Nu har du udgivet din fjerde krimi. Vil du fortælle om, hvordan du bliver ved med at kunne finde inspiration til historierne?
Jeg har aldrig haft svært ved at finde inspiration, for der skal ikke så meget til. En sætning jeg hører i en film, en samtale mellem to fremmede i Netto, eller som i dag, hvor jeg var til øjenlæge med min søn. Der var en mand i venteværelset sammen med os, der sad og stoppede sin pibe, mens han ventede, og sagde, at piberygere var en uddøende race. Det sendte straks signaler til min krimihjerne, der så en hyggelig, ældre, piberygende mand som massemorder.
Der er flere forfattere, der fortæller at deres hovedpersoner nærmest bliver selvstændige og levende. Hvordan er dit forhold til Pia Holm?
Hun er ustyrlig! Hun har været meget selvstændig lige fra starten. Jeg har opgivet at forsøge at styre hende, for de gange jeg har tvunget noget igennem er det ikke blevet godt. Mine betalæsere har forkastet det hver gang. Så det eneste jeg planlægger er plottet. Hovedpersonerne opklarer så drabet, mens deres eget liv udspiller sig på livet løs. Pia er retsmediciner og burde holde sig til den rent faktuelle del af opklaringen, men hun har det med at stikke næsen i meget mere og kommer sædvanligvis i klemme. Faktisk er hun i coma, da “Hævnet” starter.
Der er en hårfin balance i forhold til at krimier skal være troværdige og samtidig spændende, hvordan beslutter du, hvor tæt historien skal være på, hvordan et rigtigt retsmediciners arbejde foregår?
Jeg gør mit bedste for at få det så tæt på virkeligheden som muligt, men tager mig selvfølgelig forfatterens friheder. Det er f.eks. mange år siden den patologiske afdeling lukkede på Nykøbing F Sygehus, men lige som f.eks. Jussi Adler Olsen har opfundet sin egen afdeling Q, har jeg opfundet en finanslov, der flyttede retsmedicinerne ud i de nye politikredse.
Hvad er din yndlingsdel af skriveprocessen? Hvornår er det bare rigtig sjovt?
Det er helt klart selve det at skrive. Som personlighed er jeg igangsættertypen og har meget nemmere ved at skrive første udkast til en bog, end at gøre den færdig.
Det er et stort arbejde at skrive en bog og det kræver mange forskellige kompetencer, herunder kritisk sans og redigeringsevner. Hvordan griber du redigeringsprocessen an?
Jeg skriver bare løs, og derfor er redigeringsfasen rigtig vigtig. Især for mine krimier, som jeg sjældent researcher til, før jeg skriver. Researchen foregår i stedet i den første redigeringsrunde, hvor jeg tjekker om der overhoved står et træ på den kirkegård, jeg har skrevet om, eller der ligger en gård i den landsby.
Så i første redigeringsrunde er jeg en del på landevejene og bruger forskellige opslagsværker. Google Earth er jo et fantastisk værktøj, der kan spare en for mange rejser.
I næste runde ser jeg på navne og personer. Er der tre der hedder Karl? Det forvirrer jo læseren, så det skal rettes. Hvor gammel var Lars’ søn nu? Og hvad hed Pias københavnske veninder?
Først herefter begynder jeg at se på korrektur. Når jeg har været gennem disse runder printer jeg gerne hele manuskriptet og læser det igennem. I denne fase sletter jeg tit en masse og rykker rigtig meget rundt på afsnit og kapitler. En vigtig del af redigeringen er også mine betalæsere. De giver mig tilbagemeldinger på om de enkelte afsnit fungerer og er med i hele processen. Jeg vender tit de allerførste par sider, jeg skriver, med dem, inden jeg skriver resten af bogen.
Hvad er du mest stolt af ved din bog?
At jeg har skrevet den færdig. På grund af min personlighed falder det mig ikke let, så det er noget jeg skal skubbe lidt til mig selv for at få gjort. Jeg er begyndt på mange flere romaner, end jeg har skrevet færdig og mange af dem bliver nok aldrig til en bog.
Du er kendt for at du markedsfører dine bøger meget professionelt, og du har også skrevet bogen ”Genvejen til Succes som forfatter” netop om markedsføring for uafhængige forfattere. Har du nogle markedsføringsredskaber som du holder mere af end andre?
Sociale medier er en velsignelse og en forbandelse. En forbandelse, fordi de stjæler så meget tid – og det kræver meget tid for at vedligeholde netværk. Men de sociale medier betyder også, at jeg som forfatter kommer meget tættere på mine læsere. De kan være med i hele processen.
Jeg lægger billeder op af researchture og får læsernes input. Beder om idéer til gerningssteder. Spørger hvor der ligger bådværfter osv. På den måde er læserne med i hele processen og venter ofte spændt på bogen, når den kommer ud. Det betyder at jeg ofte tjener omkostningerne ved at udgive (korrektur, grafiker osv) hjem allerede inden udgivelsesdagen, fordi jeg sender en mail til de læsere, der har meldt sig til mit nyhedsbrev. De får lov at bestille min bog, så de kan modtage den på udgivelsesdagen signeret.
Mange forfattere føler sig fremmede overfor markedsføring af deres bøger og ville måske helst overlade det til andre. Ser du nogen fordel i, at du selv står for markedsføringen – også i forhold til den kreative proces?
Helt klart. Det at kunne få input fra læserne og have dem med på sidelinjen hele vejen er guld værd. Den relationsopbyggende del af markedsføringen ville jeg ikke undvære. Den del, jeg gerne ville udlicitere er det med at forsøge at få nogle foredrag i hus. Foredrag og oplæsninger er en vigtig del af forfatterindtægten, og de kommer ikke altid af sig selv. Det kunne være rart at have en anden til at ringe rundt en gang i mellem.
Hvilke tips eller råd om udgivelse og markedsføring ville du give andre forfattere?
Det vigtigste er nok at komme i gang. Lad være med at vente til du har nok følgere, nok på dit nyhedsbrev eller kan skrive helt perfekte tekster. Det du ikke mestrer i starten skal nok komme. Jeg lærte intet i den lange periode jeg gik og ventede på afslag fra de store forlag, men da jeg kastede mig ud i at udgive selv var det en stejl indlæringskurve. Jeg kunne ikke have vidst det hele, før jeg udgav, men pyt med det, man lærer allermest af sine fejl.
Lige så med markedsføringen. Start med at markedsføre din bog allerede før det er en færdig idé. Tag dine kommende læsere med i processen. Det er sådan man opbygger relationer. Tænk på at for hver gang der er hundrede mennesker, der drømmer om at skrive en bog, er der måske kun en, der rent faktisk gør det. Den proces vil folk gerne spejle sig i.
Nu har du skrevet fire krimier, en bog om markedsføring, foruden en række kriminoveller – jeg håber vi kan regne med, at du bliver ved med at skrive?
– Det er jeg nødt til. Hvis jeg af en eller anden grund ikke har skrevet i en periode, så skubber min mand mig ind på mit kontor og lukker døren. Jeg er meget sjovere at være sammen med, når jeg skriver. I skriveprocessen bearbejder jeg oplevelser og følelser, som måske ellers ville kræve en stor psykologregning. Jeg har f.eks. aldrig været bortført, men følelsen af at være spærret inde et sted, jeg ikke har lyst til at være, den kan jeg godt relatere mig til, så på den måde, får jeg bearbejdet dén oplevelse, ved at skrive om det.
