Dansk Bibliotekscenter understøtter bibliotekernes materialevalg ved at udsende materialevurderinger – eller lektørudtalelser – som de også kaldes.

Dansk Bibliotekscenter har et korps af lektører, der skriver vurderinger af næsten 5000 bøger og andet materiale hvert år.

Vigtig info

Der er også forskel mellem bibliotekerne i forhold til hvordan der afregnes avance til forfatterne På et traditionelt bibliotek får forfatteren en avance – de såkaldte bibliotekspenge – som fordeles efter, hvor mange antal kopier bibliotekerne har indkøbt af en given bog.

Denne afregningsmodel kan i sagens natur ikke anvendes på e-reolen. På eReolen får forfatteren derimod en avance pr. udlån. For de trykte bøgers vedkommende udbetales bibliotekspengene direkte til forfatteren mens avancen fra udlån på e-Reolen udbetales til forlaget.

Hvordan kom det til, at du besluttede at skrive bøger om dette tema?

Ungdomsbøger om den tidlige pubertet og den første forelskelse, fangede mig allerede i folkeskolen. I min egen klasse var jeg den første af drengene, der kom i puberteten og jeg følte mig derfor mærkelig og alene inden i med det samme. Lynhurtigt var jeg et helt andet sted indeni. Derudover viste det sig hurtigt at jeg var homoseksuel, og det gjorde ikke situationen lettere for mig.

Jeg havde masser af venner, og jeg gik i verdens bedste klasse. Alligevel havde jeg behov for at flygte ind i bøgernes verden. Min yndlingsbog fra dengang har jeg læst sindssygt mange gange. Den handlede om Jakob der var forelsket i Rosa.

Jakob lærte mig rigtig mange ting om at være kikset og pinlig. Puberteten er den periode i vores liv hvor vi er allermest rene og naive. Det er i løbet af den tid at vi udvikler os til dem vi gerne vil være.

Jeg vil gerne bidrage med noget til den tåkrummende genre og give generationerne under mig, den Jakob jeg selv havde i starten af 00’erne, da jeg kom i puberteten. Og nu har jeg bidraget med både bøgerne om 15-årige Nikolaj og 13-årige Tobias.

Hvor lang tid gik der fra idéen til de færdige bøger blev udgivet?

Jeg skrev ”Nikolaj – Bøsser, bumser & beskidte sokker” på en måned. Jeg skrev det første ord d. 3 oktober 2015 tror jeg. Derefter brugte jeg en måned på at læse korrektur, og i den periode stødte jeg også på Books On Demand. Jeg elskede konceptet at selvudgive, så det tog mig ikke lang tid at vælge BoD som forlag.

Jeg har det bedst med at bestemme alting selv. Den 22 december 2015 skrev jeg under på udgivelseskontrakten. Så det har taget 2 en halv måned, fra jeg skrev det første ord, til bogen blev sendt i trykken.

Min anden bog ”Stop dig selv, Tobias!” skrev jeg i foråret 2016, efter at have rejst rundt i landet med ”Nikolaj” i 3 måneder. Historien om Tobias blev skrevet på 6 dage. Ligesom med Nikolaj, kom Tobias bare til mig ud af det blå, og jeg begyndte at skrive hans historie med det samme.

Derefter brugte jeg en måned på at læse korrektur og finde en illustrator, som jeg ønskede ville samarbejde med mig. Så ”Stop dig selv, Tobias!” tog vel lige knap 2 måneder også. Jeg arbejder selvstændigt og hurtigt. Når først jeg går i gang, kan jeg slet ikke stoppe.

Hvilke tips eller råd om udgivelse og markedsførelse ville du give andre forfattere?

For det første er sociale medier fantastiske til markedsføring! Hvis man ønsker at reklamere steder der koster penge, (fx online annoncer eller lignende) kan det være en virkelig god idé at finde en sponsor, der vil finansiere det man laver. Det var jeg også heldig at finde. Det vigtigste man kan gøre, når man skal markedsføre sig selv og sine projekter er, altid at være målrettet, men også ydmyg og oprigtig.

Jeg var heldig at komme i kontakt med nogle bogbloggere online, som jeg spurgte om ville anmelde mine bøger på deres blog. Det var jeg enormt glad for. Jeg fik nogle fantastiske anmeldelser, og de har været fantastiske at spørge til råds undervejs med mine andre udgivelser. De er altid de første jeg vender tilbage til, for at høre om de vil anmelde osv.

Med hensyn til udgivelse er det vigtigt, at man selv ved hvad man gerne vil med sin bog. Det er rigtig vigtigt at man skriver bogen for sin egen skyld, og ikke fordi man tror at den bliver en kæmpe succes. Hvis man selv er tilfreds, så kommer man virkelig langt. Jeg har nogle veninder, der både er bogbloggere og bogsælgere i fysiske boghandlere. Dem har jeg brugt rigtig meget til at spørge til råds om valg af farver til mine omslag, og til at læse mine manuskripter igennem løbende. Jeg har været glad for at have min kæreste og to veninder med på sidelinjen, når jeg har skulle bruge en mening om noget afgørende.

Hvilke elementer i processen med at lave et omslag synes du er mest interessant – eller mest afgørende for det endelige resultat?

Den gode ide, og så detalje-arbejdet i slutningen. Der er næsten altid sådan et lidt tørt stykke tid i midten, hvor der dybest set ikke sker så meget, men hvor hver korrekturrunde ligeså stille får slået ting fast . Derefter skal der gåes i små sko hele vejen rundt, så alting spiller, uden dog at blive for tørt.

Et godt omslag er afgørende for, om en bog når ud til sine læsere. Hvad vil du sige er de vigtigste elementer ved et bogomslag?

Slå stemningen an. Det er ultravigtigt på tværs af virkemidler, fotos, tegninger og skrifttyper at bogens omslag fanger stemningen i bogen. Dernæst skal der skeles til traditionen inden for genren.

I tilfældet krimi er det ofte noget med en mørk skikkelse, regn, jord, blod og evt. Våben og knust glas. Klicherene står i kø, og derfor er der en stor mulighed for at bogen bare bliver én mere blandt de mange. Især for forfattere der måske ikke har det store navn endnu, er det vigtigt, at deres bøger skiller sig ud, så det er dem der bliver taget ud af reolen eller op fra standen. Dette kan gøres ved ofte at gå udenom de helt billige klicheer.

Et godt cover skal også kommunikere klart. Så kog det så meget ind til benet som muligt, også selv når der er mange elementer på forsiden.

Raita Jauhiainen, Helsinki, Finland

Den finske forfatter Raita Jauhiainen skriver Science Fiction, og gør det rigtig godt. Raita Jauhiainen har opnået gode placeringer i internationale konkurrencer for selvudgivere – eller uafhængige forfattere – hvilket har givet hendes bøger stor omtale og mange læsere. Alle hendes bøger er udkommet både på finsk og på engelsk.

I oktober 2014 fik Raita Jauhiainen årets bedste anmeldelse af Self Publishing Review for bogen: ”Alliance.125: Hirunda, The First Book”, og bogen blev nummer tre hos International Book Awards 2014.

Raita Jauhiainen har valgt en strategi, hvor hun udgiver sine bøger i USA først, og bruger den omtale som udgivelsen i USA genererer til at promovere bogen i Finland. I international sammenhæng spiller de sociale medier som Facebook og Twitter en vigtig rolle i markedsføringen men direkte kontakt til litteraturagenter og bogbloggere er mindst lige så vigtig. Den direkte kontakt giver mulighed for at få anmeldelser og værdifuld feed-back.

Cherstin Juhlin, Kristianstad, Sverige

Cherstin Juhlin skriver krimier med succes, og har indtil nu udgivet bøgerne: „Anagram“ og „Bryggan“ hos BoD. De to bøger er del af en triologi, og handler om den erfarne politiinspektør Annika Vester.

Selvom der er tale om fiktive historier, så beskriver bøgerne i detaljer, hvordan politiarbejde foregår i virkeligheden. Både, hvilker regler og paragraffer politiet skal forholde sig til i deres daglige arbejde og også, hvordan det er at være medarbejder hos politiet.

Cherstin Juhlin har selv arbejdet 35 år i svensk politi – selvom hun oprindeligt er uddannet journalist – og bøgerne bygger på Cherstin Juhlins oplevelser og erfaringer gennem de mange års ansættelse i politiet.

Kuglepennen har altid været et vigtigt arbejdsredskab for Cherstin Juhlin, som også har  haft en klumme i ”Kristiansbladet” i 10 år.

Torbjørn Rafn, København, Danmark

Torbjørn Rafn har indtil nu skrevet dramatik for radio, tv, teater og film, og har modtaget adskillige priser for sit arbejde. I 2016 udgav Torbjørn Rafn sin første roman: ”Den Højeste Dom”, som er en dystopisk fortælling om en dansk dommers kringlede vej fra en mulig position i Højesteret i Danmark – til han selv ender foran en domstol i Belgien.

Fortællingen om den danske dommer opstod hos Torbjørn Rafn for 10 år siden, og den blev ved med at vokse.  Først blev den til en monolog skrevet til dansk radio – og læst af Oluf Johannessen i 2015. Torbjørn Rafn havde dog stadig fornemmelsen af, at der var flere lag og mere kraft i historien – og at den kunne fortælles i bogform.

”Den Højeste Dom” har fået en god modtagelse i Danmark, og nu arbejder Torbjørn Rafn med et projekt om, at få bogen oversat til tysk.