Den gode lektørudtalelse
Ingen tvivl om, at en lektørudtalelse betyder rigtig meget for en bogs liv på de danske folkebiblioteker. Ingen lektørudtalelse er næsten det samme som et meget begrænset indkøb af ens bog, og en dårlig en af slagsen, er heller ikke specielt fremmende for salget. Mens en god lektør kan betyde alt for indkøbet til bibliotekerne.
I Danmark udgives der hvert år rigtig mange bøger. Faktisk så mange, at det er en meget svær øvelse for en bibliotekar at vælge imellem dem, når man indkøber til sit lokale bibliotek.
For at kvalificere og hjælpe med materialevurderingen findes det såkaldte lektør-system. Det er DBC, som administrerer ordningen med at give udvalgte titler nogle ord med på vejen i form af en såkaldt lektørudtalelse.
En ofte hørt misforståelse er, at en lektørudtalelse er at betragte som en anmeldelse. Det er ikke helt korrekt, da en lektørs hovedopgave er at bedømme materialet i forhold til dets brug på bibliotekerne. Det er altså ikke at give en litterær analyse eller skrive sin helt egen subjektive mening. Alle formuleringer og ordvalg skal holdes op mod biblioteksbenyttelsen og holde sig inden for visse retningslinjer.
Selve lektørudtalelsen består af en række felter:
kort om bogen,
beskrivelse,
vurdering,
andre bøger om samme emne/genre,
og en anbefaling om køb til biblioteket
Max antal tegn på en lektørudtalelse er 1500, så det er en stram øvelse. Selv forsøger jeg at være meget bevidst om ansvaret ved, at vælge de rigtige ord, da de kan have stor betydning. Der ligger mange timers arbejde bag alle udgivelser, og alle fortjener en fair vurdering. På den anden side bliver man også nødt til, at være ærlig, hvis man mener, at bogen ikke har en værdi i forhold til bibliotekernes brugere. Groft sagt er det materialer med en almen værdi af god kvalitet, som indkøbes til bibliotekerne.
Hvordan får jeg min bog på biblioteket?
Det bedste og afgørende er selvfølgelig, at skrive en fantastisk bog. Men man kommer ikke udenom at fortælle, markedsføre, reklamere, promovere, eksponere, formidle og stille sig selv til rådighed (kært og vigtigt barn har mange navne) i bestræbelserne på at få bogen vakt til live på bibliotekerne og andre steder.
Første skridt er at få sendt sin bog i to eksemplarer til DBC. Bliver det ikke gjort får man ikke en lektørudtalelse. Hos DBC vil de så kigge på bogen, og afgøre dens videre skæbne. Der er tre muligheder:
- Bogen bliver vurderet til at skulle have en lektørudtalelse, og det ene eksemplar bliver sendt til en vurdering hos en lektør.
- DBC er i tvivl, om bogen har en kvalitet, som gør den egnet til biblioteksbrug. Bogen bliver da sendt til en lektør, som bliver bedt om at vurdere den og enten skrive en lektørudtalelse eller beslutte, at den ikke skal have en sådan. Bliver en bog ikke fundet egnet til en lektørudtalelse, sker det bl.a. ud fra kriterier som: “af privat karakter”, “sproglige fejl”, ”faktuelle fejl”, ”manglende litterær kvalitet”, ”Historien/plottet hænger ikke sammen”.
- Bogen bliver vurderet til ikke at have interesse for bibliotekerne.
Michael Linde Larsen
arbejder som litteraturkonsulent, bibliotekar og teamleder på Odense Hovedbibliotek. Han har arbejdet som bibliotekar i 23 år. I sin fritid arbejder han som lektør for DBC, Danmarks Bibliotekscenter. Det har han gjort siden december 2016.
For at blive lektør skal man arbejde på et dansk folkebibliotek, have lånerkontakt og blive godkendt af DBC til jobbet.
Som udgangspunkt behøver man ikke sende sin bog til det lokale bibliotek. Hvis bogen får en lektørudtalelse, bliver landets folkebiblioteker opmærksomme på den.
Men ved en manglende lektørudtalelse kan bogen sagtens blive overset i mængden af de mange titler, som udkommer. En ide kan da være at sende bogen til sit lokale bibliotek. Specielt hvis bogen har lokal interesse, og man selv er kendt i lokalområdet.
Bogen vil også blive mere interessant i forhold til bibliotekerne, hvis den har været omtalt eller anmeldt i dagblade eller på blogs. Send gerne sådanne henvisninger med til biblioteket.
Men lad være med at sende venner og bekendtes rosende ord med. Det har den modsatte virkning!
Er der bestemte genrer, som går bedre på bibliotekerne end andre?
Som udgangspunkt rummer folkebibliotekerne alle genrer. Vi har bare ikke lige mange læsere til alle genrer. Skriver man en krimi er der umiddelbart flere potentielle læsere end, hvis man skriver en bog om det japanske brætspil shogi.
Selvudgivne digtsamlinger kommer der rigtig mange af. Som jeg sommetider siger i sjov: “Det er næsten flere som skriver digte end læser dem.” Så knapt så mange læsere og dermed knapt så mange indkøb.
Men man kan altid gå ned i en boghandel eller på et bibliotek og se, hvad som er på hylderne og fylder mest. Bibliotekerne er på mange måder et spejl på danskernes læsevaner.
Citat Michael Linde Larsen:
"Der ligger mange timers arbejde bag alle udgivelser og alle fortjener en fair vurdering."
"Der er ingen tvivl om, at selvudgiverne i fremtiden vil få deres helt fortjente plads på bibliotekerne."
"Groft sagt er det materialer med en almen værdi af god kvalitet, som indkøbes til bibliotekerne."
"[...] ved en manglende lektørudtalelse kan bogen sagtens blive overset [...]. En ide kan da være at sende den til sit lokale bibliotek. Specielt hvis bogen har lokal interesse, og man selv er kendt i lokalområdet."
Selvudgivere og mere etablerede forfattere
De senere år er der kommet en stor stigning i antallet af titler. Nu er det som udgangspunkt ikke længere nødvendigt med et forlag, en ekstern vurdering eller en redigering. Har du penge til det, er der ikke langt fra tanke over ord til udgivelse. I begyndelsen, da det at udgive bøger selv var nyt, fornemmede jeg, at det kunne være svært at få fodfæste på bibliotekerne. Det kunne godt ligge en form for automat-reaktion på en selvudgiven titel.
I dag synes jeg, det har ændret sig i takt med, at der kommer flere og flere titler fra selvudgivende forfattere, hvoraf mange af dem sagtens kan bruges til bibliotekernes lånere. Som lektør får jeg en del bøger, som er udgivet i eget regi, til bedømmelse. Det er en meget blandet bunke, og det kan være svært at betragte selvudgiveres titler som en homogen gruppe. De er lige så forskellige som de mere etablerede forfatteres. Når det er skrevet, så er der stadigvæk mange selvudgivere, som ikke har haft mange øjne på deres ord, inden de bliver trykt. Min holdning er stadigvæk, at et ja fra et forlag er at betragte som et ja fra en censureret udstilling inden for billedkunsten. Udfordringen er da at finde alle de andre, typisk titler fra selvudgivere, der går uden om de etablerede kanaler, men sagtens kan bruges på bibliotekerne. Og det er en glæde at være med i den øvelse som lektør.
Fremtiden – et mangfoldigt bogmarked
Hvor er det godt, at det ikke mere kun er for de udvalgte at udgive bøger. Der er ingen tvivl om, at selvudgivere i fremtiden vil få deres helt fortjente plads på bibliotekerne. Men heller ingen tvivl om, at det kommer til at ske inden for de kvalitetsmæssige rammer, som bibliotekerne opererer under. Og til den øvelse er lektørudtalelserne stadig et rigtig godt redskab.