10 grundregler til professionelt design af din bogblok

Et godt design af en bogblok er læsevenligt og understøtter din tekst enkelt, men effektivt. Hvis du følger nogle anerkendte regler og typiske forventninger til genre og teksttype, hjælper du læserne med at optage information og koncentrere sig fuldt ud om teksten og læseflowet. I denne artikel forklarer vi derfor ti grundregler til et professionelt design af din bogblok.

1. Bogblokkens struktur: Titelbladene skal indeholde informationer om bogen

Selve teksten i en bog begynder normalt tidligst på side fem. På de første sider finder man nemlig titelbladene, der indeholder den såkaldte smudstitel, smudstitlens bagside, titelside og en kolofon.

Før i tiden beskyttede smudstitlen bogblokken mod snavs, men i dag indeholder den normalt bare bogens titel skrevet med en mindre skriftstørrelse. Smudstitlens bagside er ofte tom, men kan også indeholde oplysninger om titlen, om dig som forfatter eller en dedikation.

Titelsiden indeholder dit forfatternavn, bogens titel og evt. undertitel.

I kolofonen skal der angives oplysninger om ophavsret og fremstilling, dvs. udgivelsesår, opretshaverens navn, forlagets navn, trykkeriets navn og lokation samt ISBN.

Der skal ikke være sidetal (paginering) på titelbladene.

2. Tekstområdet: Et læsevenligt resultat af margenernes størrelse

Tekstområdet er det område på en side, hvor selve indholdet (tekst og billeder) befinder sig. Størrelsen på tekstområdet afgøres ud fra margenernes bredde. Et godt og afbalanceret forhold mellem tekstområde og margener optimerer læseflowet for dine læsere.

Sidemargenerne (kaldet marginer) skal, for at opnå det bedste resultat, blive bredere og bredere, jo længere man går med urets retning: top-margin < yder-margin < bund-margin < inder-margin (se eksempel nedenfor). Bredden af tekstområdet bestemmer linjelængden, som hverken skal være for kort eller for lang og afhænger af både skrifttype og skriftstørrelse (en retningslinje for brødteksten er 50-60 tegn inkl. mellemrum pr. linje).

Æstetisk set er det bedst med et “luftigt” tekstområde med bredde margener. Da dette har en direkte indvirkning på antallet af sider og dermed butiksprisberegningen, skal der i praksis dog normalt findes kompromiser mellem teori og økonomi.

3. Gråtoneværdi: Teksttunge sider forringer læsbarheden

Den såkaldte gråtoneværdi beskriver det æstetiske indtryk, der opstår ved mørke trykte og lyse utrykte områder ved bogtryk. Jo mørkere og tættere gråtoneværdien er, jo sværere er teksten at læse. Gråtoneværdien bliver mørk og tæt gennem smalle margener, lav linjeafstand, tætte bogstaver og kort afstand mellem tegn og ord.

4. Skrifttyper: Optimal læsbarhed og klar struktur i din bogblok

En god skrifttype er først og fremmest én ting: læsevenlig! I fortællende tekster understøtter grundskriften læseflowet og hjælper øjet med at holde sig på linjen. Klassiske skrifttyper som Garamond, Aldus, Sabon eller Palatino er velegnede til dette formål. Moderne eksempler er Tisa, Fira eller Novel Pro.

Overskrifter strukturerer din tekst og de enkelte afsnit. Skrifttyper til overskrifter kan som en ekstra detalje være med til at fremhæve bogens indhold og stemning: bløde skrifttyper til kærlighedsromaner eller futuristiske skrifttyper til science fiction. Også ved fagbøger kan skrifttypen afspejle tekstens tema og tonefald: klassisk, moderne, frisk eller neutral.

5. Skriftstørrelse og linjeafstand: Hver skrifttype er unik

Selvom to skrifttyper har samme skriftstørrelse er det ikke ensbetydende med, at de giver det samme indtryk eller samme læsbarhed. Hver skrifttype har individuelle karakteristika, som har indflydelse på, hvilken skriftstørrelse der er optimal: størrelsen på de små bogstaver (x-højden) i forhold til størrelsen på de store bogstaver (versalhøjden).

En Helvetica fremstår f.eks. større i størrelse 12 end en PT Sans, fordi skrifttyper med en forholdsvis stor x-højde normalt fremstår større end skrifttyper med en lav x-højde. Den totale højde er dog ens ved begge skrifttyper, hvis man fx måler fra toppen af k til bunden af p (kp-højden). Du kan sammenligne de to skrifttyper på billedet nedenfor.

En ideel skriftstørrelse til læsning ligger normalt mellem skriftstørrelse 8 og 12 – hvad der passer til det enkelte tekstområde, kommer an på linjebredde, linjeafstand, antal tegn samt skrifttype. I InDesign er standardlinjeafstanden f.eks. 120 % af skriftstørrelsen, men 140 % kan også være læsevenligt.

6. Ord og skrifttyper: Undgå støj i læseflowet

Ideelt set skal man undgå alle elementer, der kan forstyrre læseflowet i en tekst. Sørg derfor for at holde øje med følgende i din bogblok:

• Ingen huller i teksten på grund af store mellemrum mellem ord i bogsatsen, især ikke i to eller flere linjer direkte under hinanden (floder)
• ingen misvisende ordopdelinger
• ingen enkeltstående linjer øverst på en side (horeunge)
• ingen enkelte linjer nederst på en side (fransk horeunge; disse lader man dog til dels stå i dag)
• ingen enkelte ord på mindre end 6 bogstaver nederst i sidste linje i et afsnit eller på en side (enke)
• og ingen ubalancerede overskrifter, hvor den ene linje rækker udover den maksimale linjebredde, men den anden linje kun dækker over et par ord.

7. Betydningsafsnit og læseflow: Hold det sammen, der hænger sammen

Afsnit i teksten adskiller de enkelte sætninger inden for et længere afsnit eller kapitel. I fortællende tekster er afsnit ofte indrykket, så de er let genkendelige, når man læser dem. Ændring af scene eller perspektiv resulterer i et nyt betydningsafsnit, som markeres med en tom linje over afsnittet. Her kan du i din bogblok også arbejde med typografiske dekorative tegn, som normalt indgår i tegnsættet for skrifttyper. Afstanden før overskrifter skal sættes større end afstanden mellem overskrift og efterfølgende tekst, for at markere, at de hører sammen visuelt. Tydeligt strukturerede fagtekster anvender (ofte nummererede) overskrifter og underoverskrifter.

8. Fremhævninger: Less is more!

Fremhævninger som fed, kursiv eller understreget skal anvendes sparsomt, så deres virkning ikke går tabt. Hvis der i en tekst er for mange fremhævede ord eller sætninger, kan det være svært at fokusere på det faktiske indhold.

9. Mikrotypografi: Kunsten ligger i detaljen

Det er vigtigt at bruge de rigtige tegn: typografiske citationstegn, udeladelsesprikker, tankestreger, bindestreger, apostrof. Gode bogskrifttyper indeholder et komplet tegnsæt, herunder bl.a. specialtegn og tal, der er velegnet til bogsats.

10. Bogstavpar: Knibning, kerning og ligaturer

Bogstaver har forskellige tegnbredder og afstand omkring sig. En jævn afstand mellem flere bogstaver opfattes som mere behagelig at læse, end tætstående eller langtfrastående bogstaver. Afstanden mellem visse bogstavpar, f.eks. AV eller Pa, virker ofte større på grund af skråningerne og tilrettes derfor af bogsatsprogrammer ved hjælp af knibning (kerning). Et af kendetegnene på kvaliteten af professionelle skrifttyper er deres tegnsæt, fordi ekstra tegn, bogstavkombinationer og forbindelser (ligaturer) gør, at det ikke er nødvendigt at lave manuelle ændringer. Designeren Tobias Frere-Jones har lavet et simpelt spil om emnet knibning, som kan hjælpe med at forstå begrebet.

Videotutorial:
Opsætning af bogblok i Microsoft Word

Hvis du er interesseret i, hvordan du selv kan opsætte din bogblok ved hjælp af Microsoft Word, kan du følge vores videotutorial på YouTube, hvor vi trin for trin viser netop dette.