Her i december ser vi ikke blot tilbage på det seneste fantastiske bogår, vi fejrer også, at vi kan se tilbage på hele 20 spændende og skønne år i den danske bogbranche. Vi kan næsten ikke tro det selv, men i år er det 20 år siden, at BoD startede i Danmark. Igennem de sidste 20 år har vi været med til at gøre alle jeres, kære forfattere, bøger til virkelighed. Lige fra den mindste digtsamling til fantasyromanen, biografien, børnebogen, fagbogen eller bogen om en spændende hobby.
Deltag i BoDs jubilæumskonkurrencer!
Hold øje med os på Instagram i den kommende tid, hvor vi fejrer jubilæet med et par give-aways til både læse- og skriveglade sjæle!
Fra diskette og brev til online-platform
De første titler kom til os på en diskette og kommunikationen foregik hovedsageligt per brevpost og telefon. Dengang var det hurtigt sammenlignet med et klassisk forlag. I dag kan du som forfatter i få trin klargøre dit bogprojekt i vores udgivelsesportal myBoD. Derefter går der kun få døgn før din titel kan købes overalt i boghandlen.
I 2012 blev det muligt at udgive en e-bog sammen med den fysiske bog og siden 2023 har det også været muligt at udgive sine bøger som lydbog.
Som forfatter har du fået endnu større grad af frihed og kan nu vælge imellem 4 forskellige udgivelsesprodukter samt talrige services inden for bogdesign og redigering samt markedsføring.
Print-on-Demand – topmoderne digitaltryk
BoD konceptet har i høj grad været med til at demokratisere bogmarkedet. I takt med den digitale udvikling er det blevet endnu lettere og mere økonomisk for alle at gøre lige præcist deres drøm om en bogudgivelse til virkelighed. At bøgerne først trykkes på bestilling betyder, at der ikke går noget til spilde. Som forfatter kan man få trykt bøgerne efter behov uden at skulle stå med et lager.
For forlagene betyder Print-on-Demand en reduktion af investeringsrisikoen og muligheden for at gøre flere titler tilgængelige for læserne.
Få indblik i vores produktion i videoen lige her:
Et internationalt foretagende
Fra den spæde start har BoD udviklet sig til et internationalt foretagende, og muligheden for uafhængig udgivelse findes nu både i Danmark, Tyskland, Østrig, Schweiz, Frankrig, Sverige, Finland, Norge og Spanien. Både forfattere og forlag drager nytte af denne internationale strategi, når bøgerne skal nå læsere uden for Danmarks grænser.
De bedst sælgende bøger gennem årene
Igennem tiden er det blevet til mange forskellige udgivelser i Danmark. Titelmangfoldigheden afspejles også af nogle af de bedstsælgende titler igennem årene. Nedenfor ses tre bøger fra top 10.
Teamet bag BoD Danmark
Også vores danske team har udviklet sig igennem de sidste 20 år. Vi er nu 5 bogbegejstrede og dedikerede medlemmer, som hver især har fokus på forskellige opgaver. Fælles for os er, at vi brænder for at hjælpe jeres udgivelser på vej.
Tusinde tak for jeres tillid igennem årene. Uden dit bidrag havde rejsen slet ikke været mulig!



