Raita Jauhiainen, Helsinki, Finland
Den finske forfatter Raita Jauhiainen skriver Science Fiction, og gør det rigtig godt. Raita Jauhiainen har opnået gode placeringer i internationale konkurrencer for selvudgivere – eller uafhængige forfattere – hvilket har givet hendes bøger stor omtale og mange læsere. Alle hendes bøger er udkommet både på finsk og på engelsk.
I oktober 2014 fik Raita Jauhiainen årets bedste anmeldelse af Self Publishing Review for bogen: ”Alliance.125: Hirunda, The First Book”, og bogen blev nummer tre hos International Book Awards 2014.
Raita Jauhiainen har valgt en strategi, hvor hun udgiver sine bøger i USA først, og bruger den omtale som udgivelsen i USA genererer til at promovere bogen i Finland. I international sammenhæng spiller de sociale medier som Facebook og Twitter en vigtig rolle i markedsføringen men direkte kontakt til litteraturagenter og bogbloggere er mindst lige så vigtig. Den direkte kontakt giver mulighed for at få anmeldelser og værdifuld feed-back.
Cherstin Juhlin, Kristianstad, Sverige
Cherstin Juhlin skriver krimier med succes, og har indtil nu udgivet bøgerne: „Anagram“ og „Bryggan“ hos BoD. De to bøger er del af en triologi, og handler om den erfarne politiinspektør Annika Vester.
Selvom der er tale om fiktive historier, så beskriver bøgerne i detaljer, hvordan politiarbejde foregår i virkeligheden. Både, hvilker regler og paragraffer politiet skal forholde sig til i deres daglige arbejde og også, hvordan det er at være medarbejder hos politiet.
Cherstin Juhlin har selv arbejdet 35 år i svensk politi – selvom hun oprindeligt er uddannet journalist – og bøgerne bygger på Cherstin Juhlins oplevelser og erfaringer gennem de mange års ansættelse i politiet.
Kuglepennen har altid været et vigtigt arbejdsredskab for Cherstin Juhlin, som også har haft en klumme i ”Kristiansbladet” i 10 år.
Virginie Bégaudeau, Paris, Frankrig
Virginie Bégaudeau er 27 år og bor i Paris. Hun skrev sin første roman som 14 årig, udgav sin første bog som 18 årig – som uafhængig forfatter endda – og siden da har hun udgivet et antal bøger. Hendes store interesse er det 19. århundrede, hvor de fleste af hendes bøger foregår, ofte med psykiatri som det gennemgående tema.
Virginie beskriver sig selv som en ”hybridforfatter”, hun har dels udgivet talrige bøger som uafhængig forfatter, og dels har hun udgivet bøger på de traditionelle forlag. Virginie Bégaudeau sætter dog stor pris på den frihed, både i forhold til manuskript og layout, som det giver at udgive sine bøger selv.
Virginie Bégaudeau skriver meget, men bruger også en stor del af sin tid på at markedsføre sine bøger.
Sahra Saxx, Oberösterreich, Østrig
Med sin debutroman: „Auf Umwegen ins Herz“ fik Sarah Saxx både en e-bog bestseller, og kom et skridt nærmere på at opfylde sin drøm om at leve som forfatter indenfor den romantiske genre. Sarah Saxx blev født i 1982 i Oberösterreich, hvor hun stadig bor og finder inspirationen til sine kærlighedshistorier.
Læserne er begejstrede for både bogen og forfatterinden, og det er vigtig for Sarah Saxx at holde en tæt og personlig kontakt med sine læsere. Selvom følelser fylder meget i Sahra Saxxs romantiske bogunivers, så er hun struktureret når det gælder om at markedsføre sine bøger. Sarah Saxx er overbevist om at planlægning er afgørende, og hun starter en markedsføringsplan samtidig med, at hun begynder at skrive manuskriptet.
For Sarah Saxx er bogudgivelse også forretning, og det er naturligt for hende at arbejde med timing, et godt netværk, med læserne, bloggere og forfatterkollegaer.
Sarah Saxx’s råd til andre forfattere er, at det er vigtigt at have fokus på sin timing. Forfatteren sværger til den gode gamle vægkalender, når det gælder om at planlægge bogudgivelser og marketingevents. Sarahs egen vægkalender er fyldt med noter og idéer allerede når året starter.
Torbjørn Rafn, København, Danmark
Torbjørn Rafn har indtil nu skrevet dramatik for radio, tv, teater og film, og har modtaget adskillige priser for sit arbejde. I 2016 udgav Torbjørn Rafn sin første roman: ”Den Højeste Dom”, som er en dystopisk fortælling om en dansk dommers kringlede vej fra en mulig position i Højesteret i Danmark – til han selv ender foran en domstol i Belgien.
Fortællingen om den danske dommer opstod hos Torbjørn Rafn for 10 år siden, og den blev ved med at vokse. Først blev den til en monolog skrevet til dansk radio – og læst af Oluf Johannessen i 2015. Torbjørn Rafn havde dog stadig fornemmelsen af, at der var flere lag og mere kraft i historien – og at den kunne fortælles i bogform.
”Den Højeste Dom” har fået en god modtagelse i Danmark, og nu arbejder Torbjørn Rafn med et projekt om, at få bogen oversat til tysk.
Tidligere i januar satte BoD spotlight på Torbjørn Rafn. Du kan læse det fulde interview her.