Metadata i myBoD
Forskellige undersøgelser har i de seneste år vist, at jo mere fuldstændige metadataene er, jo flere bøger sælges der. F.eks. viser en tysk undersøgelse, at bøger med oplysninger om forfatteren sælger 65% bedre end titler uden denne information. En kort beskrivelse af indholdet sørger sågar for en salgsstigning på 92%. For kataloger, online-bogshops og fysiske boghandlere spiller oplysning om genre og varegruppe desuden en rolle. Alt det kan du oplyse i menu 3 under Kataloginfo i myBoD. Giv dig tid til at finde en prægnant og fængende titel, som passer godt til dit indhold og vækker læserens interesse. Titler, som er meget generelt formuleret som for eksempel ”Lidelsen” eller „Nobody“, er svære at finde online.
Hvilken betydning har metadata i handlen?
Omfattende metadata giver de fysiske boghandlere et vigtigt grundlag for at udvælge deres sortiment, rådgive om samt sælge bøger og e-bøger. Særligt for e-bøger tiltrækker informationen om din titel sig kundens opmærksomhed, fordi det haptiske aspekt af købsoplevelsen ikke er til stede.

Tænk som din læser
For at dine læsere hurtigst muligt kan finde dine bøger, må du sætte dig i deres sted og overveje, hvad de lægger vægt på og ud fra hvilke kriterier, de søger efter bøger. Derfor bør du tage dig tid til at udfylde metadata i myBoD:
- Et lækkert omslag: På BoD-hjemmesiden under menuen Forfattere og stikordet Forfatterservices finder du et udvalg af professionelle omslagsvarianter. Du kan også få en grafiker til at arbejde med dit bogprojekt for at opnå et optimalt resultat.
- En interessant titel: Sammen med omslaget til din bog er både titel og undertitel et visitkort for din bog.
- En fængende bagsidetekst: Der er kun få tegn til rådighed til din bagsidetekst. Sammenfat derfor indholdet til din bog således, at det giver lyst til at læse videre. Udgå komplicerede sætninger, gør din læser nysgerrig på hele bogen, og gør det tydeligt, hvad der gør din bog helt speciel.
- Oplysninger om forfatteren: Benyt dit CV til at fortælle om din ekspertviden inden for et bestemt område, hvis du udgiver en fagbog. Interessante forfatterinformationer hjælper også læseren med at beslutte sig for din titel.
- Genre og undergenre: Hjælper din læser med at indordne din bog og hjælper katalogerne og online-shopsene med katalogiseringen og søgningen i rubrikker med angivelse af genre og varegruppe (f.eks. skønlitteratur, spænding, samfundslitteratur).
- Nøgleord: Når du knytter nøgleord til din titel, gør du det endnu lettere for dine læsere, at finde din bog, når de søger på bestemte temaer og begreber i onlineshopsene eller spørger boghandleren til råds. Vælg nøgleord, der ikke allerede findes i titlen eller undertitlen og som, du mener, passer på dit værk.
- Anmeldelser: Hvis der allerede har været gode anmeldelser i aviser, blogs, radio osv. om din bog, så kan du sende os dem på e-mail (presse@bod.dk), så vi kan vise uddrag af dem i din forfatterporfil. På den måde får din læser også øjnene op for din bog.
