Vil du udgive din bog? Få 4 tips til planlægningen

Hvornår er det helt rigtige tidspunkt for at udgive din bog? Til et bestemt event, en bestemt årstid, eller noget helt tredje?

Der bliver konstant udgivet bøger, og mange forfattere kæmper om at vinde læsernes interesse med netop deres bog. Men findes der et ideelt tidspunkt for at udgive en bog? Vi giver dig her 4 tips, der kan hjælpe dig med at vælge den optimale udgivelsesdato.

4 tips til dig, der vil udgive din bog

1-tal

Planlæg bogudgivelsen i god tid

Udarbejdelsen og udgivelsen af en ny bog er et stort projekt. Alt tager tid – især skrivningen, selvfølgelig. Men også design af bogens omslag, korrekturlæsning og især markedsføringen skal man ikke undervurdere. Vores råd er derfor at begynde at planlægge de forskellige trin i god tid. Det er en rigtig god idé at lave en tidsplan, hvor du skriver alle de trin op, der er en del af hele udgivelsesprocessen (fra skrivning til udgivet bog) og giver hvert trin en tidshorisont. Start med den ønskede udgivelsesdato og planlæg derefter de enkelte trin baglæns. Husk, at især markedsføringen, såsom oprettelse af en hjemmeside eller målrettet pressearbejde, kræver forberedelsestid. På vores hjemmeside finder du en oversigt over de services, som BoD tilbyder sine forfattere i forbindelse med både udarbejdningen samt markedsføringen af bogen: BoD forfatterservices.

2-tal

Gør bogen helt klar til udgivelse

Måske tænker du: ”Den sidste side er skrevet, så nu kan det kun gå for langsomt med at få bogen udgivet”. Men vent! Du har indtil nu investeret så meget tid, energi og kreativitet i din bog, at den også i slutspurten fortjener din fulde opmærksomhed. Så sørg for, at din bog er klar til bogmarkedet. Brug et professionelt bogomslag og få lavet korrekturlæsning og redigering. Du kan også bede om en kritisk mening fra testlæsere. Når du er færdig med at skrive din bog, skal du altså ikke skynde dig – dine læsere vil takke dig for det.

3-tal

Vælg et relevant tidspunkt til at udgive din bog

Et godt tidspunkt for at udgive din bog kan være omkring Bogforum, hvor der er øget medieomtale. Du kan som forfatter udnytte det for at udgive din egen bog, og prøve at tiltrække mediernes interesse. Dog er der på netop dette tidspunkt også en større konkurrence, da der her udgives mange nye titler samtidig.

Hvis du gerne vil undgå den store konkurrence omkring messen, kan du lede efter andre relevante lejligheder, som du kan bruge som tidspunkt for at udgive din bog. Helligdage, bestemte årstider eller jubilæer er typisk gode anledninger for også at gøre udgivelsen interessant for medierne. Når du vælger en relevant lejlighed, skal det passe til bogens indhold. Hvis historien finder sted ved juletid, bør den selvfølgelig ikke udgives om foråret, men i stedet om efteråret, så den kan nå at komme med i julehandlen. Hvis det er en historisk roman, kan den udkomme på en særlig vigtig dato for den pågældende tid i historien. Du kan også udnytte de stille sommermåneder, når medierne er særligt åbne for forslag til nye emner.

4-tal

Udnyt udgivelsestidspunktet i din markedsføring

En bog er kun helt ny én gang. Udnyt dette i din markedsføring. En ny bog er mere interessant for medier, bloggere og selvfølgelig potentielle læsere end en titel, der har været på markedet i flere år. Så sørg for at komme godt omkring din markedsføring, når du udgiver din bog. Vær aktiv på sociale medier, lav pressearbejde, tilbyd litteraturbloggere et anmeldereksemplar af din bog, organiser forelæsninger enten online eller hos din lokale boghandel. Også her gælder: start planlægningen i god tid.

Held og lykke med din bogudgivelse!

Hvis du ønsker at udgive din bog med BoD, kan du på vores hjemmeside finde svar på mange af de oftest stillede spørgsmål. Vi glæder os til at se dit bogprojekt!

Forfatter

Liv Grønborg

Liv er ansvarlig for BoDs online markedsføring og kommunikation i Danmark og har bl.a. fokus på BoDs sociale medier, nyhedsbreve og blog. Derudover hjælper hun forfattere i udgivelsesprocessen gennem kundeservice. Liv er en passioneret fotograf og kommunikatør, der elsker at inspirere forfattere gennem både billeder og tekst.

Flere artikler

Kommentarer

Skriv et svar

*Obligatorisk felt