse introducerer kaos til kosmos, driver handlingen fremad og giver protagonisten anledning til at skride til handling.
Hoveddel
På denne måde begynder hoveddelen, hvor hovedpersonen forsøger at løse den centrale konflikt. Ved udgangen af hoveddelen indtræder ofte et såkaldt point of no return, hvorfra der, som navnet antyder, ingen anden udvej er, end at følge den fortsat eskalerende konflikt til dørs.
Slutning
Først i tredje akt, slutningen, når vi til klimaks. Konflikten løses på den ene eller anden måde, og menneskene og verden vender tilbage til kosmos, dog forevigt forandret.
Hvad er vigtige elementer i fortællingen?
Det kan være en hjælp at slå ned på et par dele af et plot og stille sig selv et par spørgsmal om selve fortællingen. Vigtige elementer er præmisser, plotpoints og den centrale konflikt.
Præmis
En præmis er, hvad man tidligere har yndet at kalde “fortællingens morale”. Det vil sige, en udsigelse, som fortællingen har til formål at vise. Når man som forfatter har lagt sig fast på ens præmis, vil det være en god idé at skære den ind til benet – en sætning er nok – og lade det være rettesnoren for karakterernes handlen.
Plotpoints
Plotpoints er fortællingens centrale vendepunkter. De to vigtigste er katalysatoren, den hændelse, der indledningsvis sparker handlingen i gang, og naturligvis vendepunktet, hvor konflikten bliver løst og fører til slutningen.
Den centrale konflikt
Den centrale konflikt opstår ofte mellem protagonisten og antagonisten. Deres vilje stræber mod modsatrettede og gensidigt udelukkende mål. Derigennem opstår spænding og det er det, der driver handlingen fremad. Antagonisten behøver ikke nødvendigvis at være en karakter. Eksempelvis er antagonisten i Kafkas Slottet ikke én karakter, men et helt system. Et umuligt bureaukrati, der spænder ben for, at landmåleren K. kan få lov til at udføre det arbejde, systemet har bestilt ham til at udføre.
Tips til dit plot
Synopsis
Lav en oversigt over din bog. Synopsen tvinger dig til at komme til sagen! Hvad er kernen af din fortælling? Hvordan forløber handlingen? Hvad er vigtige vendepunkter?
Stikord
Skriv fortællingen i stikord og lad den folde sig ud. Hvad sker i hvilke scener? Overvej hvorfor det er vigtigt for netop din fortælling.
Passer det hele sammen?
Sikr dig at alle karakterer og scener er i overensstemmelse med præmissen. Overvej om handlingerne følger af hinanden på en måde, der ikke virker forceret.
Modtag kritik
Få feedback og spørg ind til, hvor det er usammenhængende, eller hvor det er kedeligt. Det kan nemlig være tegn på, at dit plot ikke fungerer! Kritik er det vigtigste redskab en forfatter har.
Professionel hjælp til dit plot
Feedback på plot, handlingsopbygning, spændingslurve, karakterudvikling hører ved siden af den sproglige gennemarbejdning til redigering.
De, der er interesserede i at gennemarbejde eller arbejde videre med plottet, kan have godt af at få en plotvurdering, der fokuserer på handlingen, vendepunkterne og karaktererne.
Særligt forfattere, der gerne vil gøre en levevej af skrivningen, får her muligheden for at lære grundlæggende principper for fortællingers opbygning at kende på baggrund af deres eget manuskript og dermed at forbedre deres skrivning på længere sigt.
Plotvurdering er samtidig et rigtig godt redskab, selv når manuskriptet ikke er fuldstændig færdig, og man sidder fast, eller når den slutning, man har skrevet, bare ikke føles helt rigtigt.
Skriv derudaf eller planlæg plot først?
Det kan være svært at sige, hvilken tilgang passer bedst til den enkelte, for når det kommer til stykket er vi alle forskellige, og der findes ikke én rigtig måde at gøre det på.
Planløs skrivning
Nogle forfattere tyer ofte til at skrive derudaf – og det er også en fuldkommen gangbar måde. Dog hænder det, at disse ofte kommer til et punkt i deres skriveproces, hvor de er nødt til at tænke over selve handlingsstrukturen af deres fortælling.
Det kunne eksempelvis være, fordi de har skrevet sig ind i en blindgyde, eller fordi de selv mærker, at en handlingsstreng ikke rigtigt fungerer.
Planlagt skrivning
Andre forfattere begynder altid med at udarbejde plottet, før de starter på selve skrivningen. Til det benytter de ofte plotmodeller, der allerede har stået deres prøve, eller som passer godt til deres tema.
Fordelen ved at vælge et færdigudviklet plot er, at man ved præcis, hvordan handlingen skal udvikle sig, og man behøver blot at klæbe kødet på skelettet og ånde liv i det.
Spændetrøje eller frihed? En gylden middelvej
Begge tilgange har deres fordele og ulemper. Nogle vil føle sig mere fri, hvis de ikke ifører sig plottets spændetrøje, mens andre måske vil blive grebet af angst ved tanken om at kaste sig ud i deres fantasis overvældende hav uden en redningsvest.
En gylden middelvej kunne være at finde balancen mellem de to yderpoler, så man ikke behøver at famle rundt i blinde eller at lade sig låse fast i et for rigidt mønster.
Tip! Du kan læse mere om tre geniale tips til din bogs struktur her.