Skrevet af Johanna Jonasson, uddannet jurist og har arbejdet hos BoD siden 2021
Første gang du udgiver en bog som selvudgiver, kan der være meget at tænke over, og ophavsretten er måske ikke lige det første, der kommer til dig. Man kan nemt glemme de juridiske aspekter, som ellers er meget vigtige at huske på, specielt når man selvudgiver en bog. Er det fx tilladt at bruge billeder i din bog, hvis du ikke selv har taget dem? Og hvad med citater; er det tilladt at citere frit i en udgivet bog? Nedenfor gennemgår vi de vigtigste og hyppigst stillede spørgsmål, som vi får, når det kommer til ophavsret.
Hvad indebærer ophavsretten?
Før vi kommer ind på, hvad der er vigtigt at vide, skal vi først lige have på plads, hvad ophavsretten egentlig er. Ophavsretten beskytter forskellige former for kunstnerisk skabelse som fx musik, film og selvfølgelig litteratur. Ophavsretten er ikke noget, man skal ansøge om. Den opstår i det øjeblik, et værk er skabt. Den person, der skaber værket, er således ophavsmand m/k (også kaldet forfatter eller skaber) til værket.
I Danmark er ophavsretten reguleret ved lov (Ophavsretsloven/Lov om ophavsret), og den gør, at den person, der har skabt værket, har eneret til det, og at ingen andre kan bruge det uden tilladelse. Det betyder, at du som ophavsmand til et litterært værk har ophavsretten til det. Du bestemmer, hvem der må producere værket, lave kopier af det og også, om og hvordan værket skal distribueres til offentligheden.
Hvad er et værk?
Den genstand, der er beskyttet af ophavsretten, kaldes et værk. For at et værk kan beskyttes af ophavsretten, skal det være skabt af et menneske, og det skabte objekt skal anses for at være tilstrækkeligt unikt og uafhængigt. Med andre ord skal værket nå et vist niveau af originalitet. Dette kalder man for værkshøjde. For litterære værker er tærsklen for værkshøjde relativt lav, fordi de fleste skrevne tekster er originale og normalt har et personligt præg. Kvaliteten af det pågældende værk er ikke relevant for vurderingen; selv et “dårligt værk” er ophavsretligt beskyttet, hvis det er unikt.
OBS! Der foretages altid en vurdering fra sag til sag for at afgøre, om et værk har en tilstrækkelig værkshøjde. Det er tilladt at lade sig inspirere af andres værker, men ikke at kopiere.
Hvor længe gælder ophavsretten?
Som hovedregel gælder ophavsretten, så længe ophavsmanden er i live, og indtil 70 år efter ophavsmandens død. Efter ophavsmandens død kan ophavsretten overgå til de efterladte ved arv eller ved testamente.
Hvem har ophavsretten, når du udgiver med BoD?
Når du laver et bogprojekt hos os, beholder du din ophavsret. Den kan ikke overdrages til os.
Det, du som forfatter og skaber af dit litterære værk overdrager til os, er udelukkende retten til at trykke og distribuere værket. Disse rettigheder er nødvendige for, at vi har tilladelse til at udgive din bog (offentliggøre den) og for at kunne modtage bestillinger og trykke eksemplarer af bogen.
Hvad skal du huske i forbindelse med dit eget bogprojekt?
Du har ophavsretten til den bog, du laver og eventuelt udgiver hos os. Men hvad med det materiale, du vil have med i din bog? Kan man bare bruge hvilket som helst materiale i bogen, eller skal du som forfatter også tænke på ophavsret i forhold til andre, når det gælder selve indholdet af din bog? Det korte svar er ja.
Det er vigtigt at huske, at du som selvudgiver er ansvarlig for indholdet af din bog. Du garanterer, at du har alle de nødvendige rettigheder til at udgive og trykke indholdet, og du er også ansvarlig, hvis nogen mener, at du har brugt deres materiale uden tilladelse. Så hvad er reglerne?
Billeder i bogen
Et fotografi eller et billede er også et værk, ligesom en bog. Det kan derfor være nødvendigt at undersøge, om et billede er beskyttet af ophavsretten, og i så fald hvem der er ophavsmand til billedet, før du beslutter dig for at bruge det i din bog.
Egne billeder
Når det drejer sig om dine egne billeder, er du selv indehaver af ophavsretten, så det er i princippet ikke noget problem. MEN der er alligevel et par ting du skal være opmærksom på, selv ved brug af egne billeder, og i nogle tilfælde skal du endda bede om tilladelse, før du kan tage dem med i din bog.
1.
Hvis dit eget billede viser en person, der kan identificeres, betragtes billedet som en personlig oplysning. Det anses for god skik at bede om tilladelse, før billedet offentliggøres. Hvis personen på billedet gør indsigelse mod offentliggørelsen, kan det være svært at afgøre, hvem der har ret. I sidste ende bliver det et spørgsmål om, hvis interesser der er vigtigst: personen på billedets ret til privatlivets fred versus ophavsmandens ret til ytringsfrihed. Spørg derfor for en sikkerhedsskyld altid om lov, helst skriftligt.
2.
Hvis du har taget et billede af en andens værk, fx et maleri på et museum, skal du undersøge, om maleriet er beskyttet af ophavsretten eller ej. Hvis værket ikke er beskyttet, kan du godt bruge billedet, eller hvis ophavsmanden giver tilladelse til at bruge det. Hvis værket derimod er beskyttet, kan du ved at offentliggøre billedet krænke en andens ophavsret, hvilket er ulovligt.
Billeder som andre har taget
Hvis et billede er taget eller skabt af en anden person end dig selv, er det denne person, der har ophavsretten til billedet. Du skal i den situation derfor bede om tilladelse, hvis du vil bruge det i din bog. Ophavsmanden har altid ret til at blive nævnt (krediteret) i forbindelse med værket. Det ses ofte i aviser eller på hjemmesider, hvor der under billedet tit står navnet på fotografen.
Billeder fra internettet
Du skal altid undersøge, om et billede, du vil have med i din bog (som du ikke selv har taget), er beskyttet af ophavsretten. Det er derfor ofte problematisk at bruge billeder fra internettet. Når det drejer sig om billeder på internettet, er det ofte svært at vide, hvem der har taget billedet og dermed har ophavsretten. På internettet er det almindeligt, at billeder spredes og offentliggøres flere gange, hvilket gør det umuligt at finde ud af, hvem der står bag det. Selv hvis det lykkes dig at finde ud af, hvem der har taget billedet, kan det være svært at kontakte vedkommende og bede om tilladelse.
Der findes dog hjemmesider, som stiller billeder uden ophavsret til rådighed til download (såkaldte billedbanker). Et par eksempler på billedbanker er Pixabay og Unsplash. Som det fremgår af deres vilkår og betingelser er alle deres billeder ophavsretsfrie til både privat og kommercielt brug. Der findes mange lignende hjemmesider, men husk altid at læse deres betingelser, da der kan være forskel på deres vilkår. Nogle billedbanker har nemlig både billeder til frit brug, men også billeder, hvor bestemte brugerbetingelser gælder, eller som man skal betale for at bruge.
Gælder ophavsretten også ved citater?
I Danmark har vi det, der kaldes citatret. Citatretten betyder, at det er tilladt at citere ophavsretligt beskyttet materiale. Citater er således en undtagelse fra ophavsmandens eneret til sit værk. Det ses fx ofte, at der i begyndelsen af en bog er indsat et kort citat, for at sætte tonen eller skabe en bestemt stemning for bogens indhold. Også i faglitteratur eller biografier bruges citater ofte til at fremhæve holdninger eller fakta, som derefter diskuteres i teksten.
“§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse
med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.”
– Ophavsretsloven, 2014, LBK nr 1144 af 23/10/2014.
Bekendtgørelse af lov om ophavsret. Kulturministeriet
“Super”, tænker du, “så det er tilladt at citere! Så behøver jeg jo ikke at bekymre mig om ophavsretten, når jeg bruger citater”. Desværre er det bare ikke helt tilfældet. Der er nemlig alligevel nogle ting, man skal vide, selv ved brug af citater i en bog.
1. For det første er det kun tilladt at citere offentlige værker. Udgivelsen af en bog er et eksempel på, at den kan anses for at være blevet offentliggjort.
2. Desuden skal citationen være med god skik, som det hedder. Det betyder fx at forfatteren og kilden til citatet skal angives. Citatet skal også stå i en sammenhæng, der ikke ændrer dets betydning. Derudover må citatet ikke være krænkende eller på nogen måde ændres (det skal gengives ordret). Et citat skal bruges til at understrege din egen holdning, til at illustrere noget eller til at anmelde eller kritisere. Det er ikke tilladt at bruge et citat udelukkende for at forbedre tekstens læsbarhed eller for at forskønne teksten.
3. Til sidst er der citatets længde, hvilket tit er svært at vurdere. Her er der desværre ikke noget entydigt svar. Det er altid en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Citatet må kun være så langt, som det er nødvendigt for formålet. Længden af den originaltekst, som du vælger at citere, kan også være afgørende. Hvis kilden er en hel bog, er et langt citat på en halv side måske ikke så meget, mens et citat på en halv side kan anses for at være for meget, hvis originalteksten kun er på én side.
Er fanfiction tilladt hos BoD?
En forholdsvis ny kategori af litteratur, der er blevet mere populær de seneste år, er fanfiction. Fanfiction er historier af forskellig art, der er skrevet af helt almindelige mennesker, men som ofte handler om figurer eller steder fra berømte bøger eller film. Teksterne er derfor baseret på allerede eksisterende værker og/eller karakterer. Med vores viden om ophavsretten i tankerne, er der i fanfiction nogle situationer, der kan være problematiske.
Vi har hos BoD truffet en beslutning om ikke at udgive bogprojekter i denne kategori, da der ikke er helt klare juridiske retningslinjer med hensyn til ophavsretten. Det er et så nyt fænomen, at der stadig ikke findes så mange retssager (sager, der er afgjort i retten) om emnet. Vi vil derfor hellere være på den sikre side, så for at undgå at krænke nogens ophavsret accepterer vi ikke fanfiction.
Hvad er Public Domain?
Et udtryk, som du måske hører i forbindelse med ophavsret, er public domain. Det henviser til et værk, der ikke er beskyttet af ophavsret og derfor tilhører offentligheden. Sådan et værk kan bruges frit. Normalt er værket ubeskyttet, fordi selve beskyttelsesperioden er udløbet. Ophavsretten til et værk er som nævnt gyldig i 70 år efter ophavsmandens død, hvorefter beskyttelsen udløber.
Uden for Danmark findes der også tilfælde, hvor en ophavsmand ikke gør krav på ophavsretten til sit værk. Værket bliver i så fald offentligt tilgængeligt direkte efter skabelsen. I Danmark kan det dog ikke lade sig gøre, da man jævnfør ophavsretsloven ikke kan give afkald på ejerskabet til et værk. En ophavsretsindehaver kan dog vælge at være ligeglad med, hvordan hans eller hendes værk bliver brugt, og lade det blive brugt frit. Men da vi ikke har et register over public domain i Danmark, kan det være svært at tjekke. Selv i de situationer er det derfor altid sikrest at spørge ophavsmanden, inden man bruger hans eller hendes værk.
Opsummering på ophavsretten:
1. Ophavsretten opstår automatisk og er ikke noget, man skal søge om.
2. Du beholder din ophavsret, når du udgiver en bog hos os på BoD.
3. Du må ikke bruge billeder i din bog, som du ikke selv har taget, med mindre du har tilladelse fra den person, der har taget billedet.
4. Du må heller ikke tilføje citater fra andre uden at tage hensyn til reglerne for god skik.
5. Vi accepterer ikke fanfiction.
6. Ophavsretten er gyldig i 70 år efter forfatterens død. Derefter er værket public domain.
7. Som selvudgiver er du ansvarlig for at sikre, at din bog ikke indeholder materiale, som du ikke har alle rettigheder til at udgive.
Vi håber, at du nu er klædt godt på til at overholde reglerne for ophavsret i forbindelse med din bog!
Psst! Hvis du vil vide, hvordan du skal angive copyright i din bog, kan du se et eksempel i dette blogindlæg om kolofonen.