Der er gode nyheder til BoD-forfattere! BoD er med længst fremme, når det gælder indførelsen af den nye standardiserede varegruppesystematik „thema“. Som forfatter kan man nu vælge imellem en lang række hovedkategorier med dertilhørende underkategorier til at beskrive en titel meget nøjagtigt. Desuden har man 2000 kvalifikatorer til rådighed til at præcisere ens titels emne yderligere. Hvis man forsyner sin titel med detaljerede katalogoplysninger, gør man det lettere for boghandlerne og læserne at finde den ved hjælp af søgebegreber.
Præcis emnebeskrivelse
I takt med at søgningen efter og salg af litteratur og lærebøger i stigende grad foregår online, stiger behovet for højere kvalitet af metadata. Med valget af en varegruppe samt tildeling af nøgleord har man som forfatter taget det første skridt mod en præcis klassificering og katalogisering af ens titler. Nøgleord er sprogafhængige, hvilket betyder, at søgningen på titler overvejende forbedres inden for et givent sprogområde eller land. Derfor er det vigtigt med standardiserede klassifikationssystemer, som er uafhængige af de enkelte landes sprog. Den internationale gruppe EDItEUR udvikler standarder for bogbranchens elektroniske handel med bøger. Det er der kommet varegruppesystematikken PanThema ud af – i kort form Thema. I modsætning til de systematikker, der allerede anvendes i mange lande og som fortrinsvist er udviklet til handelsmæssige formål, gør Thema det muligt med en detaljeret indholdsmæssig systematisering af titler til brug inden for både online og fysisk boghandel.
Sådan vælger du din varegruppe
Hvor det tidligere kun var muligt at vælge en varegruppe til beskrivelse af din titels emne, har du nu mulighed for at angive flere nuancerede oplysninger, som også kan gå på tværs af fagområder. Derudover kan du f.eks. angive, hvor din handling finder sted, anbefale alder eller vælge interessegrupper.
Den ønskede varegruppe samt dit emne og kvalifikatorer kan du angive per museklik i drop-down-menuen i det tredje skridt “Kataloginfo” undervejs i dit bogprojekt.
1. I det tredje skridt i dit bogprojekt i myBoD “Kataloginfo” finder du de kategorier, som står til rådighed i det første niveau. Du kan vælge imellem 4 kategorier: Roman, Børne- og ungdomsbog, Non-fiction og Fagbog.
2. Til hver af de første kategorier findes 2./3./… underkategorier. I eksemplet ses valget af kategori 1 „Fagbog“. Som 2. underkategori er valgt “Sprog og lingvistik“.
4. Når du har klikket på “Bekræft udvalg” kan du se, hvilke varegupper du har valgt, bestående af emne eller kategori samt kvalifikatorer. Du har nu mulighed for at foretage ændringer eller tilføje yderligere varegrupper, inden du går videre til at tilføje nøgleord.
3. De udvalgte kategorier kan forsynes med op til 3 kvalifikatorer. I eksemplet her for fagbogen inden for sprog kan der anvendes forskellige sprogkvalifikatorer.
I enkelte tilfælde kan man være forpligtet på at vælge visse kategorier- og eller kvalifikatorer i en bestemt kombination, det vil man i så fald blive gjort opmærksom på i myBoD.